


Vancouver Whitecaps besejrede natten til søndag dansk tid Orlando City med 2-1 på udebane.
Det var ellers hjemmeholdet, der kom bedst fra start i opgøret.
Dagur Thorhallsson blev spillet fri i Vancouver-feltet og sendte med en enkelt berøring bolden i mål, hvilket bragte Orlando foran.
Værterne holdt føringen frem til det 81. minut, hvor Whitecaps-spilleren Nelson Pierre udlignede på et bizart mål, da en Orlando-forsvarer sparkede bolden ind på ham i feltet, og kuglen endte i nettet.
Det lignede herefter, at det ville blive en pointdeling, men dybt inde i kampens overtid tog Thomas Müller sagen i egen hånd.
Artiklen fortsætter efter billedet

Den rutinerede tysker modtog bolden på kanten af feltet, tog et par driblinger og hamrede derefter en hård afslutning i mål ved det ene hjørne.
Müllers mål til 2-1 blev kampens sidste.
Med sejren topper Jesper Sørensen og Vancouver Whitecaps den vestlige konference i MLS med blot en runde tilbage af grundspillet.
Du kan se tabellen her.

Vancouver Whitecaps
Orlando City
Major League Soccer



































