Du svarer på indlægget:
Galliani fik i øvrigt udtalt at José Mauri ryger afsted efter José Sosa er kommet til klubben. Formentlig på lån. Jeg havde egentlig troet at han først ville ryge, såfremt vi fandt en ny midtbanespiller som altså skal være understudy for Montolivo.

Jeg har dog lidt svært ved at se Kovacic i den rolle, hvor målene Diawara og Paredes har givet lidt mere mening. Måske skulle Galliani vende blikket lidt imod Belgien og Bruxelles, hvor der i Anderlecht løber en mand rundt på 21 år på den defensive midtbane, Leander Dendoncker. Ikke en man hører så meget om fra de kanter, fordi mere ”prominente” navne som Praet(snart Sampdoria) og Tielemans som regel trækker opmærksomheden til sig. Men det er en interessant spiller, som allerede ville kunne gavne nu og presse Montolivo, mens han har et udviklingspotentiale.

Tidligere undrede jeg mig lidt, inden det blev klarlagt hvortil man søgte en spiller specifikt på midtbanen, idet Galliani har haft rigtig travlt med kroatiske spillere denne sommer (Pjaca & Rog), og derfor undrede det mig hvorfor han ikke havde indstillet kornet på den lille unge tekniker, Ante Coric, som også spiller i Dinamo Zagreb. Men da spilleren skulle kunne figurere foran forsvaret, er Coric naturligvis ikke svaret på dette. Han er dog en interessant spiller.
0