Philadelphia Union er i gang med at forberede sig til den kommende MLS-sæson, og her har de fået fingrene i en ny midtbanespiller.
De har nemlig lavet en aftale med Andres Perea, som har valgt at tage turen til Philadelphia fra Orlando City, hvor han har sat sin signatur på en kontrakt, som løber de kommende tre år.
Det meddeler Philadelphia-klubben på deres hjemmeside, hvor de desuden oplyser om, at de har mulighed for at smide et ekstra år oveni aftalen.
- Vi kender Andres både fra vores liga og fra forskellige internationale turneringer, og vi var straks imponeret over hans evner og vedholdenhed. Andres er en alsidig spiller, der kan spille på flere positioner i vores system.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi mener, at han er klar til at tage det næste skridt i sin udvikling og vil udfordre ham til en vigtig rolle, efterhånden som han lærer vores spillestil og integrerer sig på holdet, siger Philadelphia Unions sportsdirektør, Ernst Tanner.
22-årige Andres Perea nåede i alt 30 kampe i den seneste sæson for Orlando City, hvor han noterede sig for to mål.
Nu skal han i stedet tørne ud for Mikael Uhre og co., som formåede at nå hele vejen til finalen i MLS Cup-finalen, hvor det dog blev til et nederlag.
Ingen kommentarer
I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.
Skriv kommentar