Jeg har i den grad også prøvet at bryde min hjerne med hvad Montellas tanker omkring en formationsændring kan indebære. Ikke mindst de signinger, vi synes at være i nærheden af, taget i betragtning.
Her har jeg set lidt på hvordan han spillede i Fiorentina. Her var det uden trequartista - eller i hvert fald ikke som 10er bag to angribere.
Jeg har også hæftet mig lidt ved det oplæg vi slog over i, i kampen mod Roma. Her var det klart en 3-5-2 - eller 3-5-1-1 om man vil.
Her spillede vi med en form trequartista, eller i hvert fald med Suso i en meget fri rolle bag Lapadula helt på toppen.
Dette anser jeg også et reelt bud på fremtiden.
Personligt ser jeg gerne Suso i denne rolle, da jeg mener at han bliver for isoleret på sin wing. Han har både speed og teknik til at sætte en direkte modstander og et rigtigt godt skud fra distancen.
Uden de tåler sammenligning, de samme dyder som gjorde Kaka til en legende.
Dermed kan vi egentlig beholde den centrale midtbane, Montella lagde op til i starten af sæsonen. En regista, en venstre kreativ mezalla og en mere dynamisk højre mezalla. Eller en Ancelotti midtbane om man vil.
Med Bonaventura tilbage, har vi en klar starter til venstre mezalla, mens Kessie (såfremt vi signer ham) vil have masser af dynamik til den højre. Mit bud er i øvrigt at vi henter Pasalic permanent, hvor han skal være backup for ivorianeren.
I den forbindelse, tror jeg at snakke om Suso som mezalla, udelukkende kommer af nød. Jeg tror dog at vi kommer til at se Bertolacci på pladsen og Suso længere fremme.
Registaen har vi både Montolivo, Sosa og Locatelli til.
Uanfægtet hvad der sker, skal Mirabelli på overarbejde. Alt tyder på at Deulofeu ikke bliver og Ocampos har næppe spillet sig til en permanent kontrakt - omend jeg synes han gjorde en fin figur (som venstre wingback vel at mærke) mod Roma.
Med Bacca og Lapadula på vej ud, skal der reelt hentes fem spillere til forreste geled, selv hvis vi skulle fortsætte med to wings og en 9er.
Jeg har nedenfor prøvet at skildre hvordan jeg tror en opstilling kan komme til at se ud. Jeg har, bare for eksemplets skyld, smidt Belotti ind som drømmesigning til 9er positionen. De to andre (Rodriguez og Musacchio), bør være mere realistiske.
http://lineupbuilder.com/?sk=tx32g