


Inter Miami og Houston Dynamo bragede natten til torsdag dansk tid sammen i finalen af den amerikanske pokalturnering US Open Cup.
Den danske midtstopper Erik Sviatchenko startede inde for Houston Dynamo, mens Inter Miami var uden stjernespillerne Lionel Messi og Jordi Alba, der så til fra lægterne.
Ved pausen førte Sviatchenko og co. med 2-0 efter scoringer fra Griffin Dorsey og Amine Bassi, der scorede sit mål på et straffespark.
I anden halvleg lykkedes det for Houston Dynamo at få bolden i nettet til 3-0, men målet blev annulleret af VAR grundet offside.
Artiklen fortsætter efter billedet

Spændingen steg for alvor, da Inter Miami-angriberen Josef Martinez reducerede til 1-2 i kampens overtid, men det viste sig at være for sent.
Houston Dynamo holdt nemlig stand til slutfløjt og vandt således US Open Cup.
Erik Sviatchenko spillede samtlige minutter i kampen.
Det er anden gang, at Houston Dynamo vinder den amerikanske pokalturnering.

Houston Dynamo
US Open
Inter Miami CF



































