





Skotland og Curaçao er begge at finde, når VM-slutrunden om knap to uger bliver fløjtet i gang.
Lørdag eftermiddag pudsede de to nationer formen af, da de tørnede sammen på Hampden Park i Glasgow.
Opgøret endte med en 4-1-sejr til Skotland, men det var miniputterne, der kom bedst fra land.
I det 17. minut modtog det tidligere Manchester United-talent Tahith Chong bolden på midten af banen. Han tog den flot ned og satte kurs mod det skotske felt.
Til sidst sendte Chong den skotske stopper Harry Souttar på røven og sparkede kuglen i kassen til 1-0.
Artiklen fortsætter efter billedet

I det 38. minut blev Curaçaos muligheder for en sejr kraftigt forringet, da angriberen Jürgen Locadia kom for sent ind i en duel med Aaron Hickey og svingede en albue direkte i ansigtet på ham.
Efter et VAR-tjek blev Locadia præsenteret for et rødt kort, og dermed skulle Curaçao færdiggøre kampen med ti mand på banen.

Skotsk dominans
Kort før pausen bragte Skotland balance i regnskabet, da 19-årige Findlay Curtis gjorde det til 1-1 med en afslutning fra kanten af feltet.
Skotterne satte sig tungt på spillet fra starten af anden halvleg, og efter knap en times spil resulterede det i en 2-1-scoring.
Efter en smart hjørnesparkskombination endte bolden for fødderne af Lawrence Shankland, der ved førsteberøring hamrede bolden i kassen.
Skotland jagtede flere scoringer, og fem minutter senere lykkedes det. Endnu en gang var Shankland på spil.
Den skotske skarpretter blev sendt afsted i højresiden og gjorde det med en klinisk afslutning til 3-1.
Efter 82 minutter blev ondt til værre for Curaçao, da Ryan Christie gjorde det til slutresultatet 4-1 fra ellevemeterpletten.
Skotland er i pulje med Haiti, Marokko og Brasilien til VM, mens Curaçao skal møde Tyskland, Ecuador og Elfenbenskysten.

VM Morgenbriefing: Norge drømmer videre - Mbappé knuser Sverige
Hattrick | Afsnit 129Erling Haaland sendte Norge i ottendedelsfinalen, hvor selveste Brasilien nu venter. Vi ser på den norske eufori og de stærke reaktioner fra både Haaland og Ståle Solbakken.
Læs mere
Gør VM endnu sjovere
Få ekstra spænding i hver eneste VM-kamp med dit eget managerhold. Sæt holdet inden torsdag d. 11. juni kl. 21.00, og gør alt fra åbningskampen til finalen endnu sjovere at følge.
Udfordr venner, kollegaer og familie i jagten på håneretten. Når pointene tikker ind, bliver selv de sene gruppekampe umulige at slukke for.

Venskabskampe
Skotland
Curacao




































