



Island var tirsdag aften på en vanskelig opgave, da Parc des Princes dannede ramme om et opgør ude mod Frankrig i kvalifikationen til VM.
Rammerne virkede dog ikke til at gøre indtryk på de islandske gæster.
Den tidligere Lyngby-angriber Andri Gudjohnsen sørgede nemlig for en tidlig føring, da han udnyttede en stor fejl i den franske defensiv.
Føringen forsvandt dog lige før pausen, da den tidligere AGF-spiller Mikael Anderson begik straffespark. Kylian Mbappé fik ansvaret, og han scorede stensikkert til 1-1.
Efter pausen var Mbappé igen på spil, da han uselvisk lagde bolden til rette for landsmanden Bradley Barcola, som let scorede til 2-1.
Dermed havde Frankrig kurs mod sejren, men der kom grus i maskineriet, da Real Madrid-midtbanespilleren Aurélien Tchouaméni efter 67 minutter fik et direkte rødt kort for en farlig tackling på Jon Dagur Thorsteinsson.
Det gav Island fornyet blod på tanden, og to minutter før tid lykkedes det Andri Gudjohnsen at sende bolden i nettet til 2-2, men efter en VAR-gennemgang blev målet kaldt tilbage for et frispark.
Dermed vandt Frankrig 2-1 og er efter to kampe på seks point i Gruppe D. Island har samlet tre point og er på andenpladsen.

Danmark øjner stor Europa-gevinst
Hattrick | Afsnit 174Superliga-klubberne havde igen en flot uge ude i Europa, hvor der blev hentet vigtige koefficientpoint hjem til Danmark. Kan Danmark tage 12. pladsen, vil det for alvor se godt ud.
Læs mere

Frankrig
Island
VM kval. UEFA
































