Den tidligere OB-profil Emmanuel Sabbi rykker fra Ligue 1 til MLS.
Vancouver Whitecaps, som har Jesper Sørensen som træner, har således præsenteret kantspilleren på en aftale frem til slutningen af 2027. Der er en option på yderligere et år i kontrakten.
- Emmanuel er en erfaren offensivspiller, som har spillet i en af de bedste ligaer i verden.
- Han vil tilføje endnu en dimension til vores angreb, og han er i stand til at spille på begge kanter eller på toppen.
- Vi er glade for at kunne byde Emmanuel velkommen til vores klub, siger Axel Schuster, der er sportsdirektør i klubben.
27-årige Emmanuel Sabbi noterede sig for fem mål i 49 kampe for Le Havre.
I OB-trøjen blev det til 21 mål og 14 oplæg i 89 kampe, mens han scorede 16 mål og lavede syv oplæg i 81 kampe for Hobro.

Le Havre
Major League Soccer
Vancouver Whitecaps FC


































