Over årene har den brasilianske tidligere topdribler Ronaldinho adskillige gange vist, hvor skabet skal stå.
Og torsdag var ingen undtagelse, da han i en showkamp mellem tidligere legender fra Real Madrid og Barcelona på flot vis scorede direkte fra frispark.
66-årige Francisco Buyo havde nemlig ingen chance, da Ronaldinhos skud fra omtrent 30 meter blev sendt af sted mod den tidligere Real Madrid-målmand, som står noteret for 542 officielle La Liga-kampe.
Se målet nederst i artiklen.
Artiklen fortsætter efter billedet

44-årige Ronaldinho har blandt andet Frank de Boer, David Villa og Rivaldo ved sin side under kampen, mens Francisco Buyo må tage til takke med eksempelvis Clarence Seedorf og Luis Figo fremme i offensiven under opgøret.
Tilbage i 2020 var Ronaldinho i fængsel i Paraguay, da han sammen med sin bror forsøgte at komme ind i det sydamerikanske land med falske pas. Det skriver ESPN.
Brasilianeren endte med at være i fængsel i fem måneder, da han efterfølgende takkede ja til en tilståelsesaftale.
Legends of El Clasico🏆GOAL 16'Real Madrid 0⃣-2⃣ BarcelonaSCORER: Ronaldinho Gaúcho#elclasicolegends pic.twitter.com/o8WnSlJ41X
— Alkass English (@alkassenglish) November 28, 2024

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Venskabskampe


































