2025-09-06 22:49:42

Tamme Østrig blev reddet af et straffespark

Østrig bøvlede med tingene på hjemmebane mod Cypern, der alligevel snævert blev besejret med 0-1 efter en straffesparksscoring fra Marcel Sabitzer. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

- 5. runde

FT

ØST

1 - 0

CYP

54'
10
Marcel Sabitzer
Mål på straffe

Den østrigske landstræner, Ralf Rangnick, havde fravalgt både Patrick Pentz og Michael Gregoritsch til hjemmekampen mod Cypern. 

Fra bænken var Brøndby-duoen vidne til en ganske kedelig start, hvor der ikke skete meget de første 20 minutter. 

Første halvlegs velsagtens bedste tilbud faldt til Konrad Laimer nogenlunde halvvejs igennem, men Cypern holdt stand til 0-0 ved pausen. 

Så gik den dog ikke længere for gæsterne, der kom bagud ti minutter inde i anden halvleg.

Christoph Baumgartner blev stemplet af Christos Sielis i feltet, og selvom kampens danske dommer, Jakob Kehlet, ikke så forseelsen i første omgang, kom VAR-folkene ham til hjælp. 

Artiklen fortsætter efter billedet

VM kval. UEFA -Tamme Østrig blev reddet af et straffespark
Foto: Annegret Hilse/Reuters/Ritzau Scanpix

Det resulterede i et østrigsk straffespark, som Marcel Sabitzer stensikkert eksekverede til 1-0. 

Trods flere gode tilbud til Cypern endte det hele uden yderligere scoringer, og dermed tager Østrig en snæver pligtsejr.

Michael Gregoritsch fik hele anden halvleg på banen, mens Patrick Pentz naturligvis ikke kom ind. 

Jakob Kehlet måtte afbryde opgøret efter omkring 78 minutters spil, fordi aktørerne fik øje på et stort hul i banen, der måtte fyldes med ekstra jord, så kampen kunne spilles til ende. 

Podcast Cover

Slagsmål og splittelse i Real Madrid

Hattrick | Afsnit 78

Real Madrid sejler rundt få dage før El Clásico med interne konflikter, disciplinærsager og spillere, der angiveligt har bedt om fri fra træning. 

Læs mere
-15:12

Artiklen fortsætter efter indholdet

- 5. runde

FT

ØST

1 - 0

CYP

54'
10
Marcel Sabitzer
Mål på straffe
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce