2026-06-08 17:46:44

Ny AaB-spiller lynede for Japans U21-landshold

Brian Nwadike scorede to mål for Japans U21-landshold i en sejr på 3-0 over Ukraine. Inden længe træder han til i AaB.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

fredag 3. jul

AaB

vs

VFF

Det ser ud til, at AaB har fået fingrene i en angriber med mål i støvlerne.

I sidste måned præsenterede Aalborg-klubben japaneren Brian Nwadike på en aftale, efter at han havde imponeret nordjyderne på et træningsophold.

Men angriberen imponerer også i landsholdsregi.

Nwadike var på pletten for det japanske U21-landshold mandag, da AaB-angriberen scorede to mål i 3-0-sejren over Ukraine.

Det første mål kom efter kun 17 sekunder, da Nwadike tog et godt løb ind i feltet og kunne heade et indlæg ind i netmaskerne til en japansk føring på 1-0.

Artiklen fortsætter efter billedet

Venskabskampe U21 -Ny AaB-spiller lynede for Japans U21-landshold
Foto: AaB

I anden halvleg viste Nwadike også klassen, da han løb fri i dybden, hvor Ukraines defensiv ikke kunne følge med.

Inde foran mål svigtede japaneren ikke, da han stensikkert sparkede bolden i mål med højreskøjten til 3-0.

Den 21-årige Nwadike kommer til AaB fra Toin University of Yokohama, og sportschef John Møller har store forventninger til japaneren.

- Brian har et åbenlyst potentiale, men det er vigtigt, at vi er tålmodige med ham. Han er en ni’er-type med stor fysik og god bevægelighed.

- Vi tror på, at han i løbet af den kommende sæson vil kunne bidrage til vores førstehold, udtalte John Møller i en pressemeddelelse ved præsentationen af Nwadike.

Brian Nwadike har fået en kontrakt på fire år med AaB.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

fredag 3. jul

AaB

vs

VFF

Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce