Nu har jeg haft mulighed for at gense kampen med et lavere blodtryk end jeg sad med i går, da jeg rasede foran kassen.
Det var på alle måder en meget meget ringe kamp, og jeg synes pilen peger i mange forskellige retninger. Først og fremmest skal man selvfølgelig rose Østrig for at lægge et klogt pres på vores spillere, men dernæst må vi altså også kigge indad. Startopstillingen og det taktiske oplæg var ved siden af, og under niveau. Slet og ret.
Spillerne passede slet slet ikke til den form for fodbold, som vi gerne vil praktisere. Jeg forstår hvorfor man spiller med to hurtige offensive folk, fordi forventningen er at bolde i dybden skaber chancer. Men det kræver også, at de hurtige folk man har er i en kampmæssig forfatning, hvor de kan deltage i spillet. Det kunne hverken Braithwaite eller Yussuf Poulsen. Allerede inden kampen havde jeg plæderet for, at det her ikke blev en Yussuf kamp, og det synes jeg faktisk var helt oplagt og åbenlyst - derfor irriterede det mig at han var med. For han leverede det man kan forvente. En fin defensiv indsats, noget fysisk tilstedeværelse, og ellers en meget uimponerende indsats, som følge af meget kort responstid på bolden. Det VED vi jo er tilfældet, så hvorfor i alverden går vi direkte ind i den fælde? Hjulmand udtaler endda inden kampen at han er stor fan af Rangnick og er inspireret af hans konceptfodbold. Man kunne bestemt ikke se, at han havde lært af ham i går!
Martin Braithwaite havde samme udfordringer - ham kunne jeg ellers til nøds forstå satsningen på - men i det taktiske oplæg var spillerne simpelthen også malplaceret i forhold til at få skabt nogle gode situationer. Vi ignorerede fuldstændig den plads der kunne skabes i mellemrummene ved konstant at søge dybt. Og lad os i samme ombæring tage fat i elefanten i rummet - Joakim Mæhle. Han var om nogen manden der kunne have medvirket til at skabe den dynamik der skulle til, så angriberne fik mere ro på bolden. Han var der bare slet ikke... Jeg kan læse mig til at hans kæreste skulle være flyttet hjem til Danmark, og at hun i samme åndedrag har slettet twitter/instagramkonti eller i hvert fald ryddet dem for fælles ophav. Det kan selvfølgelig være en medvirkende årsag til præstationen hvis der er uro på den hjemlige front, men uanset hvad gjorde Hjulmand ham en kæmpe tjeneste ved at skifte ham ud - uanset hvad Stryger så havde præsteret.
3-mands forsvaret gjorde lige akkurat det jeg havde skrevet om som frygt. Nemlig give plads i mellemrummet mellem midtbane og forsvar - og når man så samtidig vælger at starte med en defensivt svag Mathias Jensen, så bliver dét forhold meget udtalt. Joachim Andersen og Jannik Vestergaard kunne have løst den opgave langt bedre end når der skal koordineres mellem 3 mand, fordi det samtidig havde givet os mere tag på midtbanen ved f.eks. at bringe Delaney, Wass eller Billing centralt.
Jeg forstår til fulde behovet for at rotere, men jeg synes der var så mange taktiske fejlskud, at jeg har svært ved helt at klandre spillerne. Når det så er sagt, så gav de heller ikke gode betingelser for at det taktiske oplæg kunne fungere når børnefejl i hobetal (særligt på bolden), viste sig frem. Udover Højbjerg er der vel ingen der for alvor kan se sig selv i spejlet blandt de 11 der startede inde (Braithwaite føler åbenbart at den sad lige i skabet, men det er han nok alene om at mene).
Den østrigske startopstilling er så svag, at vi burde kunne dominere på bolden, i stedet for at ty til omstillingsbold til to boldmongoler (undskyld, over stregen, I know - men det fremmer lidt pointen, at det er Yussuf of Braithwaite og ikke Dolberg og Andreas Skov Olsen, man forsøger at spille omstillinger med).
Presspillet sad i perioder så tæt, at man må forvente en vis spildprocent, men vi leverede jo også en decideret langsom og ukoncentreret indsats på bolden i sekvenser hvor der var masser af plads til at spille omkring "presset". Fint eksemplificeret ved det østrigske mål. Bevares, der var noget intensitet, men presset var ikke koordineret og der var mange muligheder for at løse det - også uden at sparke bolden af helvede til. Men fejl på fejl giver bagslag - og kunne snildt have gjort det yderligere 3-4 gange. At vi vinder kampen i går, kan udelukkende tilskrives den østrigske effektivitet - eller mangel på samme. I øvrigt i stærk kontrast til deres Kroatien-kamp, som jeg sad og så lidt forsinket lørdag.
Hjulmand skal selvfølgelig have ros for at reagere hurtigt, og med mange udskiftninger, men det fritager ham ikke for at have læst kampen nærmest amatøragtigt ringe. Det er heldigvis en (indtil nu) enlig svale, og derfor skal han selvfølgelig ikke hænges på korset, men det var meget bekymrende. Andreas Cornelius passede ligeså ringe som Yussuf og det forsøgte jeg i øvrigt også at gøre rede for inden kampen. Det nytter bare ikke noget at have offensive spillere hvor førsteberøringen 9/10 gange er svag. Når presspillet er så intenst, så skal man have folk der naturligt har en evne til at suge boldene til sig, eller skille sig hurtigt af med den - og her er Yussuf og Corner altså ikke gode. De passer så fint til andre kampe - eksempelvis Kroatien-kampen på fredag.
Med indskiftningerne af ASO og Damsgaard så man også Eriksen steppe op, fordi der rent faktisk var nogle boldfaste spillere at agere sammen med. Kampen igennem havde det været forceret eller det stik modsatte fordi boldniveauet var utilstrækkeligt på for mange pladser - Herunder de to backs, angribere og den ene centermidt (som ellers ikke er dårlig på bolden, men derimod for let at kue).
Sjældent har jeg været så glad for en sejr. For den var knaldhamrende ufortjent, både på taktik, udførelse og engagement/intensitet. Nu står vi imidlertid i en gudesituation til at angribe en sejr i Nations League på A-niveau. Det er ret vildt, og viser jo at EM semifinalen ikke var en hit´n´run. I forhold til VM er det dog bekymrende at der pt. er så kæmpe stor forskel på de bedste og de næstbedste, og at de bedste næppe kan spille alle kampe. Vi har virkelig brug for at nogle af vores spillere finder mere kontinuerlig spilletid, og går fri af skader og skavanker, for ellers kan vi jo godt risikere at levere et relativt kort VM. Kan vi omvendt være bedre stillet end vi er nu, så er der jo ikke rigtigt nogen overligger for hvad vi kan drømme om.
Nå. Rant/analyse/oplevelse over and out.
Det var på alle måder en meget meget ringe kamp, og jeg synes pilen peger i mange forskellige retninger. Først og fremmest skal man selvfølgelig rose Østrig for at lægge et klogt pres på vores spillere, men dernæst må vi altså også kigge indad. Startopstillingen og det taktiske oplæg var ved siden af, og under niveau. Slet og ret.
Spillerne passede slet slet ikke til den form for fodbold, som vi gerne vil praktisere. Jeg forstår hvorfor man spiller med to hurtige offensive folk, fordi forventningen er at bolde i dybden skaber chancer. Men det kræver også, at de hurtige folk man har er i en kampmæssig forfatning, hvor de kan deltage i spillet. Det kunne hverken Braithwaite eller Yussuf Poulsen. Allerede inden kampen havde jeg plæderet for, at det her ikke blev en Yussuf kamp, og det synes jeg faktisk var helt oplagt og åbenlyst - derfor irriterede det mig at han var med. For han leverede det man kan forvente. En fin defensiv indsats, noget fysisk tilstedeværelse, og ellers en meget uimponerende indsats, som følge af meget kort responstid på bolden. Det VED vi jo er tilfældet, så hvorfor i alverden går vi direkte ind i den fælde? Hjulmand udtaler endda inden kampen at han er stor fan af Rangnick og er inspireret af hans konceptfodbold. Man kunne bestemt ikke se, at han havde lært af ham i går!
Martin Braithwaite havde samme udfordringer - ham kunne jeg ellers til nøds forstå satsningen på - men i det taktiske oplæg var spillerne simpelthen også malplaceret i forhold til at få skabt nogle gode situationer. Vi ignorerede fuldstændig den plads der kunne skabes i mellemrummene ved konstant at søge dybt. Og lad os i samme ombæring tage fat i elefanten i rummet - Joakim Mæhle. Han var om nogen manden der kunne have medvirket til at skabe den dynamik der skulle til, så angriberne fik mere ro på bolden. Han var der bare slet ikke... Jeg kan læse mig til at hans kæreste skulle være flyttet hjem til Danmark, og at hun i samme åndedrag har slettet twitter/instagramkonti eller i hvert fald ryddet dem for fælles ophav. Det kan selvfølgelig være en medvirkende årsag til præstationen hvis der er uro på den hjemlige front, men uanset hvad gjorde Hjulmand ham en kæmpe tjeneste ved at skifte ham ud - uanset hvad Stryger så havde præsteret.
3-mands forsvaret gjorde lige akkurat det jeg havde skrevet om som frygt. Nemlig give plads i mellemrummet mellem midtbane og forsvar - og når man så samtidig vælger at starte med en defensivt svag Mathias Jensen, så bliver dét forhold meget udtalt. Joachim Andersen og Jannik Vestergaard kunne have løst den opgave langt bedre end når der skal koordineres mellem 3 mand, fordi det samtidig havde givet os mere tag på midtbanen ved f.eks. at bringe Delaney, Wass eller Billing centralt.
Jeg forstår til fulde behovet for at rotere, men jeg synes der var så mange taktiske fejlskud, at jeg har svært ved helt at klandre spillerne. Når det så er sagt, så gav de heller ikke gode betingelser for at det taktiske oplæg kunne fungere når børnefejl i hobetal (særligt på bolden), viste sig frem. Udover Højbjerg er der vel ingen der for alvor kan se sig selv i spejlet blandt de 11 der startede inde (Braithwaite føler åbenbart at den sad lige i skabet, men det er han nok alene om at mene).
Den østrigske startopstilling er så svag, at vi burde kunne dominere på bolden, i stedet for at ty til omstillingsbold til to boldmongoler (undskyld, over stregen, I know - men det fremmer lidt pointen, at det er Yussuf of Braithwaite og ikke Dolberg og Andreas Skov Olsen, man forsøger at spille omstillinger med).
Presspillet sad i perioder så tæt, at man må forvente en vis spildprocent, men vi leverede jo også en decideret langsom og ukoncentreret indsats på bolden i sekvenser hvor der var masser af plads til at spille omkring "presset". Fint eksemplificeret ved det østrigske mål. Bevares, der var noget intensitet, men presset var ikke koordineret og der var mange muligheder for at løse det - også uden at sparke bolden af helvede til. Men fejl på fejl giver bagslag - og kunne snildt have gjort det yderligere 3-4 gange. At vi vinder kampen i går, kan udelukkende tilskrives den østrigske effektivitet - eller mangel på samme. I øvrigt i stærk kontrast til deres Kroatien-kamp, som jeg sad og så lidt forsinket lørdag.
Hjulmand skal selvfølgelig have ros for at reagere hurtigt, og med mange udskiftninger, men det fritager ham ikke for at have læst kampen nærmest amatøragtigt ringe. Det er heldigvis en (indtil nu) enlig svale, og derfor skal han selvfølgelig ikke hænges på korset, men det var meget bekymrende. Andreas Cornelius passede ligeså ringe som Yussuf og det forsøgte jeg i øvrigt også at gøre rede for inden kampen. Det nytter bare ikke noget at have offensive spillere hvor førsteberøringen 9/10 gange er svag. Når presspillet er så intenst, så skal man have folk der naturligt har en evne til at suge boldene til sig, eller skille sig hurtigt af med den - og her er Yussuf og Corner altså ikke gode. De passer så fint til andre kampe - eksempelvis Kroatien-kampen på fredag.
Med indskiftningerne af ASO og Damsgaard så man også Eriksen steppe op, fordi der rent faktisk var nogle boldfaste spillere at agere sammen med. Kampen igennem havde det været forceret eller det stik modsatte fordi boldniveauet var utilstrækkeligt på for mange pladser - Herunder de to backs, angribere og den ene centermidt (som ellers ikke er dårlig på bolden, men derimod for let at kue).
Sjældent har jeg været så glad for en sejr. For den var knaldhamrende ufortjent, både på taktik, udførelse og engagement/intensitet. Nu står vi imidlertid i en gudesituation til at angribe en sejr i Nations League på A-niveau. Det er ret vildt, og viser jo at EM semifinalen ikke var en hit´n´run. I forhold til VM er det dog bekymrende at der pt. er så kæmpe stor forskel på de bedste og de næstbedste, og at de bedste næppe kan spille alle kampe. Vi har virkelig brug for at nogle af vores spillere finder mere kontinuerlig spilletid, og går fri af skader og skavanker, for ellers kan vi jo godt risikere at levere et relativt kort VM. Kan vi omvendt være bedre stillet end vi er nu, så er der jo ikke rigtigt nogen overligger for hvad vi kan drømme om.
Nå. Rant/analyse/oplevelse over and out.
Silkeborg IF