

Et drama uden lige i Gruppe H.
Det var en direkte duel mellem gruppens nummer ét og to, da Østrig og Bosnien tørnede sammen i kampen om en VM-billet.
Scenariet var klart: Østrig ville sikre sig pladsen ved VM med uafgjort, mens Bosnien var tvunget til at vinde for at booke deres VM-billet.
Til sidst blev det østrigerne, der trak det længste strå, da opgøret endte 1-1.
Men kedeligt blev det langt fra.
Artiklen fortsætter efter billedet

Haris Tabaković sendte Bosnien foran med en lynscoring efter blot 12 minutter. To minutter før pausen troede Konrad Laimer, at han havde udlignet, men målet blev annulleret efter VAR-gennemgang.
I anden halvleg tog kampen fart, da Brøndby-angriberen Michael Gregoritsch blev skiftet ind. Efter blot 19 minutter på banen kunne BIF-profilen bringe Østrig tilbage i opgøret.
Gregoritsch udlignede til 1-1 og sænkede samtidig sin klubkammerat Benjamin Tahirović og resten af det bosniske mandskab.
Bosnien jagtede desperat den afgørende scoring, men Østrig holdt stand.
Bosnierne får dog endnu en chance for VM-deltagelse, da de skal i playoff. Modstanderen findes på torsdag.

Dansk oprejsning i Europa
Hattrick | Afsnit 164Efter en jammerlig første uge for de danske hold i Europa, slog AGF, FCK og FCN tilbage i denne uge, mens FCM skuffede på ny. Vi ser nærmere på koefficientregnskabet.
Læs mere
Østrig
Bosnien
VM kval. UEFA
























