



Holland og Usbekistan stod over for hinanden i deres sidste testkamp.
Den foregik blot på et lille stadion på Manhattan i New York.
Det var som forventet hollænderne, der dominerede fra kampens start.
De stod for boldbesiddelsen, mens usbekerne stillede sig langt tilbage.
Der skulle dog en dumhed fra Usbekistan til, før hollænderne kunne bringe sig foran.
Crysencio Summerville tog et træk forbi en forsvarsspiller i feltet, som valgte at kaste sig ind i en tackling.
Artiklen fortsætter efter billedet

Summerville blev ramt på anklen, og hollænderne fik et straffespark. Det tog Cody Gakpo sig af og gjorde det til 1-0.
Hollænderne var i teten og blev ikke udfordret det store. Til gengæld kom der malurt i bægeret, da Hollands keeper, Bart Verbruggen, måtte udgå skadet efter en kollision. Det virkede dog ikke så slemt.
Holland styrede mod en sejr, men Usbekistan påførte grus i maskineret mod slutningen.
Usbekistan sendte en lang bold mod dybden, som uheldigvis ramte Guus Til på armen.
På det lille atletikstadion var VAR til stede og viskede dommeren i øret, at der skulle ses på situationen.
Dommeren så en forseelse, da Guus Til brugte hånden i feltet. Hollænderen fik et rødt kort, men der blev dømt frispark uden for feltet.
Det udnyttede Usbekistan ikke, men kort efter fik de sendt bolden i mål alligevel. De formåede at lægge et lille pres, og ad omveje endte bolden for fødderne af Igor Sergeev, der gjorde det til 1-1 kort før tid.
Hollænderne stillede sig ikke tilfredse og pressede på for en sejr trods at være en mand i undertal.
Den skulle komme på et nyt straffespark, efter Jan Paul van Hecke var blevet nedlagt.
Det var igen Cody Gakpo, der scorede, men denne gang skabte tilløbet protester fra Usbekistan.
Liverpool-spilleren stoppede nemlig op i sit tilløb på støttebenet, hvilket skabte en smule kontroverser.
Målet endte med at stå, hvilket skabte lidt uenigheder på banen. Dommeren fløjtede kort efter af, og Holland vandt altså 2-1 i sidste test.
De to trænere, Ronald Koeman og Fabio Cannavaro, kunne dog efter kampen grine af den lidt skøre afslutning.

Christian Eriksens kollaps
Hattrick | Afsnit 96Christian Eriksen kollapsede under søndagens landskamp mod Ukraine, men har det efter omstændighederne okay. Bolds udsendte i Odense beretter om den uhyggelige episode.
Læs mere
Gør VM endnu sjovere
Få ekstra spænding i hver eneste VM-kamp med dit eget managerhold. Sæt holdet inden torsdag d. 11. juni kl. 21.00, og gør alt fra åbningskampen til finalen endnu sjovere at følge.
Udfordr venner, kollegaer og familie i jagten på håneretten. Når pointene tikker ind, bliver selv de sene gruppekampe umulige at slukke for.

Venskabskampe
Holland
Usbekistan

































