2025-05-03 12:00:00

Jesper Sørensen vælter sig i succes: Brøndby-arret er der

Jesper Sørensen står allerede til at blive historisk i Vancouver Whitecaps, mens mareridtet i Brøndby IF ligger langt væk. Danskeren fortæller her om sit nye liv i Canada, hvor han har kurs mod det, som han aldrig fik i Brøndby.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Kun med Bold+

Jesper Sørensen er et levende bevis på fodboldens forunderlige og uforudsigelige verden.

For blot et år siden kæmpede han i Brøndby IF for at skabe forløsning hos fansene på Vestegnen, men drømmen om et dansk mesterskab blev i stedet til et bittert ar.

I dag er scenen en anden.

Nu møder Sørensen op i Vancouver Whitecaps, hvor han er omgivet af majestætiske bjerge, tætte skove og betagende natur.

Før forberedte han sig på spillere som Aral Simsir og Mohamed Elyounoussi. Nu forbereder han sig på at tage imod stjerner som Marco Reus fra LA Galaxy og Lionel Messi fra Inter Miami.

Sørensens nye liv i Canada er fyldt med diametrale modsætninger.

For et år siden snublede han med Brøndby IF i jagten på det danske mesterskab. I dag kan han skrive historie med Vancouver Whitecaps.

I et interview med Bold giver Sørensen nu et indblik i sit nye liv, hvor såret fra Brøndby på mange måder er helet.