Snak

Mere indhold efter annoncen
Skrevet af MaggiMagg
som jeg ser det, skal vi fremfor alt undgå en snitter. jeg kan desværre ikke se os tage point i den kamp.
Skrevet af Rossoneri
Skulle ovenstående formation stå til troende, er kæden for alvor hoppet af for Montella. Det er jo nærmest så Ventura må ryste på hovedet over hans valg af spillere til de enkelte pladser.

At smide Bonucci på en position hvor hans rolle mere er som duelspiller, ville mildest talt være ubegribeligt. Zapata har gjort det glimrende de seneste kampe han har optrådt i og det er mig en gåde hvis ikke vi stiller med en trio bestående af ham, Bpnucci og Romagnoli.

Jeg er i øvrigt enig med @Pirlo om at det snart er tid at give Silva chancen.

Om det så skal hedde 3-4-2-1 eller 3-4-1-2 er fuldstændig lige gyldigt (og rent optisk). Det vile i hvert fald være med en Silva der falder ned i banen, mens Kalinic står for den kontinuerlige tilstedeværelse i boksen.

Sidste del af trioen i front må så være et valg mellem Calhanoglu og Bonaventura.

Jeg er i øvrigt ikke enig i at vi skal stå og pakke os mod Napoli - det er vi simpelthen for dårligt organiseret til. For mig at se, er det vigtigt at vi forsøger at presse dem højt og er klar på omstillinger med dybe løb på begge kanter. Men hov, det kan vi jo ikke hvis Borini endnu engang skal spille VWB.....kom nu lige Montella!

Suso ligner i øvrigt en mand der er i gang med at sælge sig selv. I løbet af ugen kom det "tilfældigvis" ud at han altid har været Real Madrid fan og så fik han lige nævnt i et interview at han har en frikøbsklausul.
Altså sådan bare lige til info - han var selvfølgelig meget glad i Milan, men altså han har en frikøbsklausul....

Det kan man så tolke som man vil. Summasumarum er at jeg klart ville se det som en en lykkelig skilsmisse.
Skrevet af Milanisti
Jeg har endnu ikke forstået hvorfor Montella stadig er træner. Hvad foregår der?
Skrevet af MaggiMagg
ingen acceptabel træner ledig på markedet. carlito tager sin pause, conte er stadig i chelsea. ventura er dog fri (håber folk kan smage sarkasmen)
Skrevet af Lentini
Mon ikke det bare bliver en Montella hybrid igen med 4-1-4-1 i den defensive organisation som mod Sassuolo, hvor Rodriguez glider ud til venstre og Abate ned på højrebacken. Så transformeres positionerne i det offensive spil.
Skrevet af Rossoneri
@Lentini
Jo, det er jo givetvis det der er oplægget. Men at Montella ikke kan se at det har været en skandale hver gang han har prøvet det (sidste sæson inklusiv), trodser enhver fornuft.

Jeg håber seriøst at vi får en røffel og Montella ryger ud på røv og albuer. Jeg ser hellere Gattuso i sædet (og det siger væsentligt mere om Montella end om Rino).
Skrevet af Lentini
På sin vis enig. Jeg syns hans hybrid gør os sårbare i defensive omstillinger, og vi vil komme til at smide bolden nogle gange fordi Napoli er så aggressive i deres høje pres. Og det er den del som jeg gruer mest ved.

Men jeg ville lyve hvis jeg sagde jeg var videre overrasket eller havde forventet han ville slå om i noget andet.

Min optimisme omkring point på San Paolo er dog også lige nul. Det vil være overraskende såfremt vi kom derfra med point.
Skrevet af Lentini
Hmm Sky skriver at Montella overvejer at bænke Rodriguez og smide Locatelli i ilden istedet for..

Jeg kan ikke helt se hvordan han har tænkt sig at rokere rundt, hybrid eller non-hybrid, alt imens man forsøger at bevare logikken.

Medmindre han bare har tænkt sig at spejle Napolis opstilling med Jack og Suso på kanterne, og en central midt med Monty, Kessie og Locatelli. Det vil så betyde Borini som venstre back? Eller hur ?
Skrevet af Rossoneri
@Lentini,
Nej, man kan vel næppe "tillade" sig at være overrasket.

Overraskelsen må snarere findes i at Fassone og Mirabelli forholder sig passive. Det er meget svært at se hvori optimismen omkring en positiv udvikling skulle være.

Landholdspausen havde været den perfekte lejlighed til at skifte ud på pladsen.
Spørgsmålet er om d´herrer er godt nok forberedt på muligheden for at skulle finde en afløser.

Det er selvfølgelig svært at spå om hvorvidt eksempelvis Sousa var en reel kandidat. Men mon ikke man kunne have fisket ham - det forekommer mig at de kinesiske eventyr ikke rigtigt er hverken spillere eller træneres 1. prioritet.

Det kunne i hvert fald hurtigt komme til at lugte lidt af samme situation som med at finde en backup for Kessie. Personligt har jeg en følelse af at de ikke er velforberedte på de situationer der kunne opstå og mangler en Plan B og C.
Efter min mening, er det ét af de største krav til topledere.
Skrevet af Rossoneri
Hmm Sky skriver at Montella overvejer at bænke Rodriguez og smide Locatelli i ilden istedet for..

Tja, den er umiddelbart ikke let at greje.

Skulle det være en 4-3-3, må det vel efterlade de fleste måbende, hvis han vælger Borini fremfor Rodriguez på en "ren" venstre back.

Alternativt kommer jeg til at tænke på at Montella tidligere har udtalt at han godt kunne se Locatelli spille centralt i et tre-mands forsvar.
Igen må man så undre sig over at Rodriguez ikke vælges på venstrekanten.

Lad os under alle omstændigheder håbe at morgendagens kamp bliver Misters sidste.
Skrevet af Lentini
@ Rosso

Tja, jeg ved ikke om jeg vil kritisere Fassone & Mirabelli så voldsomt for deres passivitet. Ift de alternativer der var inden landsholdspausen fandt jeg kun Paulo Sousa interessant. Men umiddelbart kan jeg sagtens se argumenterne for at Sousa "bare" er en vare fra samme hylde som Montella.

Der hviskes ugentligt om kontakt med Conte, og målt på resultater er han et skridt eller to op ift de andre nævnte. Så det kan vel være at man vurdere at såfremt man vil gøre et skifte skal det være markant bedre kvalitet, og ellers blir man ved nuværende setup. Og når Montella stadigvæk har gruppens opbakning kan man kalkulere at risikoen for en downside er større end det man forhåbentlig kan vinde.

Men ovenstående er jo i sagens natur bare et af mange scenarier, som er med i overvejelserne omkring et trænerskifte på nuværende tidspunkt.

Omkring spejling af Napoli vil jeg da også stille mig uforstående over et valg af Borini på backen. Så har mancrushet på Borini ihvertfald nået hidtil usete højder. Men nu må vi se hvad der rent faktisk løber på banen i aften på San Paolo.
Skrevet af Pirlo21
Skrevet af Rossoneri
Ja, det ville i hvert fald give mening ift forlydenderne om at Locatelli starter i stedet for Rodriguez.

Men det stopper så også med at give mening der. Med Jack som kant, mister vi bredden og han og Locatelli kommer formentlig til at søge de samme rum.

Montella famler i blinde og der er ingen undskyldning for ikke at have fundet konceptet endnu. Det var hans største opgave (udfra ledelsens melding).

@Lentini; heri min kritik af Fassone og Mirabelli. De har offentligt formuleret kravet til Montella. Det er åbenlyst for enhver at dette krav ikke er opnået.

Derfor mister de to herrer utroligt meget på troværdigheds-kontoen når de ikke er konsekvente omkring opnåelse af formulerede mål.

Her er det meget muligt at det oplagte valg for fremtiden ikke er en åbenlys mulighed. Men manglende handling er det værste der kan ske.

Der må også være nogle spillere (Rodeiguez, Silva m.fl.) der er dybt forundrede over hvad der sker omkring dem og hvorfor de er blevet hentet til klubben.
Skrevet af Bishop
"Her er det meget muligt at det oplagte valg for fremtiden ikke er en åbenlys mulighed. Men manglende handling er det værste der kan ske."

Det er jeg ikke enig i, vi har tydelige nylige eksempler på at en fyring uden et godt alternativ tilgængeligt, ikke hjælper en disse. Personligt foretrækker jeg at man beholder Montella en stund endnu. frem for at bruge Gatusso midlertidigt til sommer. Jeg vil i hvert fald ikke klandre ledelsen for at holde hovedet koldt.

Åbner der sig en mulighed for at hente et interessant træner navn, så er jeg dog helt klar på et skifte.

https://media.giphy.com/media/hrlkHUl2PQhtC/giphy-downsized-large.gif
Skrevet af Lentini
Nå det ligner hybrid versionen der blir smidt ind på San Paolo, med et nyt change of face i offensiven.
Skrevet af Lentini
Jeg er "spændt" på at se konstruktionen i venstre med Romagnoli, Jack og hvad jeg forventer bliver Locatelli.
Skrevet af Rossoneri
@Bishop
Ja, sandheden kan have mange ansigter - og det er naturligvis umuligt at blive enig om én gyldig af slagsen.

Det du omtaler som at "holde hovedet koldt", mener jeg snarere er pasivitet og manglende rettidig omhu. Som der er eksempler på at en trænerfyring ikke har gjort en forskel, er der ligeledes meget nylige eksempler på at en manglende trænerfyring har været katastrofal.

Her tænker jeg selvfølgelig på Nazionale, hvor jeg mener at Ventura har vist sig som en katastrofe som træner. Her ser jeg i øvrigt også skræmmende ligheder med Montella, hvor kritikpunkterne er nærmest identiske - manglende taktisk og spillemæssig identitet, uforståelige valg af spillere og manglende ageren under kampene.

Med det in mente, ser jeg ser jeg hellere Gattuso på bænken. Jeg må indrømme at jeg har ændret mening på dette punkt, men det jeg har set fra Montella de seneste uger og måneder, synes jeg nærmest er skræmmende.

Igen i dag, viser det sig at han stædigt fortsætter med dele der på intet tidspunkt har fungeret - hybrid-system, højrefodet VWB og ikke mindst Suso i en rolle han ikke har kunne udfylde.

Jeg tror jeg skal tilbage til Terim for at huske en træner jeg mener det sejlede mere for. Selv Inzaghi vil være at foretrække.
Skrevet af TR1986
God kamp iaften!

Det bliver en særlig kamp for Gianluigi Donnarumma, der er vokset op i Napoli regionen, samt spillede for Napoli indtil han var 14 år. Jeg forventer en tempofyldt kamp, der ikke er vanvittig taktisk præget. Selvfølgelig har holdene forberedt sig godt, men det plejer at være meget underholdende kampe når Napoli og Milan mødes.
Forza Napoli Sempre!
Skrevet af Pirlo21
Forstår ikke opstillingen,
Men lad os håbe holdet gør det!
Kan vi holde Napoli fra at score de første 45 min, så tror jeg på vi har en chance for et resultat.
annonce
0