






De europæiske hold er favoritter i langt de fleste kampe ved VM for klubhold.
Men de sydamerikanske hold har også noget at komme med.
Det fik vi at se natten til tirsdag, hvor Boca Juniors udfordrede Benfica.
Efter 21 minutter var Miguel Merentiel klar ved forreste stolpe, hvor han kunne prikke et indlæg ind.
Godt seks minutter senere var det Rodrigo Battaglia, som dukkede op på et hjørnespark og headede Boca på 2-0 til stor jubel for de mange argentinske fans.
Det var dog to argentinere, der skulle få Benfica tilbage i kampen.
Kort før pausen eksekverede Angel Di Maria et straffespark fremtvunget af Nicolas Otamendi. Der skulle et VAR-tjek til, og i den forbindelse fik Ander Herrera rødt kort for Boca.
Selvsamme Otamendi bragte balance i regnskabet i 83 minutter, da han steg op på et hjørnespark og stangede bolden i kassen.
Dramatik fyldte i den grad i kampen. Andrea Belotti fra Benfica fik direkte rødt kort efter 72 minutter, da han plantede et sæt knopper i hovedet på en Boca-spiller.
I 88. minut var det så Jorge Figal fra Boca, der blev sendt i omklædningen, da han hæmningsløst lavede en vild stempling på skinnebenet af en Benfica-spiller.
Kampen endte 2-2 i sidste ende.


Benfica
Boca Juniors
VM for klubhold







































