Snak

Mere indhold efter annoncen
Skrevet af Martinovic
Ja, nogle Lazio fans bliver aldrig klogere. Tænkte faktisk også under kampen at vi må være det eneste hold i Europa uden en sort spiller i truppen eller i staben.


Jeg forstår ikke, hvorfor I lod Caicedo gå. Han er da bedre end Muriqi?
Mojn do!
Skrevet af Janus
Caicedo var langt bedre. Problemet med Muriqi er at vi betalte 18M Euro for ham. Og det er umuligt at slippe af med ham uden et stort underskud på balancen og vores liquidity index var i forvejen helt i bund og betød at vores transfervindue endte i et cirkus.
Skrevet af Pirlo21
Sarri: "Saelemaekers made a gesture that should not done to an old person and Ibrahimovic brought him to apologize. Case closed."

Haha klasse af Zlatan og dejligt farverige Sarri er tilbage i serie A
Skrevet af Old Bull Lee
Jeg vil lige gerne pointere at Rebic laver BEGGE assists i dag, har en passingssuccesrate på 83% med 20 ud af 24 og 7 key passes. Uanseet hvordan man vender og drejer det er han MOM sammen med Tonali.

Iøvrigt vildt nok at Bakayoko får 13 minutter på banen. Haha. Katastrofe.
"Old Lull Bee"
Skrevet af Martinovic
Rebic er en humørspiller, men når han rammer niveauet, er han topklasse. Hans driblinger og spilforståelse er eminent, og hans presspil er på samme niveau. Lidt det samme med Leao, som også er unik, når han virkelig gider.

Bredden er måske nøglen til succes. To gode spillere til hver position og mange alsidige spillere.
Mojn do!
Skrevet af Rossoneri
Hvor er det dog bare uendelig trist, at vi igen står med en sag om racistiske tilråb mod en spiller. For hvad - at spille fodbold?

Tænk sig i øvrigt engang, at de her halvhjerner og primitive simpletons føler sig hævet over én som er nået den absolutte top indenfor sit felt. Oh the irony!

Skrevet af Rossoneri
@martinovic
Rebic er en humørspiller...

Kan du ikke forklare, hvad du lægger i begrebet? Jeg er ikke lige sikker på jeg helt forstår det.

Som jeg ser en spiller som Rebic, så kommer han altid med fuld tænding - måske endda nogle gange for meget.

Jeg oplever ham dog samtidig som en relativt éndimensionel spiller (som så mange andre), og han kan ofte have problemer, når han ikke bliver spillet efter hans styrker.

Jeg kan måske i højere grad forstå det i relation til en spiller som Leao, omend jeg mener "svingende" nok er mere rammende.

Her ser jeg dog også, at han ofte (navnlig i Zlatans fravær) har været brugt i en rolle der ikke bekommer ham synderlig vel.

Det sagt, så er han en knægt der blot lige er fyldt 22 - udfald og fejl må forventes.

Men altså, mener du virkelig det er et spørgsmål om at han/de ikke "gider"?

Det er jo rent gætværk, men synes det er interessant at høre dine tanker.


Skrevet af Martinovic
Kan du ikke forklare, hvad du lægger i begrebet? Jeg er ikke lige sikker på jeg helt forstår det.


Jeg er enig i, at Rebic oftest giver den fuld gas, og det er det, jeg elsker ved ham. Når jeg skriver humørspiller, er det fordi, at jeg også oplever, at han indimellem slår ud med armene og viser en opgivende attitude, når tingene ikke lykkes. Det er dog ikke kun gældende for Rebic. Zlatan og Leao har det også med at fægte med armene, når tingene ikke lykkes.

Det er ikke nødvendigvis en svaghed, men siger måske om dem som typer, at de brænder for, at det skal lykkes.
Mojn do!
Skrevet af Rossoneri No1
Sikke en kamp af gutterne. Sidder her på mit hotelværelse i Milano og er stadig helt oppe at køre. Tonali og Calabria spillede en kanonkamp. Rebic havde en slatten attitude men fik alligevel gjort sit. Overall spillede alle en udemærket kamp. Kessie blev buet af efter et par fejlafleveringer og brændt straffe, men fik alligevel en flot applaus da han blev skiftet ud. Gid leao´s slutprodukt bliver forbedret. Hele stadium håber det hver gang han er i angreb men ender ofte med et stort suk. Han spillede dog okay idag trods et par fejl. Defensiven er bundsolid idag. En dejlig aften selvom jeg desværre ikke fik set kjær i aktion.
Ac Milan siden 85 Lyngby siden 85
Skrevet af Fox@Mulder
Vanvittig kamp af hele holdet som også var perfekt sat op af Pioli - både ift. vores enorme genpres, især i første halvleg og ift. balance.

Det er svært at nævne enkelte spillere synes jeg, men Tonali springer i øjnene - hold nu op en præstation og hvor kan han vise sig som årets køb, specielt med tanke på hans reducerede pris.

Nu må vi se om vi kan få noget med fra Anfield og så er det ikke utænkeligt vi kan straffe et svagt kørende Juventus hold. Kan vi stå med 10 points efter 4 runder og allerede há mødt to rivaler er det mere end godkendt.
Rossonere siden 1988. Forza Milan per sempre!
Skrevet af paolomaldini
Kan vi stå med 10 points efter 4 runder og allerede há mødt to rivaler er det mere end godkendt.


Er vi (og Juve) ikke et sted lige pt., hvor alt andet end en sejr er skuffende? Disse kampe lever ofte sit eget liv, men form og seneste møde taget i betragtning, bør vi simpelthen vinde.

De får godt nok Chiesa og Dybala tilbage til kampen mod os, men de laver stadig så mange fejl, som vi må kunne straffe.
Forza Milan!
Skrevet af Fox@Mulder
@paolomaldini

Jo, kigger man isoleret på det spil og niveau begge hold har vist i de 3 første kampe, så står vi da godt, men det er altså Juventus i Torino vi snakker om - hvor vi vandt for første gang i 10 år, da vi slog dem 3-0 i sidste sæson.

Spiller vi op til vores bedste kan vi sagtens få noget med fra den kamp, men den ligger altså lige efter Lazio og Liverpool, så vi er nok tvunget til at rotere lidt mens Juventus også vil gøre ALT for ikke at stå med 1 point efter 4 kampe og med 2 nederlag i egen hule.
Rossonere siden 1988. Forza Milan per sempre!
Skrevet af Fox@Mulder
Ift. kampen igår så er Lazio, i mine øjne, jo også et hold der nærmere skal spille med om 5-7 pladserne, så set i det lys skulle der jo også gerne 3 points på kontoen - såfremt vi gerne vil sigte mod top 4.
Rossonere siden 1988. Forza Milan per sempre!
Skrevet af Martinovic
Det er svært at vurdere efter tre kampe. Måske ramte Lazio en offday.

Roma var pænt heldige i går, men de har også tur i den. Det er sådanne kampe, der gør, at de kommer til at spille med om de sjove pladser.

Jeg er mest tryg ved, at det ser ud til, at vi har godt styr på defensiven og gav nærmest ingen chancer væk i går.
Mojn do!
Skrevet af Fox@Mulder
@Martinovic

I mine øjne var de blot overmatchet :)

Derudover er det primært deres manglende kvalitet i forsvaret og deres manglende bredde der gør jeg ikke tror på dem i Top 4 - deres startformation er jo stærk nok.

Roma bliver vi først klogere på, når de har mødt et par af de andre forventede top 7 hold - mig bekendt var de det af topholdene som fik færrest points sidste år, hvis man udelukkende ser på kampene mod de andre tophold.
Rossonere siden 1988. Forza Milan per sempre!
Skrevet af Caroe
Roma var pænt heldige? Hvad bygger det udsagn på?

Milan var vel heller ikke just imponerende mod Sampdoria. Generelt er der vel ikke nogen hold, der indtil videre har blæst modstanden af banen.

Det er korrekt, at Roma nærmest ingen point fik mod de andre tophold i sidste sæson (tror faktisk kun vi slog Lazio ud af alle top-7-hold), men eftersom vi har fået en ny træner, så tror jeg ikke man skal tillægge det særligt stor betydning. Mourinho ved om nogen hvordan man spiller topkampe.
Forza Roma! Continuate così, prossimo derby col Frosinone! No Pizarro, No Party!
Skrevet af Rossoneri
Når jeg ser isoleret på præstationen i går, ser jeg et hold der absolut har kvaliteter til et mesterskab.
Dermed ikke sagt, at vi skulle være store favoritter til mesterskabet, for meget kan, som bekendt, ske over en lang sæson.

Jeg synes dog det var en regulær toppræstation, både spillemæssigt og taktisk.

Og de to ting kan selvsagt heller ikke skilles ad - spillerne præsterede fordi de taktisk var sat op til at lykkes og taktikken fungerede fordi spillerne (generelt set) udfyldte deres roller til UG.

Tager vi det taktiske først, har Pioli en stor aktie i gårsdagens sejr (som Romagnoli også udtalte efter kampen).

Den første taktiske tilpasning var, at gøre rummene mellem deres midtbane og angreb mindre.

Først og fremmest ved at skubbe vores bagkæde meget langt op. Den del klarede både Romagnoli (som jeg synes spillede en fremragende kamp) og Tomori virkelig godt.
Og med Tomoris fart, har vi også et modtræk mod de farlige dybdeløb der kan opstå, når man står så højt. Heri er Calabria også en vigtig faktor, fordi han er eminent til at læse spillet og bakke op på de løb der kommer.

Men sagen er, at der faktisk ikke kom mange af de dybdeløb som Lazio ellers er så gode til og som Immobile i særdeleshed er skarp til at udnytte.

Ved at gøre os ultra-kompakte omkring midtbanen, formåede Lazio aldrig, at "sætte" spillet fra den centrale del af banen.

Anden del af det taktiske oplæg var, at de to centrale midtbanespillere skulle være meget aggressive i deres presspil når bolden kom ind i den centrale zone eller ned i rummet foran vores felt. Herunder var der flere gange tre-fire spillere i direkte pres på boldholder.

Derudover var det en mindre genistreg, at Pioli satte Kessíe til at regulært mandsopdække SMS - noget man ellers ikke ser ofte i moderne fodbold.

Og det var da ganske tydeligt også noget der bragte den gode serber ud af fatning. Han var jo nærmest usynlig kampen igennem.

Ser man mere specifikt på hans (Sergejs) heatmaps, fortæller det også en meget væsentlig del af historien.

Over halvdelen af hans boldberøringer er på egen banehalvdel og nogle af dem endog meget dybt i banen. Derudover er en væsentlig del af de resterende "touches" langt ud mod sidelinjen, hvor han ikke rigtig bliver farlig.

Nogenlunde sammen billede gør sig gældende med Luis Alberto.

Og med de to stækket, fik Lazio aldrig gang i deres organiserede offensiv. Den gode @janus havde i øvrigt allerede defineret dette som nøglen til kampen i hans mini-analyse den anden dag og vi må sige, at det var spot on.

Derudover tvang et højt aggressivt pres fra de forreste også Lazios bagkæde til at sparke langt mange gange, hvilket igen gjorde det svært, at etablere en masse løb i frie rum fra wings, 9eren og den centrale midt, som Sarri jo ellers bygger sin offensiv op omkring.

Jeg mener klart, at Pioli tog en markant taktisk sejr over hans iltre modstykke på den anden bænk i går.

Der skal selvfølgelig også uddeles ros til spillerne. Jeg synes det er svært, at sætte fingeren på én specifik MotM, men synes Tonali, Rebic, Leao, Calabria og Ronagnoli fortjener topkarakter.

Selvfølgelig er der skønhedsfejl, fx at Tonali smider et par bolde væk, men det skæmmer ikke det overordnede billede.

Jeg har fandme også respekt for at Kessíe ikke er for fin til bare at trække i arbejdstøjet og følge SMS rundt i samtlige de minutter han var på banen. Forlængelse eller ej, er jeg sikker på, at han kommer til at levere en 100% professionel indsats.

Skal man trods alt inddrage et par mindre positive elementer må det være, at vi tillader for mange afslutninger mod os. Herunder skal Lazio selvfølgelig også roses for at fem af otte afslutninger er indenfor rammen. Det sagt, mindes jeg dog ikke rigtig nogle væsentlige målchancer og Magic Mike gjorde da også hvad der var forventet af ham.

Yderligere er det for dårligt, at vi kun har tre af 21 afslutninger indenfor rammen.

Og så er der naturligvis også en knap så heldig (gen)debut fra Bakayoko. Der er næppe nogen tvivl om at han er en dygtig spiller, men der skal satme bankes noget disciplin ind i ham - noget vi heldigvis har bevist kan lykkes med Bennacer.

Men det kluntede gule kort efter få minutter, i en kamp hvor der skal lukkes ned på midtbanen, fortæller meget godt historien. At han så render ind i en skade, kan han umiddelbart ikke klandres for.

I studiet under kampen, mente de to orakler, at det var en fejl, at Milan faldt dybere og "suspenderede" det høje pres, hen mod den sidste halve time (det blev så genoptaget).

Det er jeg dog lodret uenig i. Jeg mener det var et taktisk smart træk, for at få Lazios forsvarskæde længere frem på banen. Og det skabte da også flere store chancer på omstillinger - herunder selvfølgelig 2-0 målet.

Jeg mener, som skrevet, det er ALT for tidligt, at spå om sæsonens udfald. Som @martinovic er inde på, er jeg dog meget enig i, at Milan står bedre end sidste sæson ift bredden.
Det tror jeg bliver helt afgørende på den lange bane, da vores spillestil er enormt højintensiv og krævende.

Dermed bliver det alfa og omega, at vi kan rotere truppen, selvfølgelig uden at der er et meget stort drop i kvalitet.
Herunder skal Pioli (og hele den fysiske stab) virkelig vise sig kyndige i den del også.

Og så glæder jeg mig virkelig til at se holdet mod en absolut topmodstander på onsdag. Liverpool må selvfølgelig anses som store favoritter, men det bliver helt klart en spændende test for hele holdet.

Personligt har jeg dog ingen forventninger til et resultat - det vigtigste er at vi viser en god figur.
Skrevet af Martinovic
Roma var pænt heldige? Hvad bygger det udsagn på?


Som en anden bruger skrev, kunne ingen indvende noget imod, hvis Roma og Sassuolo havde spillet 4-4.

Milan var ikke prangende mod Sampdoria, men det var den første kamp i sæsonen, og Sampdoria drillede også Inter i går.
Mojn do!
Skrevet af Caroe
Okay, på den måde. Det var en meget lige kamp, hvilket umiddelbart gør at jeg ikke vil kalde det "pænt heldigt" at vinde.

Indtil videre ser det ganske jævnbyrdigt ud og der er ikke noget hold, der umiddelbart stikker ud. Men hvis Milan spiller som i går, så bliver I svære at bide skeer med. Lazio blev godt nok slagtet i en grad som man sjældent ser det i en kamp mellem to formodede tophold.
Forza Roma! Continuate così, prossimo derby col Frosinone! No Pizarro, No Party!
Skrevet af Fox@Mulder
@Rossoneri

Spot on! Helt enig i dit oplæg - fantastisk gameplan fra Pioli og perfekt udført af holdet. Virkelig imponerende at se den måde vi greb kampen an

SMS og Luis Alberto kan gøre ondt på alle hold og står bagved næsten alt Lazios offensive spil, og man så jo stort set intet til dem igår.

Liverpool kampen bliver givet noget helt andet - de omsætter vel for noget der ligner 5 gange os og har spillere af en helt anden kvalitet end det vi møder til dagligt.

Det vigtigste for mig er at vi får leveret en indsats, hvor vi bagefter kan sige "vi gav 100%", og så må vi se hvor langt det rækker. Vi skal selvfølgelig tilpasse os Liverpools styrker, men samtidigt også prøve at spille vores eget spil og ud fra vores egne styrker.

Ét er sikkert; der kommer store følelser i kroppen når først CL hymnen lyder og vi løber ind på banen.
Rossonere siden 1988. Forza Milan per sempre!
annonce
0