






Yassine Bounou var i hopla for Al-Hilal, som sendte Manchester City ud af klub-VM.
Keeperen indkasserede godt nok tre mål i sejren på 4-3, men Bounou leverede flere vigtige redninger for Al-Hilal.
Ifølge ESPN FC diskede Bounou op med hele ti redninger, som er flest af alle ved klub-VM.
Han var da også en spiller, som City-manager Pep Guardiola valgte at sætte fokus på efter kampen.
– I disse faser er alle kampe svære. Vi tillod dem at skabe overgange, men vi skabte også meget, og generelt var vi gode. Det er ærgerligt.
Artiklen fortsætter efter billedet

– Vi var i en rigtig god position, og jeg må sige tak til staben for, hvordan de træner og forbereder sig – de har givet alt.
– Vi skabte mange chancer, og Bounou lavede utrolige redninger. Der er ikke mere at sige, siger Pep Guardiola ifølge klubbens X-profil.
Nu vender City så snuden hjemad, hvor en ny sæson ligger lige rundt om hjørnet.
– Jeg har en følelse af, at holdet klarer sig godt, men vi tager hjem nu, og det er tid til at hvile og genopfriske vores sind og komme tilbage næste sæson.
MOTM performance from Yassine Bounou this evening for Al Hilal 🧱He had 10 saves vs. Manchester City which is tied for the most in a game this CWC 🧤Bounou leads the tournament with 23 saves in four matches. BRICK WALL 🔥 pic.twitter.com/cefStUUWC5
— ESPN FC (@ESPNFC) July 1, 2025

Manchester City
Al Hilal
VM for klubhold
































