Jeg forstår reelt ikke hele polemikken omkring Montella.
Ledelsen har sagt at han helt sikkert er træner næste sæson også.
Siden det kom frem at det var to folk med Inter baggrund der kom ind i klubben, har der været tale om Mancini.
Det er spekulationer, der er til for at sælge aviser.
Med den heftige aktivitet der er omkring transfermarkedet, ville det også undre gevaldigt om man skifter træner.
Jeg synes egentlig at det hele tegner et tydeligt billede. Der er penge til rådighed og man begynder at bygge det hold der skal spille sig i Top4 næste år.
Nu kommer jeg med en forudsigelse - og så kan det jo godt være at jeg kommer til at stå tilbage som en lallende idiot efterfølgende.
Men med Montellas formationseksperimenter i de seneste kampe og de forlydender der er fra markedet, tror jeg at vi kommer til at se ændringer næste år.
Mit bud er at vi kommer til at stille op (som udgangspunkt) i en 3-4-1-2.
I hvert fald har pilen peget i den retning i de seneste kampe. Et "de facto" tre-mands forsvar og Suso der trak ind meget centralt i midtbanen. Med de spillere Montella har til rådighed, er det blevet lidt "hverken fugl eller fisk". Men jeg synes det har været to ret tydelige tendenser.
Skulle vi have held med at hente de to herrer fra Wolfsburg, ville det også passe fint ind i de tanker. Rodriguez som venstre wingback og Luiz Gustavo som den centrale spilførende i et tre-mands forsvar.
I den forbindelse kunne man også vel have opgivet tanken om Kessie, fordi man reelt har to spillere med god dynamik til den højre mezalla (Locatelli og Pasalic). På venstre (og den mere kreative) mezalla har man Bonaventura med Sosa, Montolivo, Bertolacci og, til dels, Matí som backup. De to sidstnævnte vil givetvis også kunne agere backup for Suso som 10er.
Det ville kræve indkøb af min. to nye til angrebet. Her synes jeg stadig at Dolberg er et super spændende bud. Dertil Cutrone, men han har slet ikke niveauet til at være starter. Ej heller er dette til stede hos Lapadula, som man måske kan beholde som rotationsspiller.
Dermed magler der endnu en spiller, @Lentinis bud omkring Batshuayi er et fint bud. Også en spiller som vi tidligere har været ude med snøren efter.
Ovenstående vil givetvis kunne gøres indenfor vores transferbudget (ikke mindst hvis et salg af Bacca og MdS indregnes)
Luiz Gustavo - €15m
Rodriquez - €24m
Musacchio - €16m
Dolberg - €30m
Batshuayi - €20m
I alt €105m