Clement Bischoff har spillet U19 og U20 for Danmark, og snart kan Brøndbys 18-årige komet måske også kalde sig U21-landsholdsspiller.
Bischoff er netop nu med Steffen Højers U21-mandskab, der møder Tyskland fredag aften og senere i terminen krydser klinger med Spanien.
Danmark har før mistet talentfulde spillere, som har valgt at repræsentere andre nationer – senest har Amin Chiakha fra FC København eksempelvis valgt Algeriet.
Og slår man Clement Bischoff op på Transfermarkt, står der, at han også har kenyansk statsborgerskab, men der er umiddelbart ingen grund til bekymring.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg har faktisk ikke kenyansk statsborgerskab. Det er kun min farfar, der kommer fra Kenya, og jeg ved faktisk ikke, om jeg overhovedet har mulighed for at spille der.
- Tanken har ikke strejfet mig, og jeg har ikke hørt noget fra dem. Jeg er egentlig bare glad for at være på det danske ungdomslandshold, siger Clement Bischoff til Bold.
Han er begejstret for at være med U21-landsholdet, men for nylig blev han sågar nævnt af den nye A-landstræner Brian Riemer.


Brøndby IF
Venskabskampe U21
Danmark U21


































