Man kan ikke undgå at sidde tilbage med en kæmpe skuffelse - omend jeg før runden igår ikke havde regnet med CL.
Men vi kan naturligvis ikke komme udenom at vi selv har tabt CL-billetten.
Dét sagt, så er jeg dog slet ikke enig i @foggys betegnelse af at vi er "dumpet".
Vi står nu og kan se sæsonen i sin helhed.
Der har været op- og nedture og det bærer, for mit vedkommende, først og fremmest præg af at vi har en ung og relativt uerfaren trup. Hvis jeg husker ret, har vi ligaens yngste start 11er (målt på en idealopstilling).
Gazidis sagde efter kampen igår at det var tid til at vurdere hvad der er bedst for truppen. Det siger sådan set sig selv.
Mange har peget på Gattuso som roden til problemet - der er jeg meget uenig. Det er sådan set ikke for at fratage Gattuso et ansvar - for han har naturligvis også begået fejl. Og egentlig vil jeg heller ikke begræde at Gattuso ryger, under forudsætning af at vi fx kan hente Jardim ind.
Men det er for at sige at jeg mener det vil være en kæmpe fejl at tro at tingene ville være meget anderledes med en anden træner ved roret.
For mig at se er de mest væsentlige problemer - og dermed dem jeg håber Gazidis adresserer:
Manglende lederskab i truppen
Det har været ganske tydeligt at vi mangler ledere inde på banen. Vi har jo ofte oplevet (og diskuteret i denne tråd), hvordan holdet har set "bange" ud.
Men her mener jeg at man må se tingene i et historisk perspektiv. Under Montella så vi meget sjældent at vi vendte resultater. I hele hans tid i 17/18 sæsonen, formåede vi ikke én eneste gang bare at hente point efter at have været bagud.
Det gjorde vi så under Gattuso. I indeværende sæson, har vi formået at hente point i fem kampe hvor vi har været bagud. I fire af tilfældene har vi faktisk vendt et lurende nederlag til en sejr.
Der er stadig en del at ønske sig, men man må også anerkende at vi har udviklet os positivt på det punkt.
Men jeg mener først og fremmest at der her tegner sig en kritik af Leonardo. Det er ultimativt hans ansvar at samle en trup der også besidder de personlige egenskaber der skal til for at lykkes.
Det har han, i mit univers, forsømt.
Og det har ret vidtrækkende konsekvenser, for det betyder også at talenterne ikke får den nødvendige støtte.
Et godt eksempel er den udvikling Romagnoli gennemgik ved at have Bonucci som mentor. Så kan det godt være at sidstnævnte efterlod noget at ønske sig rent spillemæssigt, men hans indflydelse kan ikke undervurderes.
Styr på strategi og implementering
Da Elliott overtog tøjlerne i sommer, blev det meget klart meldt ud hvad strategien var. Der skulle være fokus på at hente de bedste talenter og udvikle dem til stjerner og potentielt sælge nogle af dem for en bæredygtig økonomi.
Det er da også en fin skåltale, men vi mangler simpelthen en plan for implementeringen - hvilket ofte er det der sker når den flotte strategi er præsenteret.
Hvordan har man fx tænkt sig at talenter skal udvikles i et miljø, hvor der mere eller mindre er et fravær af mentorer og forbilleder?
Vi råder pt over nogle super interessante navne - Donnarumma, Romagnoli, Calabria, Paqueta og Piatek. Men hvem skal være med til at bringe dem til det næste niveau? Det er ikke bare noget en træner kan gøre på træningsbanen og fra sidelinjen.
Jeg brugte eksemplet med Bonucci og Romagnoli ovenfor. Silvas udtalelser om at komme og spille med Nesta og Maldini er et andet godt eksempel.
Og ikke mindst Costacurtas udtalelser den anden dag (hvor han påpeger dette problem i Milan), mener jeg rammer hovedet på sømmet.
Folk havde for 10-15 får siden altid travlt med at kalde Milan for et alderdomshjem. Kommentarerne forstummede dog som oftest når vi vandt med disse "veteraner".
Vi skal simpelthen tilbage til at have en kultur hvor de unge talenter kan vokse.
Men det kommer ikke over natten - uanfægtet om træneren hedder Ancelotti eller noget andet.
Det er en proces der tager tid og det kræver ikke mindst at man er parat til at fjerne de elementer fra en trup, som ikke bidrager positivt.
Her har Montolivo ofte været nævnt som en negativ indflydelse, men jeg ser også Suso som et svagt led i den sammenhæng.
Det er derudover nok også i den sammenhæng man skal se Bakayokos afgang og evt. Kessiés ditto.
Og skal jeg alligevel stå på mål for Gattuso, så er det netop her. Han er kulturbærer - omend han ikke kan løfte det på egen hånd. Men med et par ligesindede i truppen, tror jeg at vi kunne se en markant positiv udvikling.
Klar rollefordeling i ledelsen
DiMarzio meldte den anden dag at Leonardo er fortid, primært grundet uoverensstemmelser omkring hans beføjelser (brasilianeren ønsker åbenlyst mere magt).
Jeg undrer mig først og fremmest over hvordan den slags kan være et issue så kort efter en ansættelse. Det er og bliver ledelsesmæssigt venstrehåndsarbejde.
Og med henvisning til ovenstående punkt, så er det også grotesk at Leonardo står midt i forhandlinger med Gremio omkring Everton, hvorefter Gazidis trækker i håndbremsen.
Leonardo vil åbenlyst være CEO - men det dur jo ikke at han bare kører ud ad en tangent og klart overskrider sine beføjelser. Det samme gælder, når han midt i sæsonen pludselig vil diktere spillestil.
Nu er det vigtigt at vi får sat et team der klart ved hvad der forventes af dem og hvor de skal bruge deres kræfter.
I det lys, synes jeg det vil være positivt hvis vi kan samle det gamle hold fra Monaco, med Campos, Moncada og Jardim.
Ikke mindst fordi de jo kender strategien (Monaco blev nævnt som forbillede af Elliott).
Kloge transfers
Jeg mener at det er alfa omega, at vi nu få nogle spillere ind der passer til trænerens spillestil og ikke mindst som har de egenskaber der mangler i truppen.
På afgangssiden ser jeg gerne at vi sender Suso (€40m), Kessíe (€40m), Musacchio (€10m), Biglia (€5m) og Silva (€40m) videre.
Navnlig Suso og Kessíe repræsenterer et væsentligt capital gain og der har ikke mindst været tale om at Donnarumma også vil videre. Han repræsenterer potentielt yderligere €50m og altså også 100% capital gain.
Jeg mener der er et klart behov for ledertyper. Var det måske nu vi skulle prøve at hente Thiago Silva retur?
Til midten må Campos gerne tage Thiago Mendes med og så ser jeg selvfølgelig gerne at vi også kan få fingre i Sensi.
Og som skrevet indledningsvis, så deler jeg ikke holdningen om at sæsonen er dumpet. Jeg mener vi er et bedre hold end vi var sidste år. Flere spillere er længere fremme i deres udvikling og jeg mener også at vi er stærkere som hold.
Det er utopi at tro at man bare kan reformere et hold ved at købe nogle, på papiret, stjernespillere og få et højprofileret trænernavn på bænken.
Her synes jeg egentlig at Man Utd fungerer som det bedste eksempel.
For mig at se, afhænger vores succes i højeste grad af at ledelsen forstår hvor de skal foretage ændringer og hvor de skal bygge videre på det eksisterende.
Og ikke mindst at de rent faktisk formår at skabe de rette forudsætninger for at implementere den strategi der tales så meget om.
Og så ikke mindst tak til jer for sæsonen og masser af gode dialoger og diskussioner. Jeg glæder mig over at denne tråd igen har været passioneret - på godt og ondt. Det foretrækker jeg dog over mangel på passion.
Svar
