


- Det er utrolig fedt. Det var virkelig en drengedrøm, der gik i opfyldelse.
Stoltheden lyste ud af Lucas Høgsberg, da han stillede op til interview med den skrevne presse efter lørdagens debut på A-landsholdet.
Den bare 18-årige forsvarsspiller fik dog en noget shaky start på opgøret mod Nordirland i Parken.
Efter blot seks minutters spil forærede han bolden væk og var derfor stærkt medvirkende til gæsternes føringsmål.
- Det er jo ikke sådan, som man har lyst til at starte en kamp. Men så er det godt, at der er 90 minutter at spille i.
- De sidste 84 af dem er jeg egentlig godt tilfreds med, siger Lucas Høgsberg.
Artiklen fortsætter efter billedet

Den unge FCN-komet understreger i samme ombæring, at han ikke vil lade sig slå ud af lørdagens fejl.
Han vil fortsætte med den samme tilgang til spillet, lyder det.
- Jeg vil sgu ikke lave om på min spillestil. Jeg spiller, som den jeg er - lige meget om det er på landsholdet eller i klubben.
- Det er derfor, at jeg er udtaget. Så der er ingen grund til at lave om på min spillestil, slår han fast over for Bold og resten af den skrevne presse.
Lucas Høgsberg fik i den netop overståede sæson sit store gennembrud i 3F Superligaen.
Den purunge dansker optræder på den prestigefyldte Golden Boy-liste, som du kan se lige her.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere


Venskabskampe
Nordirland
Danmark



































