Som jeg skrev igår, sad jeg egentlig tilbage med en fornemmelse af at vi var væsentligt mere dominerende end de afsluttende cifre indikerede.
Man kan så diskutere om resultatet ikke altid er retvisende (med mindre der har været dommerfejl involveret), men det er en anden snak.
For lige at starte et andet sted, var Berlusconi (igen igen) ude og kritisere Gattuso (som flere af hans forgængere) for ikke at spille med to i front. I flg. Il Padrino, skabte vi ikke nok chancer og derfor kunne vi ikke forvente at vinde.
Jeg har ofte været enig med Berlusconi i en del af hans betragtninger - manden er trods alt ikke idiot når det kommer til fodbold - og jeg er egentlig også enig i konklusionen. Altså at vi bør spille med to i front (lidt mere om baggrunden længere nede).
Men hans analyse er forkert. Det forholder sig faktisk sådan at vi, sammen med Atalanta, er det hold der har tredje flest afslutninger i ligaen.
Hvad angår mål, er det kun Juve der overgår os (vi snitter 2 mål per kamp, mens Juve snitter 2,1).
Retfærdigvis skal det siges at disse tal inkluderer gårsdagens kamp, men det ændrer ikke noget i det samlede billede da tallene var rimeligt repræsentative ift sæsonens tidligere præstationer.
Det sagt, er jeg dog (som nævnt) enig med vores tidligere ejer i at vi bør satse på to i front. Primært af de årsager jeg var inde på igår.
Higuain synes at befinde sig langt bedre når han har en makker tæt på, vores wings får mere plads og midtbanen får også flere muligheder, da den ene angriber nu kan falde ned, mens modstanderen stadig skal forholde sig til den anden.
Når man snitter to mål per kamp og stadig står tilbage med problemer, er det relativt let at pege på defensiven som værende problemet. Som @pirlo konkluderede igår (og som jeg er meget enig i), er det svært at se det på andre måder.
Men "defensiven" er jo en størrelse med mange ansigter.
I sæsonen hidtil, er vi blandt de hold der både tackler mest (faktisk kun overgået af gårsdagens modstander).
En spiller der virkeligt har taget skeen i den anden hånd, er Biglia. Fra at være blandt dem der havde færrest tacklinger og interceptions, er han nu blandt topscorerne.
Sammen med Calabria, er han den som scorer højst på de to parametre over de seneste kampe. Derfor synes jeg, i parentes bemærket, også det er en fejl når man skyder på Calabria for hans defensive egenskaber. Men lad nu det ligge.
Navnlig Biglias transformation, er en absolut nøgle til at spille med to centralt. Det er åbenlyst at konstellationen ser lidt anderledes ud, når man går fra 4-1-4-1 til 4-4-2.
Det burde dog være noget der kunne tackles med et par taktiske tweaks. i 4-1-4-1 pressede den ene 8er (oftest Kessíe) helt op på siden af 9eren når vi forsvarede. Ved at lade begge 8ere (6ere om man vil) stå lidt dybere, mens den ene 9er tracker baglæns, kommer man frem til nogenlunde samme resultat.
Og så længe den ene 9er hedder Cutrone, bør det ikke blive et problem, omend Gattuso har kritiseret ham for at arbejde for meget.
Ser man tilbage på en del af de mål vi får imod os, er der også tale om manglende afstemning i forsvaret. Og det er i virkeligheden en trist konklusion, da det ikke lige er noget man fixer over natten. Og da slet ikke når man umiddelbart ikke har spilleren der skal tage dirregentstokken.
Gårsdagens kamp var absolut ingen undtagelse, hvor Musacchio er involveret i begge mål.
Man skal naturligvis tage hatten af for Saponara for et flot mål, men man kunne altså godt ønske sig noget bedre backup fra argentineren. Med to forsvarere bag sig, skal Calabria naturligvis ikke satse og risikere et straffe.
Ved andet mål ser Calabria skidt ud, men virkeligheden er jo at det langt henad vejen skyldes at Musacchio ikke trækker offside. Det er dels Musacchios skyld, men det er nu engang også Romagnoli der skal dirregere forsvaret. Det gør han ikke særligt godt.
Efter at have set Romagnoli skulle agere "styrmand" over to omgange - først pre Bonucci og nu igen efter hans afgang, vil jeg tillade mig at konkludere at der er meget langt til at han kommer til at excellere i den rolle. Jeg vil ikke afvise af han kan lære det, men jeg mener ikke vi kan vente på det.
Romagnoli er omvendt en super dygtig duelspiller. Igår havde han eksempelvis flere clearinger end resten af holdet tilsammen, ligesom han havde flest interceptions.
Sidstnævnte er en meget vigtig detalje, da han (og Musacchio for den sags skyld) skal være opmærksom på rummet bag de to centrale midtbanefolk, der naturligt bliver lidt større med den ændrede formation.
Det er en kæmpe bet at Caladara nu meldes ude i to måneder, for Zapata er bestemt ikke løsningen. Han er, som Romagnoli, en dygtig duelspiller, men han har behov for en der kan dirregere ham.
Sad jeg med tøjlerne, gik jeg for et salg af Musacchio til vinter, mod at hente én ind med kompetencerne til at styre et forsvar.
Caio har jo tidligere flere gange været nævnt. Jeg skal indrømme at jeg ikke kender nok til ham til at sige om han netop kan styre et forsvar, men den umiddelbare logik siger "nej".
Det er meget typisk at de brasilianske forsvarere først skal til at lære de taktiske aspekter når de kommer til Europa og derfor er det næppe den vej vi skal kigge.
Man skal næppe have fulgt denne tråd længe for at vide hvem min favorit er, men jeg tvivler på at det er et realistisk bud.