Når jeg ser på, hvad Brahim Diaz har bidraget med i sidste sæson, så har det været godt til tider og andre gange knap så godt.
For en god ordens skyld - jeg mener også, at Brahim er et sted ned ift Hakan. I hvert fald på den korte bane.
Jeg ser tingene i et lidt mere pragmatisk lys. Umiddelbart ser jeg ikke rigtig nogen spiller der kan erstatte Hakan 1:1 og som samtidig er indenfor vores økonomiske ramme. Håber virkelig ikke Maldini & co. kigger på Ilicic.
Hvis strategien er at udvikle stjerner, snarere end at købe dem, kunne Brahim umiddelbart godt passe på den beskrivelse.
Han er for mig prototypen på en god breddespiller og ikke mere end det.
Her er jeg både enig og uenig.
Ser man på hans output, rækker det selvfølgelig ikke til en starter i Milan.
Jeg synes dog virkelig han tog store skridt i sit spil henimod slutningen af sæsonen, ikke mindst i sin tilpasning til vores spillestil.
Og så har han nogle kompetencer som man ikke ser så tit. Hans spil i i de små rum er virkelig imponerende. Han er hurtig med bolden på fødderne og har også vist at have et godt overblik.
Det der nok har overrasket mig mest, er hans energi og kompetencer i presspillet.
Flere spillere, herunder Theo, har vist hvad kontinuerlig spilletid gør. Satser vi på Brahim, tror jeg også vi kan udvikle en sand klassespiller.
I midterforsvaret skal vi have tre-fire potentielle startere.
Det kan man selvfølgelig mene. Men spørgsmålet er vel om det er realistisk.
Som du ved, er jeg fan af Romagnoli. Måske mere end de fleste faste følgere af denne tråd.
Men altså, er det virkelig realistisk for os, at have en førstereserve siddende til +€5m i løn om året (og det er jo nok i den lave ende af hvad Raiola forlanger)?
Og vil en spiller som Romagnoli affinde sig med ikke at være fast starter?
For mig at se, er der masser af logik i at have to talenter som Lovato og Gabbia som backup. Og det ville harmonere med strategien.
Det er med at bygge på, mens holdet har oplevet en succesfuld sæson og gør vi ikke det, vil vi igen falde tilbage til middelmådige sæsoner.
Man kan jo også bygge på ved at udvikle de ressourcer man allerede har.
Det er jo umiddelbart det Elliotts strategi går ud på - stjernerne skal udvikles fremfor at købes.
Dermed skal vi nok også se ind i en periode på tre til fem år, hvor vi, langsomt men støt, bevæger os fremad.
Og det bliver næppe gjort med store indkøb.