@KoKøbenhavn
Så det du skriver er altså at det er helt okay/logisk at FCM og BIF ikke er i stand til at præstere bedre i Europa, endda som seedet hele vejen igennem for et af holdens tilfælde, i forhold til hold som godt nok er nummer 1 i deres respektive lande men med næsten det halve af de to klubbers (FCM, BIF) budgetter, også uagtet om nogle af de klubber sommetider får en ekstra chance i EL kvalen i tilfælde af nederlag i CL kvalen.
Først og fremmest, at noget er okay og at noget er logisk er to vidt forskellige ting. Hvis du vil have et fornuftigt svar, så må jeg bede dig om at være mere konkret i dit spørgsmål (som i øvrigt er på 85 ord).
Når det er sagt, så håber og tror jeg at alle ønsker at FCM og BIF (og FCK for den sags skyld; faktisk et hvert dansk hold) præsterer bedre i Europæisk sammenhæng. Det er naturligvis subjektivt og der skal nok sidde nogle bitre nordjyder, som håber noget andet (det har man tidligere kunne se på kommentarer herinde).
Hvad deres budget er som sådan sagen uvedkommende såfremt du ikke kigger på de enkelte skatteforhold og levestandarder. Derudover henviser du til en artikel fra 2017 og sammenligner med de danske budgetter her 2,5 år senere. Hvis vi i stedet kigger på budgetterne i DK nogenlunde i 2017, så ligger BIF på niveau med Ludogoretsk og FCM ligger under.
https://www.tipsbladet.dk/nyhed/superliga/fcks-point-er-de-dyreste-horsens-er-de-billigsteBonus spørgsmål: Får man mere for 75 mio. DKK i Bulgarien end man gør i Danmark? (Hint: Ja, det gør man).
Jeg er derfor ikke sikker på, at du forstod SotD indlæg, eftersom du insisterer på fortsat at lave den sammenligning.
Hvis du fortsat gerne vil snakke budget, så kan vi da også tage et kig på budgetterne for FCMs modstandere de sidste 3 år:
I følge denne artikel (
https://www.google.com/amp/s/www.footballscotland.co.uk/spfl/scottish-premiership/incredible-financial-gulf-between-rangers-15697998.amp) er Rangers budget estimeret til 300 mio DKK, mens FCMs er på knapt 100 mio DKK. Retfærdigvis skal det siges, at det er et gennemsnit for de to bedste hold og Rangers´ budget kan således ligge væsentligt lavere end Celtics. Det ser vi eksempelvis gøre sig gældende for Danmark. Her siger rapporten, at de to bedste danske klubber har budget på 135 mio i snit, hvilket stemmer fint overens med tipsbladets artikel fra December.
Malmø FF, som FCM røg ud til i 2018, er på omtrent samme budget som FCM.
Apollons budget var omtrent 40 mil DKK (
http://www.financialmirror.com/news-details.php?nid=35731), da de to klubber mødtes, hvilket er omkring 25 mil mindre end FCM på daværende tidspunkt.
Men til hvilken nytte er ovenstående?
Som SotD påpeger, så er det tydeligvis af stor betydning, om man får den ekstra chance eller ej - også for FCK. For vi er vel enige om, at to chancer er bedre end én, ikke? Derfor er det mere relevant, at sammenligne FCKs præstationer med de hold du nævner. Det er trods alt mere relevant at sammenligne golden delicious med pink lady end chiquita.
Derfor opstiller SotD et forslag til et sammenligningsgrundlag, som er langt mere interessant at kigge på, til en mere objektiv vurdering af FCMs og BIFs europæiske præstationer de sidste 5 år.
Seedning bygger i øvrigt på tidligere sæsoner præstationer. I kampene mod Rangers, som tydeligvis har er større budget og, som vi så, var stærkere på de fleste hvis ikke alle parametre (spillertrup, trænerbænk osv), er seedning komplet irrelevant.
Derudover var FC Midtjylland ikke seedet mod Malmø sidste år, som du fejlagtigt har påstået flere gange nu.
Og for en god ordens skyld:
For mig at se, så var det forventeligt, at man røg ud til Rangers og derfor ikke en skuffelse.
Kampene mod Malmø er tættere på 50/50 opgør og største skuffelse var 0-2 nederlaget hjemme efter at have sikret sig et godt udgangspunkt med 2-2 ude.
At ryge ud til Apollons Limassol vil jeg beskrive som en skuffelse.