Laudisa smed i øvrigt de tasks som Mirabelli og Fassone har for sig, når klubovertagelsen (forhåbentlig) går igennem.
Først skal trænersituationen løses, og planen er at forlænge Montella. Så kan man mene om ham hvad man vil, men det er logisk og vigtigt at starte på den front fordi det giver spillerne noget at forholde sig til.
Så er der situationerne omkring Donna, Suso og De Sciglio der skal klargøres. Deulofeu er derudover stadigvæk up in the air. Barcelona har tænkt sig at købe ham tilbage fra Everton, men om det er for at bruge ham eller kapitalisere et større overskud ved at sælge ham efterfølgende er svært at blive klog på.
Og så har man en liste som skal forsøges realiseret. Musacchio, Pellegrini, Keita og Aubameyang. Held og lykke med sidstnævnte. Den gir jeg ikke mange pct chancer for at blive realiseret. Pellegrini betyder nok at vi nok engang kommer til at sponsorere romernes vindue. Men ift typen han er, så er det efter min overbevisning afløseren for Pasalic. Han har en vis tyngde, og kommer meget med i feltet og har tilmed næsen for at time det rigtige.
Keita giver jeg ikke meget for. Bevares, hans spidskompetencer er tydelige, men hans mentalitet er for mig hans store og tilbagevendende problem.
Musacchio havde jeg på min egen top 3 af realistiske emner. Han har lederskab, og fodboldmæssige evner selvom han ikke er videre elegant.
Jeg mangler dog en ekstra central midtbanespiller, hvor man godt kunne bruge sommeren på at luge ekstra ud. Det er klart den del af truppen som skal granskes mest.