



Den tidligere FCK-målmand Mat Ryan fik fuld tid, da Australien natten til søndag dansk tid spillede 2-2 med Mexico i en venskabskamp i Texas.
Australierne var foran 2-0 i pausen, før Mexico vendte kampen på hovedet, men efter opgøret var det særligt banens underlag på AT&T Stadium, hvor Dallas Cowboys spiller NFL-kampe, der tiltrak opmærksomhed.
Den australske landstræner Graham Arnold var nemlig alt andet end imponeret over kunstgræsset.
- Det er fuldstændig anderledes end det, spillerne er vant til. Normalt græs er blødere, indledte den frustrerede landstræner overfor Sydney Morning Herald og fortsatte:
- De kommer til at have problemer med at gå i de næste fem dage efter at have spillet på det kunstige underlag, tror jeg.
- Det er tydeligt, at det er et svært underlag at spille på.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det var ikke kun spillernes førlighed og velbefindende Graham Arnold var bekymret over.
Australieren tilskrev ligeledes Mexicos to mål efter pausen til plastikunderlaget, som gjorde det svært for den tidligere FCK-keeper at vurdere boldens kurs.
- Jeg har allerede set på de mål, vi indkasserede. På normalt græs var begge de bolde gået igennem til Mat Ryan eller ud af banen.
- Mexicanerne er bedre til at spille på det her underlag, end vi er. Hvis man sparker en bold med backspin på græs, så ruller den normalt igennem.
- Maty var formentlig i en situation, hvor han forventede, at den ville rulle ind til ham, men i stedet hoppede den op.
Graham kan se frem til, at VM i USA om tre år bliver afholdt uden kunstgræs, da FIFA har besluttet, at underlaget ikke må bruges til slutrundekampe.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Venskabskampe
Australien
Mexico



































