





Erik Sviatchenko missede muligheden for at genvinde US Open Cup med Houston Dynamo.
Natten til onsdag dansk tid blev ottendedelsfinalen nemlig endestationen for den tidligere FC Midtjylland-stjerne i en stor overraskelse.
Houston Dynamo blev sendt ud efter straffesparkskonkurrence til Detroit City FC, som blot spiller i USL Championship, som er den næstbedste række i USA.
Sviatchenko startede på bænken, hvor han blandt andet var vidne til et fremragende mål af Detroits Ryan Williams, som langt ude fra reducerede til 1-2 ved at banke bolden op i det ene hjørne.
Dynamo-danskeren blev indskiftet efter 63 minutter, hvor den ordinære kamp sluttede 3-3.
Artiklen fortsætter efter billedet

I straffesparkskonkurrencen scorede Sviatchenko endda, men et brændt straffe fra keeper Andrew Tarbell kostede dyrt for MLS-mandskabet, da Detroit City til sidst tog sejren.
Dermed blev det til en kæmpe overraskelse, da de forsvarende mestre blev slået ud til upåagtede Detroit City FC.
Sidste år gik netop Houston Dynamo hele vejen i US Open Cup og sikrede Erik Sviatchenko et trofæ i USA.
Bold talte efterfølgende med danskeren, som i finalen blandt andet viste sig frem for David Beckham.
US OPEN CUP SHOCKER AS DETROIT CITY DEFEATS REIGNING CHAMPIONS HOUSTON DYNAMODetroit City wins on penalty kicks AET but this was certainly the goal of the game courtesy of Ryan Williams. #USOC2024 What a game!pic.twitter.com/1eNtg3Vxa1
— World Soccer Talk (@worldsoccertalk) May 8, 2024


Houston Dynamo
Detroit City FC
US Open



































