Problemet med Romagnoli er, at han er ret langsom. Det kan sagtens gå, når han spiller ved siden af Tomori eller Kalulu, fordi de begge har så meget fart.
Men vi har omvendt set, hvor store problemer det skaber, når han spiller ved siden af Kjær og Pioli samtidig insisterer på en høj backlinje.
Dermed må det anses som en væsentlig begrænsning, at en konstellation med to (på papiret) startere, ikke fungerer optimalt (for nu at sige det diplomatisk).
Jeg har selv forsvaret Romagnoli når han har været i modvind, men jeg mener også omvendt man må forholde sig til, at speed er en væsentlig faktor over hele linjen.
For visse spillere (Kjær og Zlatan) kan man godt kompensere for dette, fordi de har andre kvaliteter. Men i det store hele, fungerer det ikke med langsomme spillere.
Nuvel, Botman er, mig bekendt, ikke nogen Tijani Babangida, men der er trods alt noget mere fart i skøjterne end hos vores anfører.
Og så er der jo det økonomiske aspekt. Hvis Romagnoli skal have noget der ligner €4-5m net (hvilket næppe kan gøres billigere, hans nuværende kontrakt taget i betragtning), vil det koste klubben i omegnen af €8-10m gross.
Hvis det står til troende, at Botman skal have €2,5m net og Lille vil sælge for €25m, vil det ikke nødvendigvis være dyrere at tilknytte hollænderen på en 5-årig kontrakt.
Hvis jeg skal tage de sentimentale briller af, vil jeg langt hellere have Botman end Romagnoli. Ikke mindst i et økonomisk perspektiv, hvor et salgspotentiale vil være i en helt anden liga.
Ser man på de handler vi har lavet i det prisleje, er det også grund til optimisme.
Spillere som Maignan, Theo, Tonali, Tomori og Leao, har som minimum fordoblet deres værdi. Flere endda mere end det.