Lad mig starte med bare lige at opridse fakta:
I en gruppe med Skotland, Grækenland og Belarus formåede Danmark ikke at kvalificere sig direkte til VM. Det er én ting.
En anden ting er, at Danmark i den gruppe blot formåede at vinde tre kampe. Det er decideret ringe.
Jeg ville kunne acceptere, at Danmark missede en kvalifikation mod bedre landshold. Jeg kan ikke leve med, at det sker i en gruppe med så dårlige landshold som Skotland, Grækenland og Belarus.
Det er ikke engang store forventninger at bede om en VM-billet. Og Joachim Andersen sagde det nok bedst i sit interview lige efter slutfløjtet: Det er til grin.
Artiklen fortsætter efter billedet

Til grin, at Danmark ikke kan slå Skotland på hverken hjemmebane eller udebane. Til grin, at Danmark skulle spilles rundt i perioder mod Grækenland i Parken. Og til grin, at Danmark spiller uafgjort mod Belarus, hvor man kunne have sikret sig VM-deltagelsen.
Jeg ved godt, at der er en chance mere for at nå til VM, men det ændrer ikke på skuffelsen.
De seneste to kampe mod Belarus og Skotland har været en kavalkade af store, personlige fejl. Det ville blive for lang en klumme at nævne dem alle, så jeg holder mig til dem på Hampden Park.
Mikkel Damsgaards clearing inden Scott McTominays magiske saksesparksmål. Rasmus Nissen Kristensens røde kort. Et skotsk mål direkte fra hjørnespark. Morten Hjulmands clearing. Kasper Schmeichels positionering.
Og lad os blive ved det sidste. For Kasper Schmeichel er et problem for det danske landshold. Han er jo sådan set den danske målmand, der står på det højeste niveau. Altså får regelmæssig spilletid.
Han er på papiret Danmarks bedste målmand. Og det er det, der er problemet. At Danmark ikke har en bedre målmand, der spiller regelmæssigt.
For det er det svageste punkt på det danske landshold. Der mangler simpelthen vigtige redninger.
Det betyder ikke, at han skal have skylden for den (indtil videre) missede VM-billet. Det ansvar ligger udelukkende hos Brian Riemer.
Landstræneren sagde selv inden kvalifikationen, at Danmark har det bedste hold og den stærkeste trup. Efter seks kampe må jeg konstatere, at det så er træneren, der ikke har været dygtig nok.

Superliga-profiler siger farvel
Hattrick | Afsnit 81Real Madrid kaldte tirsdag aften til et højst usædvanligt pressemøde med Florentino Pérez efter dage med kaos, rygter og massiv uro omkring den spanske storklub.
Læs mere
VM kval. UEFA



































