Ja. Han vil ikke rykke holdet spor. Hent et stort navn, hent Jardinm eller fortsæt med Gattuso.
Mojn do!
Snak
SvarMeget tyder på at det i lige så høj grad er Gattuso der ønsker at forlade klubben. Skal man tro Skys rapporter, ønsker Gattuso ikke stå i spidsen for et uambitiøst Milan-projekt. Desuden skulle han have savnet støtte, da Leonardo begyndte at blande sig.
Jeg savner Galliani!
Jeg savner Galliani!
Ja. Det sejler, men det er vi vant til.
Jeg ville ønske, at det var Gazidis, der fik sparket.
Hvor er Scaroni i alt det her?
Jeg ville ønske, at det var Gazidis, der fik sparket.
Hvor er Scaroni i alt det her?
Mojn do!
Jeg synes som sådan ikke Gazidis er problemet. Han kom til i december og står med en klub der er offer for FFP regler der er kørt af sporet og som ikke har andet formål end at holde magten på enkelte klubber.
Det er jo helt umuligt for andre klubber at komme til at udfordre Juve.
Det er jo helt umuligt for andre klubber at komme til at udfordre Juve.
Man kan selvfølgelig se sig sur på FFP, hvis man udelukkende ser det som et konkurrencehæmmende aspekt. Jeg tror man sked i nælderne med navnet, da man prøvede at gøre det fodboldrelateret. Målet med FFP var at reducere underskud i Europæisk fodbold, hvor rigtig mange hang med røven i vandskorpen og man så den ene konkurs og tvivlsomme ejer efter den anden. FFP har været en bragende succes på den front, men mange fans misforstår og tror det var noget som skulle stække klubber som PSG og City.
At England har kunne skabe et populært produkt gør det selvfølgelig vanskelig for andre ligaer. Det sagt, ville det næppe hjælpe hvis klubber i Spanien og Italien fik lov at leve over evne, for at hente forspringet ind. Det fungerer måske for et par, men en dag kommer regningen typisk. Det var et langt sejt træk for Engelsk fodbold efter udelukkelsen fra Europa. Det bliver det også for italiensk, men det er den eneste rigtige måde at gøre det på. Her kræver det så desværre nok en samlet indsats, som man ikke rigtig ser. I England er klubberne overraskende gode til at koordinere, og man var da også de første til at implementere et nationalt FFP-system.
At England har kunne skabe et populært produkt gør det selvfølgelig vanskelig for andre ligaer. Det sagt, ville det næppe hjælpe hvis klubber i Spanien og Italien fik lov at leve over evne, for at hente forspringet ind. Det fungerer måske for et par, men en dag kommer regningen typisk. Det var et langt sejt træk for Engelsk fodbold efter udelukkelsen fra Europa. Det bliver det også for italiensk, men det er den eneste rigtige måde at gøre det på. Her kræver det så desværre nok en samlet indsats, som man ikke rigtig ser. I England er klubberne overraskende gode til at koordinere, og man var da også de første til at implementere et nationalt FFP-system.
"I have mood poisoning. Must be something I hate."
kortlink.dk/knd4
10 af mine de bedste, mod Toffees' 15 i Top 6
Giampaolo ville være totalt uambitiøst. Jeg kan virkelig ikke forestille mig at det er ham vi ender med, især ikke med Elliot ved roret. Inzaghi er ok sympatisk, men føler heller ikke han matcher projektet.
Jardim eller Gasp er vel dem man tør håbe på. Og sidstnævnte skal ingen steder udmeldte Percassi i sidste uge. Spørgsmålet er vel om Jardim hamonerer med den downsizing som Gazidis er inde på, og som gør at Rhino forlader skuden. Og hvad indebærer den nedskalering så? Sælger vi Donnarumma og andre profiler?
Det er ret så neglebidende en situation vi står overfor.
"Old Lull Bee"
Det er også fedt at vi igår diskuterer kontinuitet etc. og i dag står uden sportsdirektør eller træner.
Jeg hader egentlig ordet, men hvis man vil tilbage til noget der bare minder om fordums tider, bliver man nødt til at arbejde i cyklusser. Det vil være et sejt træk hvor man er nødsaget til at komme af med profiler, men man arbejder langsigtet mod at skabe en bæredygtig organisation.
Jeg havde egentlig forståelsen af at det var Elliots mål.
Jeg hader egentlig ordet, men hvis man vil tilbage til noget der bare minder om fordums tider, bliver man nødt til at arbejde i cyklusser. Det vil være et sejt træk hvor man er nødsaget til at komme af med profiler, men man arbejder langsigtet mod at skabe en bæredygtig organisation.
Jeg havde egentlig forståelsen af at det var Elliots mål.
"Old Lull Bee"
Man kan sige at Jardim jo ikke just forlader en ønskeposition. Monaco er langt fra hvad de var (ikke at Milan er det), men tror trods alt at det vil være attraktivt.
Spørgsmålet er så om Jardim er på radaren hos andre klubber.
Mit bud er at Donnarumma og Suso bliver solgt. Det kan give op mod €100m i overskud.
Problemet er selvfølgelig at navnlig keeperposten er svær at besætte, men en mulighed kunne være Reina som førstevalg og Plizzari som kommer ind og snuser til førsteholdet i pokalen og evt. Europa.
Det er i hvert fald en plads hvor vi har masser af talentmasse.
Jeg mener også det bør være muligt at erstatte Suso. Han har et rigtigt flot topniveau, men stabiliteten er endnu engang udeblevet.
Han har en frikøbsklausul på €42m.
Da Bakayoko så godt som har bekræftet at han returnerer til Chelsea, skal vi også finde en erstatning. Sensi synes at være en god løsning.
Personligt mener jeg at der skal tilføres truppen følgende (baseret på et håb om at Jardim kommer til):
Venstre back: Eibar har netop købt Cucurella fri og ham skulle vi have set på i en periode. Dertil kommer at vi hentede Abanda i Monaco i vinter.
Dermed forstås det også at jeg tror at både Strinic og Laxalt forlader os.
Center back: med usikkerheden omkring Caldaras skade. Uden yderligere afgange, råder vi over Romagnoli, Caldara, Musacchio og Djalo (som jeg forventer bliver en del af førsteholdet).
Der har været meget tale om Marseilles Kamara, som jeg synes kunne være enormt spændende. Desværre tror jeg ikke hans prisskilt falder i vores smag.
Adama Soumaoro fra Lille kunne være ent andet bud - han kommer også ind med noget mere erfaring.
Derudover skulle vi være blevet tilbudt Gustavo Henrique for en meget lav sum (€3m). Kunne sagen være et fornuftigt bud også.
Playmaker: det oplagte valg hedder Sensi - af flere årsager. Sælger vi Biglia, skal der selvfølgelig findes endnu én. I det tilfælde, synes jeg det kunne være interessant at se lidt nærmere på Reals overskudslager - i hvert fald ser både Llorente og Valverde ud til at have meget langt til førsteholdet.
Det kunne jo evt. være et lån med option.
Destroyer: vi har behov for et alternativ til Kessíe. Og der er da også chance/risiko for at han ligeledes bliver solgt. Gattuso har jo været hans største tilhænger og måske man vælger at hente noget kapital hjem.
Igen tænker jeg at det kunne være interessant at kigge mod Lille, hvor Thiago Mendes har haft en flot sæson.
Men det er en svær plads at besætte, fordi kombinationen af styrke og (hæderlig) teknik er relativt svær at finde - og dermed også dyr.
Højre wing: dette selvfølgelig under forudsætning af at vi sælger Suso. Skal man virkelig gå efter talenter, er Orsolini spændende. Det samme kan siges om Antonio Marin.
Borini er ikke en Jardim-spiller, men spørgsmålet er om vi kan klare os uden en erstatning (kvalitetsmæssigt er det naturligvis ikke svært).
Årsagen til at beholde Silva, skulle så være at han også spiller 10er og dermed burde vi faktisk være dækket ind på de forreste pladser.
Spørgsmålet er så om Jardim er på radaren hos andre klubber.
Mit bud er at Donnarumma og Suso bliver solgt. Det kan give op mod €100m i overskud.
Problemet er selvfølgelig at navnlig keeperposten er svær at besætte, men en mulighed kunne være Reina som førstevalg og Plizzari som kommer ind og snuser til førsteholdet i pokalen og evt. Europa.
Det er i hvert fald en plads hvor vi har masser af talentmasse.
Jeg mener også det bør være muligt at erstatte Suso. Han har et rigtigt flot topniveau, men stabiliteten er endnu engang udeblevet.
Han har en frikøbsklausul på €42m.
Da Bakayoko så godt som har bekræftet at han returnerer til Chelsea, skal vi også finde en erstatning. Sensi synes at være en god løsning.
Personligt mener jeg at der skal tilføres truppen følgende (baseret på et håb om at Jardim kommer til):
Venstre back: Eibar har netop købt Cucurella fri og ham skulle vi have set på i en periode. Dertil kommer at vi hentede Abanda i Monaco i vinter.
Dermed forstås det også at jeg tror at både Strinic og Laxalt forlader os.
Center back: med usikkerheden omkring Caldaras skade. Uden yderligere afgange, råder vi over Romagnoli, Caldara, Musacchio og Djalo (som jeg forventer bliver en del af førsteholdet).
Der har været meget tale om Marseilles Kamara, som jeg synes kunne være enormt spændende. Desværre tror jeg ikke hans prisskilt falder i vores smag.
Adama Soumaoro fra Lille kunne være ent andet bud - han kommer også ind med noget mere erfaring.
Derudover skulle vi være blevet tilbudt Gustavo Henrique for en meget lav sum (€3m). Kunne sagen være et fornuftigt bud også.
Playmaker: det oplagte valg hedder Sensi - af flere årsager. Sælger vi Biglia, skal der selvfølgelig findes endnu én. I det tilfælde, synes jeg det kunne være interessant at se lidt nærmere på Reals overskudslager - i hvert fald ser både Llorente og Valverde ud til at have meget langt til førsteholdet.
Det kunne jo evt. være et lån med option.
Destroyer: vi har behov for et alternativ til Kessíe. Og der er da også chance/risiko for at han ligeledes bliver solgt. Gattuso har jo været hans største tilhænger og måske man vælger at hente noget kapital hjem.
Igen tænker jeg at det kunne være interessant at kigge mod Lille, hvor Thiago Mendes har haft en flot sæson.
Men det er en svær plads at besætte, fordi kombinationen af styrke og (hæderlig) teknik er relativt svær at finde - og dermed også dyr.
Højre wing: dette selvfølgelig under forudsætning af at vi sælger Suso. Skal man virkelig gå efter talenter, er Orsolini spændende. Det samme kan siges om Antonio Marin.
Borini er ikke en Jardim-spiller, men spørgsmålet er om vi kan klare os uden en erstatning (kvalitetsmæssigt er det naturligvis ikke svært).
Årsagen til at beholde Silva, skulle så være at han også spiller 10er og dermed burde vi faktisk være dækket ind på de forreste pladser.
Det er alt for tidligt at konkludere noget omkring Elliott Group, da man skal have med i sin kontekst og sine beregninger at de fik kastet klubben AC Milan lige i favnen, som følge af Li Yonghongs default på capital increase sent juni 2018, ganske få uger og dage inden transfermarkedet åbnede, med absolut ingen forberedelsestid. Og oveni hatten en eksklusion fra de europæiske turneringer, sendt af CFCB, som følge af tvivl om ejerkredsen likvide beholdning Milan på daværende tidspunkt aldrig kunne redegøre for, overfor CFCB trods utallige opfordringer, under det famøse kinesiske rædselsregime.
Elliott Group skulle manøvrere ret hurtigt og i nogle henseender beslutte med kalkuleret risiko, bl.a. at ansætte en teknisk direktør, som måske ikke vil passe ind i mindsettet og strategien, der ville blive lagt fast senere hen af en kommende CEO, men som på daværende tidspunkt kunne manøvrere smart i troubled waters. Og Leonardo udnyttede samtlige bargain chips, efter bedste evne, han havde i sin sæk med Carlos Bacca, Lapadula, Bonucci etc.
Der var allerede tendenser i vintermarkedet, hvor Leonardo virkede til at ville hente erfarne kræfter ind i form af navnlig Césc og Zlatan, men blev overrulet af Gazidis. Derimod fik han godkendt, Piatek. Og fælles for profilerne af hhv. Lucas Paquetá og Piatek, er at de tilhører omtrent samme aldersgruppe og markerer derfor et potentiale for vækst, der med rette nursing fordrer en højere værdisætning og deraf et større aktiv for klubben som helhed. Og det er den værdi Elliott Group konstant søger imod at udvikle mere og mere på, for at i sidste instans at kunne indhente en heftig profit når de en dag beslutter at sælge klubben videre. Césc og Zlatan ville i alle tilfælde have en dalende værdi og samtidig belaste et allerede volumenøst lønbudget yderligere, der på nuværende tidspunkt ikke afspejler Milans trups kvalitetspulje.
Gazidis virker til at ville køre en U23-strategi i sin indkøbspolitik, der som sikkert i amen er fuldt ud støttet af Elliott Group. Leonardos forudsætninger for sit job ændrede sig, og han kunne se sine beføjelser bliver indskrænket ift. da han blev ansat, hvorfor det kun er naturligt at han tager sit gode tøj og går – det ville alle med lidt stolthed have gjort. Man kan rette sin vrede imod Gazidis om man ønsker, og det er formentlig dér nogen vil afsøge sin vrede, men han gør egentlig bare det han er sat i verdenen til af Elliott Group. Nemlig at skabe en balanceret virksomhed, som i sit første år under Elliott formentlig rammer et forventet underskud på 80-90mio€.
Derfor er Gazidis også tvunget til at se på hvem der kan skabe den største plusvalenza, største profit i Milan-truppen, og der peger pilen hovedsageligt imod Gigio og Suso, sekundært Calabria og Cutrone, mens man med de årlige afskrivninger også når et punkt hvor man kan indkassere acceptable plusser på fx Rodriguez eller Hakan. Et stort hul på +30mio€ årligt bliver også frigivet i budgettet pga. kontraktudløb på visse spillere i den nuværende trup Rino arbejdede med. De skal naturligvis alle sammen erstattes på en eller anden måde.
Det lidt kuriøse er at medierne om og om igen, har rapporteret om det skadelige forhold mellem Leonardo og Rino, som Rino, det skal med, af flere omgange har afvist ganske kraftigt og i kraftige vendinger. Nu ender det med at de begge to går på, i hvert fald et delvist grundlag, om at de ikke får godkendt deres ønske om mere erfarne kræfter som supplement til truppen.
Med i kalkulen skal også FFP, der er essentiel ift. hvordan Milan agere fremadrettet, fordi UEFA behøver at straffe Milan for at opretholde en form for troværdighed til deres projekt omkring finansiel stabilitet, og Bosse har fuldstændig ret i at FFP har været en bragende succes ift. det, som det blev sat i vandet for. Nemlig at reducere den voksende gæld over hele det europæiske fodboldlandskab. Skudt fra hoften, er det barberet ned til ca. en tredje- eller fjerdedel ift. da FFP blev introduceret for små ti år siden. Så det er svært at argumentere andet end at basis princippet for FFP har været succesfuldt. Så kan man nu, med rette, diskutere en opdatering af FFP reglerne så de er tidssvarende, fordi Milan er faktisk gældsfri idet Elliott har fjernet alt Milans gæld i kølvandet på overtagelsen.
Vandrørene omkring de finansielle tidender i Italien har i en del tid nu hvisket forsigtigt om at Milan overvejer at smide EL-turneringen på bålet imod at få noget tilbage fra UEFA. Altså at man lader sig ekskludere fra den kommende Europa League, imod at få minimum et år ekstra for at nå kravet om break-even som har været et diskussionsemne om og om igennem en marathon argentinsk tango mellem UEFA og Milan, fordi Elliott fandt tidsperspektivet for urimeligt, da Milan havde lukket årsregnskabet med et tordnende underskud på 126mio€ under anden ledelse. Det er ren politik det her, fordi UEFA ved udmærket godt at særligt Inter og Roma holder øje med Milans situation. Og når James Pallotta en kort overgang lige hiver sit earpiece ud af øret fra Franco Baldinis befalinger om at korsfæste klubikoner på bålet med dags varsel, skriver han lange vrede breve til UEFA omkring den forskelsbehandling han oplever mellem Roma og Milan. Og videre virker det ikke til at være i hverken UEFAs eller Milans interesse at skulle igennem CAS endnu engang, retssager, eller sågar forbi EU kommission for konkurrenceforvridning. Yderligere vil Gazidis have lavet meget nøje beregninger om hvad en sådan eksklusion ville koste Milan på den kommercielle side, hvis noget overhovedet.
Så det virker til at være realistisk scenarie, hvor Milan kan få fjernet sin betingede dom og samtidig ”købt” sig ekstra tid til at komme i mål med break-even kravet alt imens UEFA (indtil sagen imod City) opretholder en troværdighed omkring sine FFP-regler. Og mig bekendt er præmiepengene fastfrosset, mens Elliott yderligere har betalt bøden på de 12mio€.
Det der savnes fra Milan er en vision. Milan har glemt sin identitet og vision, siden den globale krise og efterfølgende horder af retssager imod Berlusconi samt hans politiske karriere. Det er (for) tynd en kop te hvis man bare vil satse på unge spillere fremfor de ældre, og returnere til den europæiske top. Det siger jo ret beset ingenting, fordi man kan finde de første 100 klubber der ville benytte sig af præcis samme slidte bemærkning. Det interessante er jo hvordan? Og hvordan vil Elliott Group differentiere sig selv fra den øvrige mængde i Italien ? Der savnes svar. Berlusconi har haft sine geniale øjeblikke selvom der bliver længere og længere imellem dem, og et af dem kom han med en simpel linje tilbage i midt 80’erne, som differentierede sig fra den resterende mængde italienske klubber, og mest afgørende fra Inter og Juventus.
Det kunne være Gazidis skulle tage et kig i historiebøgerne og finde den genialitet, som skabte grobunden for de første to årtier under Berlusconi, så Milan ikke bliver corporate i nutidsforstand og identitetsløs. Dermed ikke sagt at hverken Inter eller Juventus er det. Visionen vil derudover tydeliggøre hvad man behøver for en kapacitetsstørrelse i den sportslige afdeling ift. ansættelse af en ny træner, naturligvis indenfor det økonomiske råderum.
Sidst men ikke mindst skal Gazidis kraftigt opfordres til at genoverveje sin konsulentbaseret idé omkring potentiel ekstern ansættelse af Luis Campos. Uagtet at Elliott ligeledes har aktier i Lille, ville det være en absurd disposition med fare for ekstrem interessekonflikt. En potentiel tåbelighed. You’re either in or you´re out. Simple as that.
God sommer !
Elliott Group skulle manøvrere ret hurtigt og i nogle henseender beslutte med kalkuleret risiko, bl.a. at ansætte en teknisk direktør, som måske ikke vil passe ind i mindsettet og strategien, der ville blive lagt fast senere hen af en kommende CEO, men som på daværende tidspunkt kunne manøvrere smart i troubled waters. Og Leonardo udnyttede samtlige bargain chips, efter bedste evne, han havde i sin sæk med Carlos Bacca, Lapadula, Bonucci etc.
Der var allerede tendenser i vintermarkedet, hvor Leonardo virkede til at ville hente erfarne kræfter ind i form af navnlig Césc og Zlatan, men blev overrulet af Gazidis. Derimod fik han godkendt, Piatek. Og fælles for profilerne af hhv. Lucas Paquetá og Piatek, er at de tilhører omtrent samme aldersgruppe og markerer derfor et potentiale for vækst, der med rette nursing fordrer en højere værdisætning og deraf et større aktiv for klubben som helhed. Og det er den værdi Elliott Group konstant søger imod at udvikle mere og mere på, for at i sidste instans at kunne indhente en heftig profit når de en dag beslutter at sælge klubben videre. Césc og Zlatan ville i alle tilfælde have en dalende værdi og samtidig belaste et allerede volumenøst lønbudget yderligere, der på nuværende tidspunkt ikke afspejler Milans trups kvalitetspulje.
Gazidis virker til at ville køre en U23-strategi i sin indkøbspolitik, der som sikkert i amen er fuldt ud støttet af Elliott Group. Leonardos forudsætninger for sit job ændrede sig, og han kunne se sine beføjelser bliver indskrænket ift. da han blev ansat, hvorfor det kun er naturligt at han tager sit gode tøj og går – det ville alle med lidt stolthed have gjort. Man kan rette sin vrede imod Gazidis om man ønsker, og det er formentlig dér nogen vil afsøge sin vrede, men han gør egentlig bare det han er sat i verdenen til af Elliott Group. Nemlig at skabe en balanceret virksomhed, som i sit første år under Elliott formentlig rammer et forventet underskud på 80-90mio€.
Derfor er Gazidis også tvunget til at se på hvem der kan skabe den største plusvalenza, største profit i Milan-truppen, og der peger pilen hovedsageligt imod Gigio og Suso, sekundært Calabria og Cutrone, mens man med de årlige afskrivninger også når et punkt hvor man kan indkassere acceptable plusser på fx Rodriguez eller Hakan. Et stort hul på +30mio€ årligt bliver også frigivet i budgettet pga. kontraktudløb på visse spillere i den nuværende trup Rino arbejdede med. De skal naturligvis alle sammen erstattes på en eller anden måde.
Det lidt kuriøse er at medierne om og om igen, har rapporteret om det skadelige forhold mellem Leonardo og Rino, som Rino, det skal med, af flere omgange har afvist ganske kraftigt og i kraftige vendinger. Nu ender det med at de begge to går på, i hvert fald et delvist grundlag, om at de ikke får godkendt deres ønske om mere erfarne kræfter som supplement til truppen.
Med i kalkulen skal også FFP, der er essentiel ift. hvordan Milan agere fremadrettet, fordi UEFA behøver at straffe Milan for at opretholde en form for troværdighed til deres projekt omkring finansiel stabilitet, og Bosse har fuldstændig ret i at FFP har været en bragende succes ift. det, som det blev sat i vandet for. Nemlig at reducere den voksende gæld over hele det europæiske fodboldlandskab. Skudt fra hoften, er det barberet ned til ca. en tredje- eller fjerdedel ift. da FFP blev introduceret for små ti år siden. Så det er svært at argumentere andet end at basis princippet for FFP har været succesfuldt. Så kan man nu, med rette, diskutere en opdatering af FFP reglerne så de er tidssvarende, fordi Milan er faktisk gældsfri idet Elliott har fjernet alt Milans gæld i kølvandet på overtagelsen.
Vandrørene omkring de finansielle tidender i Italien har i en del tid nu hvisket forsigtigt om at Milan overvejer at smide EL-turneringen på bålet imod at få noget tilbage fra UEFA. Altså at man lader sig ekskludere fra den kommende Europa League, imod at få minimum et år ekstra for at nå kravet om break-even som har været et diskussionsemne om og om igennem en marathon argentinsk tango mellem UEFA og Milan, fordi Elliott fandt tidsperspektivet for urimeligt, da Milan havde lukket årsregnskabet med et tordnende underskud på 126mio€ under anden ledelse. Det er ren politik det her, fordi UEFA ved udmærket godt at særligt Inter og Roma holder øje med Milans situation. Og når James Pallotta en kort overgang lige hiver sit earpiece ud af øret fra Franco Baldinis befalinger om at korsfæste klubikoner på bålet med dags varsel, skriver han lange vrede breve til UEFA omkring den forskelsbehandling han oplever mellem Roma og Milan. Og videre virker det ikke til at være i hverken UEFAs eller Milans interesse at skulle igennem CAS endnu engang, retssager, eller sågar forbi EU kommission for konkurrenceforvridning. Yderligere vil Gazidis have lavet meget nøje beregninger om hvad en sådan eksklusion ville koste Milan på den kommercielle side, hvis noget overhovedet.
Så det virker til at være realistisk scenarie, hvor Milan kan få fjernet sin betingede dom og samtidig ”købt” sig ekstra tid til at komme i mål med break-even kravet alt imens UEFA (indtil sagen imod City) opretholder en troværdighed omkring sine FFP-regler. Og mig bekendt er præmiepengene fastfrosset, mens Elliott yderligere har betalt bøden på de 12mio€.
Det der savnes fra Milan er en vision. Milan har glemt sin identitet og vision, siden den globale krise og efterfølgende horder af retssager imod Berlusconi samt hans politiske karriere. Det er (for) tynd en kop te hvis man bare vil satse på unge spillere fremfor de ældre, og returnere til den europæiske top. Det siger jo ret beset ingenting, fordi man kan finde de første 100 klubber der ville benytte sig af præcis samme slidte bemærkning. Det interessante er jo hvordan? Og hvordan vil Elliott Group differentiere sig selv fra den øvrige mængde i Italien ? Der savnes svar. Berlusconi har haft sine geniale øjeblikke selvom der bliver længere og længere imellem dem, og et af dem kom han med en simpel linje tilbage i midt 80’erne, som differentierede sig fra den resterende mængde italienske klubber, og mest afgørende fra Inter og Juventus.
Det kunne være Gazidis skulle tage et kig i historiebøgerne og finde den genialitet, som skabte grobunden for de første to årtier under Berlusconi, så Milan ikke bliver corporate i nutidsforstand og identitetsløs. Dermed ikke sagt at hverken Inter eller Juventus er det. Visionen vil derudover tydeliggøre hvad man behøver for en kapacitetsstørrelse i den sportslige afdeling ift. ansættelse af en ny træner, naturligvis indenfor det økonomiske råderum.
Sidst men ikke mindst skal Gazidis kraftigt opfordres til at genoverveje sin konsulentbaseret idé omkring potentiel ekstern ansættelse af Luis Campos. Uagtet at Elliott ligeledes har aktier i Lille, ville det være en absurd disposition med fare for ekstrem interessekonflikt. En potentiel tåbelighed. You’re either in or you´re out. Simple as that.
God sommer !
Der er i øvrigt blandede rygter omkring vores kommende DS. Sky skrev igår at Campos ville fungere som ekstern konsulent - formodentlig med Maldini som den der har det officielle ansvar fra klubbens side.
Det skyder andre medier dog ned og melder at Gazidis skulle være klar med en ny DS.
Derudover skulle Maldini være "tilbudt" at fortsætte i sin nuværende rolle.
Som en lille krølle på halen, skød Elliott ca. €120m i Lille tidligere på året (i form af et lån). Så mon ikke de lader Campos gå hvis det er ham vi vil have i sædet?
Calciomercato synes dog overbevist om at vores kommende DS ikke hedder Campos.
Der kan også være mange andre modeller - fx med en forefremmelse af Moncada til en mere overordnet rolle.
Det skyder andre medier dog ned og melder at Gazidis skulle være klar med en ny DS.
Derudover skulle Maldini være "tilbudt" at fortsætte i sin nuværende rolle.
Som en lille krølle på halen, skød Elliott ca. €120m i Lille tidligere på året (i form af et lån). Så mon ikke de lader Campos gå hvis det er ham vi vil have i sædet?
Calciomercato synes dog overbevist om at vores kommende DS ikke hedder Campos.
Der kan også være mange andre modeller - fx med en forefremmelse af Moncada til en mere overordnet rolle.
Jeg synes som tidligere skrevet gatusso har gjort det ganske fint inde for de rammer han har haft .Vi har ikke været tættere på målet i top 4 I flere år og hvis jeg fra starten af sæsonen havde sagt vi ville slutte foran både Roma og Lazio hvem ville alle så ikke tro på en top 4 ???????,at så Atalanta får en super sæson som oven i købet har det held at møde juve på et tidspunkt hvor de er gået på ferie kan man desværre ikke gardere sig imod .Tak for i indsatsen til Rino som jeg håber bliver i klubben .
