Steve Clarkes startopstilling overraskede det danske trænerteam kort før kampstart fredag aften.
Brian Riemer og co. havde forberedt sig på forskellige scenarier, men forventede, at især to navne ville spille fra første fløjt.
Det fortalte landstræneren efter 0-0-kampen mod Skotland i den første VM-kvalifikationskamp.
- Vi havde jo regnet med, at de spillede med Billy Gilmour og Kieran Tierney, indtil vi fandt ud af, at han ikke var med i truppen.
- Så de har spillet med et lidt mere fodboldspillende hold, end de gjorde i dag, så de kom med et meget fysisk stærkt hold, og det var vi selvfølgelig klar over, da vi så opstillingen og fik justeret ind.
Artiklen fortsætter efter billedet

Var der noget, du måtte ændre i 11. time?
- Vi var lidt i tvivl, om de ville komme med en fembackkæde eller en firebackkæde, og da vi så bliver bevidste om, at de kommer med en firebackkæde, så fik vi justeret på nogle positioner i forhold til, hvordan vi skulle spille forbi deres pres. Og det lykkedes vi godt med, for i den del af spillet havde vi fuld kontrol på kampen, sagde Brian Riemer, der imidlertid savnede skarphed foran kassen.
Landstræneren valgte kun at benytte sig af tre indskiftninger i løbet af de 90 minutter, selvom han havde flere at skyde med fra bænken.
Albert Grønbæk, Rasmus Højlund og Victor Froholdt erstattede henholdsvis Kasper Dolberg, Mika Biereth og Anders Dreyer.
- Vi tog de to angribere ud og erstattede dem med nogle andre typer. Jeg synes, Mikkel Damsgaard spillede en af de bedre af kampe af dem, der var på banen, så ham ville jeg gerne holde inde. Og så synes jeg, at der ikke rigtig var en oplagt indskiftning for mig til sidst, som jeg tænkte, kunne ændre hele kampen, forklarede Riemer.
Danmark får mulighed for at tage revanche i VM-kvalen, når Grækenland venter på mandag.

VM Morgenbriefing: Argentina videre - men Kap Verde stjal showet
Hattrick | Afsnit 135Argentina er klar til ottendedelsfinalen - men de forsvarende verdensmestre måtte helt ud i forlænget spilletid, før de fik bugt med VM's helt store eventyr fra Kap Verde.
Læs mere


Skotland
Danmark
VM kval. UEFA




































