Jeg har sgu lidt uro i maven ovenpå det nederlag. Og det overrasker mig sgu lidt, fordi jeg havde egentlig ikke stillet de store forventninger til aftenens kamp. Slet ikke ovenpå det rædderlige indtryk Milan gav af sig selv i hjemmekampen mod Bologna.
Det som irriterer mig, er at holdet ganske åbenlyst er meget mere tændt til aftenens opgør. Der var væsentlig mere intensitet – og ikke mindst aggressivitet. Det kostede godt nok, og holdet så slidt ud de sidste tyve minutter. Anderledes er det dog svært at bebrejde Clarence, når man ser niveauforskellen fra de startende til dem man kan skifte ind.
Man har dog stadigvæk de her mærkelige udfald, som nævnt tidligere med bl.a. Rami og Taarabt. Ganske unødvendigt, hvor man sætter sikkerhedsmomentet over styr på et hold der er ramt på selvtilliden. Bonera bliver min evige hovedpine, og jeg skal nok have problemer med at sove i nat, over hans slantede(jeg ved ikke om det overhovedet er et ord) måde at spille på. Hans afvikling er simpelthen kritisabelt. Det tager ham oceaner af tid at tage bolden ned, og sende bolden respektabelt videre. Han spiller som om han har alverdens tid altid. Hans pasninger videre til holdkammeraterne bliver så derefter, fordi han uden grund er uden pres. Det bliver gerne hoppende bolde, hvilket resulterer i lange clearinger eller igen, usikkerhedsmomenter i bagerste geled. Det er simpelthen ikke godt nok. Var jeg træner, ville han end ikke sidde på bænken. I bedste tilfælde, på en havestol ved siden af bænken, så hans ligegyldighed og lallede attitude ikke spreder sig, og håbe på at regnen sætter heftigt ind.
Største udfald er dog Abate. Det må simpelthen være verdens mest frustrerende job, at være Milan-træner. Hvordan skal man som træner gardere sig mod at den italienske landsholdsback pludselig ikke kan heade. Godt nok er markeringerne bag ham løse, men man må da som minimumskrav i international topfodbold kunne heade ordentligt til en bold, der kommer lige til hovedet. Det er simpelthen så ringe. Sælger Milan ham til sommer, og henter en kvalitativ venstreback + Romulo ind som reserve til højre back, har det min opbakning. Det var den berømte sidste dråbe. Jeg ville sgu også blive pænt overrasket hvis en af mine holdkammerater, lige pludselig ikke kan heade til de mest simple bolde.
Jeg synes Nigel de Jong var fabelagtig i dag, og Essien gjorde det også fint, selvom han godt nok er blevet langsom. Poli arbejdede stenhårdt, også et positivt element.
Taarabt er en spiller, som gør at fansene på stadion har noget at se frem til. Meget spektakulær i hans aktioner. Mit problem med den kære Taarabt er dog, at der gerne skal komme et slutprodukt ud af hans anstrengelser. Det må gerne være spektakulært, men jeg vil hellere have effektivitet frem for Laudrup-driblinger. Ikke desto mindre kan jeg godt lide hans 100% dedikerede genpres. Han flyver frem, og det er dejligt at se den aggressivitet, selvom hans tidligere udmeldinger stadigvæk sidder i baghovedet på mig. Man må også tilkendegive at vores højrekant så meget mere farlig og eksplosiv ud med Taarabt på den side, frem for Honda. Der kan være perspektiver fremtidigt med Taarabt i højre og El Shaarawy i venstre. Begge meget talentfulde, og desuden med fremtiden foran sig. Farvel Robinho!
Det skal siges mht. Taarabt, at der er ingen i fodboldverdenen, der har været i tvivl om hans talent. Det er uomtvisteligt. Derimod har hans attitude været et gennemgående problem for ham i hans karriere.
Skarpheden foran mål skal også være bedre. Kaká har en på overlæggeren, okay det er godt sparket. Men hans anden chance i første halvleg skal han altså ramme kassen. Og det synes jeg er et gennemgående problem. Vi rammer målet for lidt, når chancerne byder sig. Som minimumskrav skal man tvinge keeperen til en redning, og vi har flere muligheder, ret store muligheder, hvor vi ikke aftvinger Courtois en redning, og det er altså et aspekt Milan skal blive bedre til.
Jeg forventer, ligesom Sheriffen, at Milan i Serie A spiller endnu en fantastisk elendig kamp i weekenden. Back to real life igen.