- Jeg har haft lidt dialog med folk omkring landsholdstruppen. Det har ikke været direkte med Graham Potter (landstræner, red.).
- Jeg kan kun fortsætte med at præstere og håbe, at de følger med, så ved jeg, at tingene hurtigt kan ændre sig.
Sådan lød det fra Felix Beijmo efter FC Københavns sejr over Brøndby IF.
FCK-profilen er ikke en del af den svenske trup, der i de kommende uger skal spille Nations League-kampe mod Rumænien, Bosnien og Polen.
Landstræner Graham Potter blev mandag spurgt ind til Felix Beijmo, og han forklarede, at FCK-spilleren var tæt på at blive udtaget.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Han er en af dem, som vi selvfølgelig har holdt øje med. Der er hård konkurrence, og denne gang valgte vi en anden profil i Hampus (Skoglund). Men ja, han er tæt på, siger han ifølge Sportbladet.
- Der er altid spillere, som man lader blive hjemme, og det er ikke personligt. Man er nødt til at træffe nogle beslutninger, slutter Potter.
28-årige Felix Beijmo har spillet 16 kampe for FCK i denne sæson.

Gør landskampene sjovere
Sæt dit managerhold til Nations League, og få noget på spil i hver kamp. Dyst mod venner, familie og kollegaer om håneretten – og mærk spændingen, når dine spillere jagter point til dit hold. Sæt dit hold på Holdet.dk nu, og vær klar til kick-off 24. september kl. 20.45!

FC København
Sverige
UEFA Nations League B



























