På græsk siger grækerne ’τσαγανό’, når de taler om Konstantinos Karetsas.
Ordet bliver brugt om personer med en stærk karakter - et menneske, der udstråler:
’Det der? Det kan jeg sagtens’.
I en alder af bare 17 år har den vævre offensivspiller, der også går under det mere mundrette navn ’Kos’, allerede spillet fire A-landskampe for Grækenland og cementeret sig om en af nationens mest funklende kometer.
Karetsas indtog senest en hovedrolle i grækernes knusende 5-1-sejr over Belarus i fredags med en scoring og en assist på 17 minutter, mens Danmark i 90 lange minutter bøvlede med at låse den skotske defensiv op i Parken.

Foto: Russell Cheyne/Reuters/Ritzau Scanpix
Nu er det Andreas Christensen og Joachim Andersens tur til at håndtere den selvtillidsramte teenager, når danskerne spiller sin anden VM-kvalifikationskamp på Georgios Karaiskakis i Piraeus lidt uden for Athen klokken 21.45 mandag aften.
- Jeg vil mene, han er Grækenlands største talent i de seneste 30 år. Han er så ung, men spiller fuldstændig uden bekymringer, fortæller Metrosport-reporteren Kostas Petrotos til Bold.


Grækenland
Danmark
VM kval. UEFA