

Der var masser af 3F Superliga-islæt på banen, da Japan og Ghana fredag eftermiddag pudsede formen af.
FC København-stopperen Junnosuke Suzuki startede inde for førstnævnte, mens ghaneserne stillede med Caleb Yirenkyi fra FC Nordsjælland i en alternativ rolle på wingbacken.
Det var Japan, der først kom i front, da Takumi Minamino efter et lille kvarter blev spillet helt fri af Kaishu Sano og efterfølgende lagde bolden i mål.
Ghana gik dermed til pause bagud med 0-1, og afrikanernes vilkår blev forværret kort inde i anden halvleg, hvor Abu Francis måtte udgå med det, der tyder på en slem skade.
Artiklen fortsætter efter billedet

Blot tre minutter senere fordoblede Japan deres føring ved Ritsu Doan, der efter et par fikse driblinger i feltet smækkede bolden i korte hjørne.
Det blev ikke til flere scoringer i en kamp, hvor Junnosuke Suzuki og Caleb Yirenkyi begge spillede fuld tid for hver deres hold.
Hverken Japan eller Ghana spiller kompetitive kampe i løbet af indeværende landsholdspause.

Skandaløse scener i Parken: Pinligt for FCK
Hattrick | Afsnit 82FC Midtjylland er danske pokalmestre anno 2026. Ulvene vandt torsdag finalen med 1-0 over FC København, og det er meget sæsondefinerende for begge klubber.
Læs mere

Venskabskampe
Japan
Ghana




































