Snak

@Hicks

Det er et godt spørgsmål. Det her står på Wikipediasiden, men jeg kan ikke få det endegyldigt bekræftet:

Rules for classification: 1) points; 2) goal difference; 3) goals scored; 4) away goals scored; 5) wins; 6) away wins; 7) disciplinary points; 8) coefficient ranking.

Kigger jeg på seneste kval, ser det ud til at det er den indbyrdes målscore der tæller først dog. Det skete en enkelt gang, hvor målscoren ikke også var til fordel for det bedste indbyrdes hold.

Gruppe 1:
5 Armenien 3 point -29 målscore
6 Luxembourg 3 point -26 målscore

Indbyrdes resultater:
Armenien 2-0 Luxembourg
Luxembourg 2-1 Armenien

Jeg forstår altså ikke hvor den der 4 afslutninger indenfor rammen kommer fra. Jeg undrede mig også i går. Her er de stats jeg kan finde. Det er shots saved, så jeg kan ikke lige regne ud om det er tallet ud for os, eller modstanderen der skal bruges:

Israel 5-2 Danmark
Danmark 2-3 Moldova
Østrig 1-0 Danmark
Danmark 2-3 Skotland
Færøerne 7-3 Danmark
Danmark 1-4 Israel
Moldova 6-0 Danmark
Danmark 0-3 Østrig

Uanset hvad, så giver det da i hvert fald ikke 4 for 8 kampe. Det kan give 4 for de sidste 4 kampe (altså efter EM), men i bedste fald 10 afslutninger indenfor rammen i de 8 kampe, hvis man benytter sig af Transfermarkts statistikker.

UEFA har 9 "Saves" på deres officielle statistik liste for Danmark:
https://www.uefa.com/european-qualifiers/teams/35--denmark/statistics/

Har tjekket whoscored, som skriver 9 saves i de otte kampe. Stadig flot. 1,1 per kamp

Jo absolut. Det var skam ikke for at underminere det imponerende, men det undrer mig lidt at kommentatorerne kaster om sig med rekorder og påstande som de ikke har undersøgt. Efter Skotland kampen mente de at vi havde rekorden for flest kampe i træk uden at indkassere mål i en VM kvalifikation (I UEFA regi). Det viste sig jo at være helt og aldeles forkert. Så blev det til flest kampe uden at indkassere mål i træk og stadig vinde gruppen, for at eliminere Serbien i 2006 kvalen.

Så ændrede de det til flest sejre i træk, uden at indkassere et mål. Det var så også forkert, for Holland leverede 7 sejre i træk i samme 2006 kval. uden at indkassere mål og sluttede så af med 0-0. De vandt gruppen. De indkasserede dog 3 mål i de første 3 runder.

Så ændrer vi bare rekorden til at vi er det hold der har vundet flest kampe uden at indkassere mål fra starten af turneringen.

Der blev også snakket om, at hvis vi ikke indkasserede mål ville vi være det første hold til at gøre det igennem en hel kvalifikation. Men det gjorde England nu altså bare også i 1990 kvalen.

Jeg tror ikke helt selv de kan overskue hvad fanden der egentlig er muligt, så nu snakker de om at vi skal vinde alle 10 kampe uden at indkassere mål - for det er der i hvert fald ingen der har gjort. Men det er jo så også en fuldstændig ligegyldig rekord, for nu hvor vi er kvalificerede til VM, handler det jo om at gøre holdet klar og ikke nødvendigvis at slå rekorder.

Hvis vi endelig skulle gå efter noget skulle det da have være at score flest mål nogensinde, eller have den største positive målforskel, men så er der ikke plads til 1-0 sejre over Færøerne, eller sågar 4-0 sejre over Moldova. I snit skal man score 4,4 mål pr. kamp. Indtil halvleg mod Moldova var vi faktisk meget tætte på. Havde vi scoret til 5 og 6-0 efter pausen, havde vi haft præcis 4,0 i snit.

Flest mål nogensinde: Tyskland/Belgien 43 (2018)
Største positive difference nogensinde: Tyskland +39 (2018)

sotd

Ok, tak for at tage dig tiden til at lede. Jeg prøver om jeg kan komme det nærmere senere i dag.

Mht til afslutninger indenfor rammen, så lavede jeg selv en optælling på livescore i går aftes, og kom frem til 10 mod DK. Af disse har Østrig haft 0.

Jeg sakser lige Sots fine arbejde fra en tråd fra Helvede, som man så passende kan referere til, når kritikken af Yus bliver for skinger:

Bare lige for hyggens skyld, så har vi efter EM følgende stats med/uden Yussuf.

Spillede minutter inkl. tillægstid: 332 min (71,2%)
Ej spillede minutter inkl. tillægstid: 134 min (28,8%)

Mål scoret med Yussuf på banen: 12 mål (92,3%)
Mål scoret uden Yussuf på banen: 1 mål (7,7%)

Der er nok ingen af os, der ønsker at Yussuf skal være frontangriber hvis Dolberg rammer sin EM-form, men det har han desværre ikke gjort siden.

1-0 Skotland
Wass header bolden i mål på indlæg fra Højbjerg. Yussuf Poulsen er nærmeste mand klar til at jagte en evt. retur.

2-0 Skotland
ASO lægger en svær bold ind til Yussuf, som kommer først på bolden og sender den retur til ASO, som dermed har 4 skotske spillere bag sig. ASO er nu retvendt med sit skudben på kanten af feltet. Han spiller Mæhle på kanten af feltet som laver 1-2 med Damsgaard og scorer selv. Yussuf Poulsen er eneste spiller i feltet der jagter en evt. retur.

1-0 Færøerne
Andersen spiller bolden til ASO på højrekant. Yussuf Poulsen rykker sig fri af sin oppasser og gør sig spilbar. ASO ser ham og spiller - og bliver nedlagt. Frispark. Mathias Jensen sparker. Yussuf og Kjær sprinter mod det forreste område i feltet og trækker forsvarslinjen ned. Wind kommer foran sin oppasser og scorer. Løbet medvirker til, at der ikke kan dømmes offside på Wind.

1-0 Israel
Damsgaard spiller 1-2 med ASO, hvorefter han afslutter. Yussuf Poulsen er den eneste der jagter returen, og sparker køligt boligen op i nettaget.

2-0 Israel
Frispark fra højre side slåes ind centralt hvor Kjær og Yussuf jagter bolden. Kjær er forrest og kommer på bolden. Rammer han den ikke, gør Yussuf Poulsen.

3-0 Israel
Yussuf Poulsen sprinter ned og forsvarer på egen banehalvdel, hvorefter bolden brydes og spilles frem til Mæhle. Mæhle finder Damsgaard der køligt lægger den af til ASO som blæser bolden i nettet.

4-0 Israel
Wass sparker frispark fra venstre side mod fjerneste stolpe, hvor Delaney vinder duellen. Første mand klar på en evt. header på tværs eller retur? Yussuf.

5-0 Israel
Yussuf Poulsen er ikke på banen.

1-0 Moldova
Andersen spiller bolden frem til Yussuf Poulsen der lægger den ud til ASO, og straks søger i feltet på en cutback mulighed. ASO vælger at spille skråt tilbage til Højbjerg, mens Yussuf fortsætter sit løb. Højbjerg afslutter og den bliver halvklaret. Yussuf kaster sig over returen, som akkurat bliver sparket væk og ud til ASO som sparker bolden ind.

2-0 Moldova
Højbjerg spiller bolden frem til Delaney som sender den tilbage. Højbjerg spiller bolden op på Yussuf Poulsen der trækker to mand til sig, vender rundt og venter til at ASO er løbet fri ind i feltet. Han spiller ham fri og løber ind i feltet. ASO forsøger at spille den retur, men rammer en moldovisk spiller på armen. Straffe. Kjær sparker bolden ind, mens Yussuf starter en vild spurt 20 meter uden for feltet i venstre side, så han timer indløbet perfekt. Han er eneste mand i det lille felt klar til en evt. retur.

3-0 Moldova
Hjørnespark fra højre, der passerer helt over til Nørgaard, der let scorer. Yussuf ikke i nærheden af at spille en aktiv rolle.

4-0 Moldova
Højbjerg spiller en dårlig bold ned mod modstanderens felt. Forsvaret halvclearer. Yussuf er først over bolden, og prikker bolden til Damsgaard og vender med det samme og løber bag forsvaret og ind i feltet. Damsgaard laver en glimrende frispilning og Yussuf afslutter svagt. Bolden bliver halvclearet, og ender ved Mæhle, der nemt scorer.

1-0 Østrig
Vi er i undertal på midten af banen. Bolden spilles op til Yussuf som holder to mand væk, spiller bolden til Højbjerg, som kan få en nem aflevering og starter så en spurt mod mål. Højbjerg spille Delaney, som søger mod mål. Yussuf løber i ryggen på en forsvarsspiller og tvinger den sidste østriger til at slippe Mæhle af syne for at følge efter. Delaney trækker ind, laver en skudfinte og spiller Mæhle fri. Yussuf har allerede indfundet sig i en helt fri position i den modsatte side af feltet, som en oplagt spilmulighed for Mæhle. Mæhle afslutter dog kynisk og vi vinder kampen.


Nu har jeg selvfølgelig kigget meget minutiøst på Yussufs indblanden i målene, og der er andre som helt klart fortjener større kredit for hver enkelt mål, men han er der bare næsten altid. Enten i en scorende, oplæggende eller chanceskabende rolle. Og det samme gør sig jo gældende i de tilfælde hvor der ikke bliver scoret. Enten rykker han nogle til sig, som skaber plads, eller også kommer han selv frem til chancer. Hans mangelfulde afslutningsevner kommer selvfølgelig utrolig tydeligt til udtryk, når man ser kampene, men hvad mange ikke ser er jo hvor utrolig dygtig han er til altid at være pågående og søge mulighederne. Du kan ikke skabe en situation, hvor Yussuf ikke går 100% ind i at afsøge enhver positiv mulighed, hvadend det så er at jagte en retur der kun kommer 2 ud af 1000 gange, eller trækker to mand til sig fordi hvem ved, om en af de andre kan få gavn af det hvis de løber mod mål eller hvad det end måtte være.

Der er slet ingen tvivl om, at Yussuf Poulsen har nogle mangler der er enormt frustrerende at se. Dumme opspilsfejl, rullen i græsset ved kontakt, håbløse frispark ved modstanderens hjørneflag og afbrænder på afbrænder, men hvad mange åbenbart ikke se, har jeg forsøgt at skitsere ovenfor. Han indgår RIGTIG fint i spillet, selvom mange mener det modsatte, og han er meget afgørende for at vores chancer bliver spillet så store som muligt.

Lille kuriosum:

Sidst vi mødte Østrig lagde Delaney også op til en scoring som Mæhle lagde ind i det korte hjørne.

https://imgur.com/a/XE5wtlY

@sotd

Tak for gennemgangen. Jeg må lade være med at tage kommentatorernes påstande for gode varer. Troede naivt at de fik tallene fra autoritative kilder.

Ift. YP: Gider man ikke bruge for meget krudt på råbeaberne, kan man også bare henvise til, at skiftende trænere i Leipzig jo også har set fidusen i at have ham på banen ret ofte.

Ah Mr., lidt rigeligt trolle-agtigt at hylde alt andet end Åge Hareide dér.

Om ikke andet kan man takke ham for pladsen i 1. seedningslag, som spiller en hvis rolle i den flotte kvalifikation. Da han overtog lå Danmark nederst i 2. lag, og undervejs i Olsens regeringsperiode var Danmark nede i 3. lag.
Jeg siger ikke at Hjulmands hold ikke havde klaret sig derfra, men det hjælper trods alt en del.

Hjulmand blev/bliver det som Olsen skulle have været. Men spillermaterialet er også lige under den absolutte elite. Alt for mange gange var Olsen tvunget til at tage en Superliga-spiller eller bænket udlandsdansker, fra Holland el. lign., med.


Hjulmand har forløst hele idéen med Den Røde Tråd, og vi kan kun håbe på at have ham i lang tid.


Men det er bestemt ikke noget, der er givet fra starten eller en naturlov, og Hjulmands reelle præstation ligger vel i at udvikle holdet i en grad som hverken Hareide eller Olsen helt formåede, selvom at deres spillermateriale ofte var mere begrænset.


Det er altså lykkes Hjulmand at udvikle landsholdet, selvom at der er så kort tid til det i landsholdssamlingerne.

Men Olsens og Hareides problem, på hver deres måde, var jo at udviklingen af holdet gik i stå. Mon ikke også det på et tidspunkt sker for Hjulmand, medmindre han virkelig er "Santa Claus" i sand form.

Meget af holdånden og den defensive struktur er dog udviklet under Hareide, for det nuværende hold, det må man ikke glemme.

Og for første gang i mange år, ser det ud til at BÅDE offensiven og defensiven fungerer nærmest så godt som overhovedet muligt.

LRansborg - han kommenterer på spillestilen, ikke på seedningslag/point.

Og der melder jeg mig helt enig (selvom pointene bestemt ikke lider under Hjulmand, men det er en anden sag).

Jeg havde ærligt talt ret svært ved overhovedet at nyde kampene med Hareide. Det er helt anderledes nu, det er som de glade 80´ere, blot med lidt mere kontrol og diciplin. Det er en fornøjelse at se fodbold med DKs landshold nu, hvor det under Hareide ofte føltes frustrerende, ikke mindst fordi hans spillestil fik danskerne til at se dårligere ud end de er. Igen i går blev jeg imponeret over hvor teknisk dygtige hovedparten af spillerne er, og Hjulmand er med til at fremelske den kvalitet.

Men Hareide har tydeligvis fans, og det er fint, det undrer mig dog at man skal blive ved med at forklare de her ting. Måske har det noget med alder at gøre. Jeg startede med at se fodbold i 80´erne, og det danske spil fra Mexico-tiden kom til at definere min opfattelse af hvad ´det danske´ spil er. Og det ligger i rød tråd med det spil som Hjulmand praktiserer.

På intet tidspunkt af Hareides trænerforløb var jeg i stand til at nyde en landskamp. Isoleret set var jeg selvfølgelig glad for vore slutrundekvalifikationer. VM var til gengæld spillemæssigt ulideligt pinligt i mine øjne.

Vi, der er disciple af Piontek og Olsen, har også plads.

Jeg havde ikke set din post før jeg skrev min, jeg tror vi er enige ;) Og ja, spillestilen til VM var noget af det værste under Hareide, virkelig deprimerende spil.

Men Hareide har tydeligvis fans, og det er fint, det undrer mig dog at man skal blive ved med at forklare de her ting. Måske har det noget med alder at gøre. Jeg startede med at se fodbold i 80´erne, og det danske spil fra Mexico-tiden kom til at definere min opfattelse af hvad ´det danske´ spil er. Og det ligger i rød tråd med det spil som Hjulmand praktiserer.

Jeg kan ikke udelukke at dét at have oplevet VM i Mexico er en del af forklaringen, da jeg selv er født i 1986. Og jeg undrer mig altid når dét her med at spillestilen er så vigtig kommer op.

De havde en fin gennemgang af diverse landstrænere de seneste 20 år i programmet 4 På Foden på Radio 4.

Her kommer de også ind på spillermaterialet, som Morten Olsen nogle gange led under.

@Tenver

Jeg tror ikke, at Hjulmand går i stå. Stereotypen om Hareides "pragmatisme" over for Hjulmands "idealisme" er ganske forfejlet. Sidstnævnte har vist, at man sagtens kan være pragmatisk og samtidig holde fast i en bestemt tilgang til spillet. Se bare på alle de ændringer, han har foretaget i de forskellige kampe, og hvordan han har formået at fastholde en ekstremt solid defensiv, der kan stå helt lavt i pressede situationer, og samtidig udvikle presspillet og forsvaret med bolden.

Hjulmands stil går aldrig af mode, for den er først og fremmest defineret ved udvikling - på den lange bane samt den helt korte i hver enkelt kamp.

Ift. Hareide: Jeg forstår ikke dem, der slet ikke så kampene pga. spillestilen. Det er lige før, jeg mener, det må diskvalificere til betegnelsen ´fan´, ligesom hvis man ikke ville se EM92 pga. Ricardo. Der var sgu masser af fantastiske højdepunkter, selvom det da også var en ørkenvandring til tider, men helt at slukke, fordi man ikke kunne holde det ud - come on. Hareide pustede nyt liv i landsholdet, hør blot hvad spillerne selv fortæller om hans rolle i opbygningen af det stærke kollektiv og den tro, de bygger på nu. Og så er det jo bare helt formidabelt, at vi har fået en af de bedste trænere i verden (ja, det mener jeg) til at udvikle videre og finpudse et hold, der har potentiale til at klemme sig ind i den absolutte verdenstop inden for de næste år.

Hjulmand har forlængst bevist sig. EM-semifinale og nu suveræn kvalifikation. Var man i tvivl om, hvilket kun folk med ringe kendskab til hans FCN-tid er, han kunne sætte en defensiv sammen, så har han også gjort al tvivl til skamme.

Hareides største bidrag var ikke på banen, men udenfor. Han fik skabt et enormt sammenhold i truppen, og lige præcis den del skal man ikke undervurdere. Landsholdet blev under ham en enhed, og det har Hjulmand bygget videre på.
Samtidig har Hjulmand udviklet offensiven, og har forløst PEH på landsholdet. Det sidste kan man med rette kritisere Hareide for.
Ligeledes har Hjulmand udviklet vores backspil. Nu truer vi konstant offensivt gennem vores backs, hvilket ikke var tilfældet under Hareide. Her var Eriksen på godt og ondt hele omdrejningspunktet for vores offensiv.
Jeg ville være i tvivl om, hvorvidt Mæhle kunne have fungeret på samme måde under Hareide.

Vores største styrke på landsholdet er vores defensiv. Nu er medierne ved at gå i selvsving og udråbe os til mulige verdensmestre. Der har vi virkelig et godt stykke igen stadig. Vores offensiv kan relativ let afmonteres af større nationer, ligesom vores centrale midtbane ikke har den fornødne kvalitet på bolden, når tempoet bliver skruet i vejret.
Og så mangler vi en central angriber af høj international klasse. En der har hele pakken. Yussuf er for ringe på bolden, Wind er for langsom, Dolberg mangler fysik etc.

Det er en fornøjelse at se fodbold med DKs landshold nu, hvor det under Hareide ofte føltes frustrerende, ikke mindst fordi hans spillestil fik danskerne til at se dårligere ud end de er.

@ LRansborg:

Jeg har det på samme måde. Jeg var positiv over for Hareide i begyndelsen og tænkte, at det nok skulle forløse sig til mere med Eriksen i en bedre rolle. Men det blev jo aldrig meget andet end Eriksen og Schmeichel. Og det var en pine at se Danmark præstere ringe mod dårligere modstandere og gøre dem meget bedre, end de behøvede at være. Vi var i helt absurd grad afhængig af redninger fra Schmeichel, når vi overlod alt initiativ til ellers overkommelige modstandere.

Nu krøller vi modstandere på samme niveau sammen takket været én meget vigtig ændring: landstræneren.

Jeg tror det er uundgåeligt for enhver træner, at ramme ind i en periode uden positiv udvikling. Eller, at "gå i stå" for nu at bruge den term.

Hvis det resultatmæssige bundniveau er tilstrækkeligt højt, så kan man bedre overkomme perioder med utilstrækkeligt spil - eller sådan har jeg det i hvert fald. Jeg kan læse, at mange af Åges modstandere måske ikke har det sådan, men den goodwill der bliver opbygget i øjeblikket forsvinder nok ikke, selvom vi skulle blive nr. 2 i næste EM kvalifikation bag f.eks. Tyskland, Holland eller Kroatien som alle ligger bag os lige pt. Det må man forvente.

Jeg tror sådan set også godt, at vi kan havne i en gruppe hvor hold som Schweiz, Sverige eller Polen driller os under Hjulmand. Selvom vi udvikler os, så må man også anerkende, at modstanderne vil gå til kampene mod os med en anden indstilling end for 2-3 år siden. Modstandere som Østrig kommer altså ikke med en tro på, at de kan slå os på deres præmisser længere, og kommer dermed i en mere destruktiv tilgang. Det er ikke sikkert, at vi altid kan finde løsningen på det i det lange løb, og så vil der jo komme de her røvsyge 0-0 eller i ekstreme tilfælde 0-1 kampe, som vi vil se som en tilbagegang.

For mig er det helt unaturligt at man kan ride på en bølge af positive resultater og sprudlende spil i en lan periode. Vi bevæger os nok lige på grænsen for det i min optik. Hvordan skal man fastholde en motivation fra kamp til kamp, for at banke hold som Skotland, Israel, Østrig mfl. hvis man ikke reelt skal bruge resultatet til noget. Hvis det handler om +/- 1 placering på verdensranglisten, så tror jeg det begynder at blive så uinteressant for spillerne, at de kan være svære at motivere. Det er klart, at det ikke er et problem at motivere spillerne til at sikre en VM kval, eller at gå videre til en EM semifinale, men kan vi sætte os op til at spille for fuld damp i en Nations League kamp om 2.-3. pladsen mod Tjekkiet og Polen? Kan man forvente en pragtpræstation i november mod Skotland?

Kan vi både vinde og demonstrere samme spil til VM i en kamp mod Colombia eller Mexico?

Jeg tror det handler om perspektiv. Vi har gjort det unaturligt godt i år, men vi har altså også scoret mål fra alle leder og kanter. Både dødbolde, flotte opspil, frisparksmål, omstillinger og lucky punches. Hvis man nu som destruktiv modstander (Østrig eksempelvis) piller pynten af os, frustrerer os og lign., så må man jo forvente at der kommer udfald. Det kan ikke fortsætte med smukt spil og store sejre i al evighed, hvor vi kun taber en sjælden gang imellem mod de helt store hold.

Samtidig har Hjulmand udviklet offensiven, og har forløst PEH på landsholdet. Det sidste kan man med rette kritisere Hareide for.

Det her synes jeg er en kende overfladisk. Pierre-Emile Højbjerg har taget nogle monstrøse skridt i sin udvikling de sidste 2-3 år.

Fra at være en spiller som kæmpede hårdt for at Slå Oriol Romeu af holdet i Southampton til at blive anfører og vigtigste spiller til det store skifte til Tottenham, hvor han vel nærmest er første mand på holdkortet er er virkelig sket meget.

Vi skal frem til slutningen af 2018 før han rigtig fandt sig til rette i Southampton. Og der brugte han enormt mange ressourcer (formoder jeg) på sin klubkarriere, hvilket måske også har gjort at han ikke har faldet så nemt ind i landsholdstruppen.

Der er ingen tvivl om, at den Højbjerg som Åge havde til rådighed i VM kvalen var en helt anden Højbjerg end den Højbjerg Hjulmand har til rådighed nu. Det var sundt for Pierre-Emile at blive set på med friske øjne, men jeg føler mig ret overbevist om, at den Højbjerg vi har nu også ville have været en stor gevinst for et A-landshold under ledelse af Hareide (eller snart sagt hvem som helst).

Ligeledes har Hjulmand udviklet vores backspil. Nu truer vi konstant offensivt gennem vores backs, hvilket ikke var tilfældet under Hareide. Her var Eriksen på godt og ondt hele omdrejningspunktet for vores offensiv.
Jeg ville være i tvivl om, hvorvidt Mæhle kunne have fungeret på samme måde under Hareide.

Den her del er jeg tilgængeld fuldstændig enig i. Hareide var måske begyndt at bruge Mæhle eller Nissen på et tidspunkt, men han havde afgjort ikke fået Mæhle til at spille så godt som han gør nu. Det har krævet en helt særlig frihed, som han ikke havde fået. Slet og ret. Konceptet med Wass som back der indgår i en art rotationsprincip omkring den boldstyrende midtbane havde vi heller ikke set. Sådan tror jeg slet ikke Hareide tænker fodbold. Han forsøgte dog, at skabe rum andre steder på banen med sit 3-mand bagkæde i starten. Det slog så grumt fejl, at han desværre aldrig turde kaste sig over projektet igen. Det har jo været Hjulmands allerstørste gevinst. At implementere det system ligeså stille og roligt 10-15-20 minutter ad gangen, først i NL og senere i kvalen. Så blev projektet kastet ud på dybt vand da Eriksen faldt om, men den omstillingsmulighed havde Hareide ikke haft, for han arbejdede ikke med den dynamik. Tilgengæld kan man sige, at hen fremelskede Eriksen på et tidspunkt hvor vores øvrige offensiv spillere var særdeles utilstrækkelige. Det var det, kombineret med en stærk defensiv, som vi havde brug for, og det som Morten Olsen ikke kunne løse dengang.

Vores største styrke på landsholdet er vores defensiv. Nu er medierne ved at gå i selvsving og udråbe os til mulige verdensmestre. Der har vi virkelig et godt stykke igen stadig. Vores offensiv kan relativ let afmonteres af større nationer, ligesom vores centrale midtbane ikke har den fornødne kvalitet på bolden, når tempoet bliver skruet i vejret.
Og så mangler vi en central angriber af høj international klasse. En der har hele pakken. Yussuf er for ringe på bolden, Wind er for langsom, Dolberg mangler fysik etc.

Helt enig. Og her synes jeg faktisk der gemmer sig en rigtig fin lille "niche". Mange kritiserede Hareide for at præstere som "forventet", qua nem lodtrækning og hvad ved jeg. Men vi har jo altså oplevet præcis det samme under Hjulmand. Han har så bare formået at klæde nogle hold fuldstændig af, som Hareide måske havde slået med 1/2-0 eller af og til spillet uafgjort mod. Det er hele forskellen. Hjulmand har ikke truppen til at slå Belgien, England (udover når vi er heldige), Tyskland, Spanien, Italien, Argentina mfl. Det tror jeg simpelthen ikke. Vi har bare været heldige ikke at møde ret mange af dem. Jeg tror ikke på, at vi var nået til EM semifinalen, hvis vi havde haft Belgiens rute mod finalen (Portugal, Italien, Spanien, England).

Så hvor imponerende det end er, at banke Rusland, Østrig og Wales, så er det en lidt underlig selvforstærkende præmis, at Hjulmand er alt det som Hareide ikke var. For det ved vi ret beset ikke helt endnu.

PEH blev udelukket af Hareide, fordi han eftersigende ikke kunne indordne sig. Sportsligt ville han allerede da have været en gevinst at få med omkring landsholdet. Den del brød jeg mig ikke rigtig om ved Hareide; at han stod så stejlt på PEH. Det burde Hareide have løst i fællesskab med PEH, der jo om nogen er en holdspiller.