Jeg ser ham dog mere som en nice-to-have spiller, hvorimod jeg ser en ekstra CB (helst Milenkovic) som need-to-have spiller.
Jeg har et lille problem med den der "nice-to-have" vs. "need-to-have" terminologi.
Nice og need bliver som regel defineret ud fra tre overlappende principper: Numerisk, konkurrencemæssigt og/eller økonomisk.
Vi står i en situation at vi i den ideelle start XI´er er godt besat, dog vil nogle mene at vores højre side er en akilleshæl. Samtidig kan vi være sårbare i forhold til skader, hvor en midtstopper og angriber er mest presserende.
Hvad er så nice-to-have og need-to-have?
Det handler om perspektiv og muligheder.
I min optik er en optimering af truppen som fx. Chiesa i stedet for Paquetá, Samu eller Saelemaekers altid en "need-to-have" - forstået som en mere konkurrencedygtig trup. Jeg vil altid være klar på en opportunistisk tilgang til markedet hvis muligheden, som med Tonali, skulle være der.
Vi skal stadig huske på at Kjær og Romagnoli er førstevalg og enhver vi hiver ind skal affinde sig med at konkurrere med de to. Men er en Milenkovic en need-to-have? Mangler vi ikke snarere en spiller der kan gå ind og dække, men samtidig kan affinde sig med en bænkplads? Vi så hvordan Gabbia udviklede sig i sidste sæson, skal han ikke have lov til at fortsætte den udvikling?
Jeg er ikke så bekymret for en afløser i midten af forsvaret, men mener ikke en Milenkovic er en need-to-have han er, med prisen in mente, en luksus (ja det er luksus at skulle have en skadesfri bænk der består af Romagnoli, Kjær, Gabbia, Milenkovic)