Efter en fornem sæson i FC Cincinnati takkede Lukas Engel i december af og vendte tilbage til Middlesbrough efter endt lejeophold.
Men nu er den 27-årige dansker på nippet til at forlade Championship-klubben på permanent basis.
Ifølge Bolds oplysninger mangler den tidligere Silkeborg-profil nemlig blot at bestå det obligatoriske lægetjek, inden han igen kan sætte kursen over Atlanten for at tørne ud i MLS.
Denne gang er det Real Salt Lake, der sætter kløerne i Lukas Engel, som, hvis alt går efter planen, vil sætte sin signatur på en aftale, der gælder i de næste to og et halvt år.
Artiklen fortsætter efter billedet

Den tidligere U21-landsholdsspiller nåede at spille 53 kampe i Middlesbrough, hvor kontrakten stod til at udløbe i sommeren 2027.
I Real Salt Lakes ejerkreds finder man David Blitzer, som er medejer af Brøndby IF gennem Global Football Holdings, GFH.
Han har tidligere været majoritetsejer af MLS-klubben, men ejer ‘blot’ den næststørste ejerandel i skrivende stund.

Middlesbrough
Real Salt Lake
Major League Soccer




































