Bishop,
Jeg bliver aldrig fan af Mazzarri. Han mangler coolness, når tingene spidser til. Han har lavet fine resultater i Reggina, Sampdoria og Napoli. Men hvis man ser hvor han startede med Napoli, og de penge De Laurentiis kunne poste i klubben, var grobunden ganske god for succes i det napolitanske. Min anke imod Mazzarri er at han stikker halen med benene, og skrider fra Napoli når man reelt set har et solidt fundament på holdet, et stærkt økonomisk fundament og samtidig med 3-4 stærke indkøb ville være klare mesterskabskandidater. Nu tager han til Inter, hvor det kun kan gå bedre end sidste år. For mig er han en opbygger, men ikke en Scudetto-træner. Faktisk lidt a la Ranieri, bare med andre værktøjer.
Rossoneri,
Jeg ved ikke om jeg fik udtrykt mig således, at jeg er begejstret for Barbara Berlusconi. Fordi jeg vakler lidt når det omhandler hende. At stole på en Berlusconi, er noget af det dummeste man kan gøre, fortæller min erfaring mig. Jeg ved ikke om erstatninger, på ledelsesplan, af gamle koryfæer er svaret. Jeg mistænker også hende for at have været hjernen bag Clarence Seedorf-idéen. En mand, som ikke engang havde licensen til at blive Serie A-træner. At man ikke havde tjekket Seedorfs papirer bedre er bekymrende, og var formentlig det som kom Galliani til hjælp, og dermed også fik reddet hans mand, Allegri.
Jeg er dog enig i at de politiske udmeldinger(her ment, ren varm snak) fra klubben er belastende, og samtidig bliver de altid leveret kryptisk, så man aldrig rigtig ved hvad der foregår. Der kommer aldrig en klar udmelding, og Galliani har været verdensmester i at glide af på nærgående spørgsmål til de tidligere proklameringer fra hans side. ”Ungdomsstrategien” var naturligvis et udslag i, at man ikke havde pengene til at købe de spillere man gerne ville, og dermed havde man en undskyldning for ikke at foretage de indkøb, som Milan tilhængerne har været forvænt med.
Jeg kan godt på en måde forstå, hvorfor Galliani har udviklet sine politiske evner med tvetydige uforståelige meldinger, fordi han i visse kredse af Milan fanskaren er aldeles upopulær, og er tidligere blevet angrebet rent fysisk, og har hele tiden folk omkring sig til at beskytte sig. Det er klart at sådanne overfald fra ultras sektionen selvfølgelig har gjort indtryk på Galliani. At han så til tider overdriver sine politiker-svar er så en anden side af sagen, som er aldeles belastende.
Mht. indkøbsstrategien, hvor vi skal finde talenter og opfostre dem, er det jo en meget bred formulering, hvis jeg skal være ærlig. Det kan jo være at støvsuge 15-17 årige, og håbe max 2(og det er højt sat) ved hver årgang har det nødvendige talent, men det kan også være at købe 20-24 årige, som står foran et gennembrud. Netop det sidste er et punkt, hvor vi har været for svage. Spillere som fx Jorginho i Verona og Nainggolan i Cagliari går bare venter på at større klubber kommer og napper dem, for at føre dem videre. Sker det stiger deres markedsværdi til noget, hvor vi ikke længere kan være en medspiller. Det er sådanne spillere på dette stadie, vi skal fiske, og føre dem det sidste stykke vej. Naturligvis komplimenteret af mere erfarne spillere, som ved hvad der foregår.
Jeg er også klar tilhænger af at har man et talent i truppen, som vil få svært ved at få spilletid, skal den udlejes til en klub hvor han får mere spilletid. Nogle talenter er naturligvis så unikke, at de skal blive i klubben, mens andre skal på en omvej for at man får udnyttet deres potentiale. I Bayern München har man nu i flere sæsoner været særdeles godt besat på den centrale midtbane. Først havde man held med Toni Kroos, via et lejemål i Leverkusen, hvor han blev modnet og samtidig kom styrket tilbage til München. Man forsøger nu samme omgang, med Emre Can, der er blevet sendt til Leverkusen for at modnes. Her kan man fra afstand, og hver weekend, analyserer på fremgangen eller eventuelt begrænsningerne. Det synes jeg sagtens er en model, man også burde overveje i Milan. Vi har pt. en verdensklasseoprydder til De Jong, hvor både Montolivo og til dels Muntari kan vikariere i tilfælde af skader eller karantæner. Det klemmer naturligvis vores talent Bryan Cristante. Og iflg. tyske medier er faktisk Leverkusen, men også Stuttgart, interesseret i Cristante. Jeg synes det ville være en god mulighed for både Milan og Cristante, at få ham ud til en klub, hvor man spiller med to traditionelle 6’ere, og han ikke står i skyggen af en verdensklassespiller som Nigel de Jong uomtvisteligt er(Tænk Mancini ville satse på Barry i stedet, og solgte de Jong for 3mio€!!!).
Jeg synes også Niang står i samme situation, som Cristante gør. Fossatis udlejning kan forekomme en anelse underlig, fordi han netop besidder kvaliteter fremad i banen. Men nu er det heller ikke fordi talentet har strålet alt for meget i Bari i denne sæson. Nu har han godt nok lige være en tur med U21 mod Nordirland, men inden da var det blevet til tre indhop i streg på et kriseramt Bari-hold, der klumrer rundt i bunden af Serie B. Han startede sæsonen med at være med fra start, men er nu blevet vraget til startopstillingen. Så umiddelbar succes i Bari, har Fossati altså ikke. Så vi skal heller ikke gøre vores unge spillere til større talenter eller Messias’er end de er.
Samtidig er jeg heller ikke af den overbevisning at indkøb af lutter spillere >24 er svaret. Jeg synes en god blanding af rutinerede, spillere der peaker og talenter, er optimalt. Men det er en svær balancegang.
I Milan må man dog også erkende efterhånden at savnet af Leonardo efterhånden har vist sig at være enorm stort. Manden stod bag Serginho, Pato, Thiago Silva og Kaká. Alle sammen hentede til særdeles favorable priser, og alle sammen slog igennem. Patos skader er selvfølgelig et minus, men ingen er vidst i tvivl om hvor farlig en angriber Pato er når han har et forløb gennem et længere stykke tid uden skader. Jeg tvivler heller ikke et sekund på, at det ikke varer længe før han igen befinder sig i europæisk topfodbold. Hans målsnit i Milan er uhyggeligt højt! Jeg ved ikke om vi har ansat Serginho, eller han er tilknyttet på konsulentbasis, men han burde være op til revurdering. Det er ikke meget vi har fået ud af det. Han lever sandsynligvis stadigvæk højt på at han var en højt skattet spiller af præsident, Silvio Berlusconi. Men det er ganske klart, at vi står meget svagere på det brasilianske marked, siden Leonardo ikke længere er i klubben.
Til trænergerningen har jeg desuden en dark horse i Frank Rijkaard. Hans måde at spille på, matcher faktisk meget godt de spillere vi har i truppen. Han kender desuden også klubben, selvom han siden sin Barcelona tid har haft sparsomt med succes. Men hva fanden, Vicente Del Bosque kluntede også rundt i Besiktas en overgang. Hans kvaliteter er vidst ikke blevet dårligere af den grund.