Henover weekenden er det i øvrigt blevet annonceret, at vi har sendt Silva permanent til Frankfurt, mens Rebic er på kontrakt i Milan til 2025.
Det er der i sig selv ikke den store overraskelse i.
Det er dog værd at bemærke, at begge klubber har været meget opsatte på ikke at ville oplyse nogle finansielle detaljer omkring handlen.
Skulle man tage de spekulative briller på, er der her en historie der omfatter Fiorentina.
Ifm med Frankfurts køb af Rebic, sikrede Fiorentina sig en gensalgsklausul (diverse medier er uenige om tallet er 30 eller 50%).
Det har naturligvis skabt en lidt uhensigtsmæssig situation for Frankfurt, da man egentlig har været enige om at de to spillere er vurderet til samme pris og at et direkte bytte var en fair løsning.
Problemet heri er dog, at de reelt vil påvirke regnskaberne i de to klubber ret forskelligt.
Man har tidligere talt om en pris på omkring €25m, hvilket ville givet et pænt capital gain hos Milan (ca. €10m). Rent likviditetsmæssigt, ville det heller ikke gøre en forskel - af indlysende årsager.
Hos tyskerne, skulle de dog pludselig sende op mod halvdelen af det beløb retur til Italien og ned i florentinernes klubkasse.
Som jeg ser det, kan de manglende information dække over to scenarier - det ene mere plausibelt end det andet.
Scenarie #1 er at vi har deltaget i at buttfucke Fiorentina. Jo lavere de registrerede pris er, jo mindre skal Frankfurt sende til Firenze.
På trods af de vandtætte skodder, har Bild alligevel meldt ud af de mener, at salgsprisen for Silva skulle være €9m.
Det kan umiddelbart godt være sandt, men kun som del af en større manøvre (scenarie #2). Da Silvas afskrivningsværdi fortsat er på noget der ligner €15m, ville det give nul mening, hvis vi havde accepteret et direkte bytte med en opgivet værdi på €9m for begge spillere.
Vi synes at være ekstremt opmærksomme på capital loss (ift FFP) i disse dage og derfor virker ovenstående decideret ulogisk.
Desuden tvivler jeg også på at vi rent faktisk ville indgå i et sådant dick move overfor Fiorentina, i en situation hvor vi, efter sigende, er meget interesseret i mindst to af deres spillere.
Det er sjældent, at kompetente mennesker foretager handlinger der direkte strider imod logisk tænkning - derfor anser jeg også dette som mindre plausibelt.
Det andet scenarie omhandler Chiesa. Flere pålidelige kilder har længe peget på at Chiesa er en reel ide. Situationen har dog været "lidt" svær, fordi Commisso synes at have spurgt Caïro til råds omkring prissætningen.
Den gode amerikaner synes dog at være havnet i en situation der på nogle måder minder om den der var med Tonali. Chiesa er blevet lovet en transfer denne sommer, hvis det "rigtige" bud kom.
Spilleren selv synes dog at have besluttet sig for at ville blive i Italien. Og hvilket marked efterlader det så? Inter og Lazio spiller ikke med wings, Juve har købt Kulusevski til selv samme plads og Napoli og Roma synes ikke at kigge den vej.
Og hvad er så det "rigtige" bud?
Her kan Rebic have været en brik. Egentlig løb låneaftalen jo et år endnu, og der var/er reelt ingen økonomisk ræson i at hente ham nu (med FFP in mente).
Ved at gøre det, sender vi dog automatisk en god sum penge (og ikke mindst et væsentligt capital gain) til Firenze. Noget der giver Pradé & co. noget handlefrihed.
Da Commisso ellers risikerer at stå med en spiller der måske ikke har motivationen 100% på plads (og som i øvrigt ikke passer ind i trænerens system), må han unægtelig føle et vist pres for at finde en løsning. Et pres der naturligvis ikke bliver mindre af at spilleren frit kan tale med andre klubber om noget der ligner 15 måneder.
Jeg startede med at skrive, at dette er set med spekulative briller. Og det er naturligivis en væsentlig pointe. Det er dog ikke grebet ud af blå luft og @lentini var også inde på det den anden dag.
Hvis vi skulle have held med at hente Chiesa, har jeg slet ikke ord for hvor vildt et vindue jeg synes dette har været. Men der forbliver dog fortsat et meget stort "hvis".