Du svarer på indlægget:
Vinduet er klasket i, og en lille status på markedet. Meget kan siges om dette transfervindue – let blev det ikke for Galliani pga. den interne uro kineserne imellem som forstyrrede markedet på et yderst kritisk tidspunkt. Galliani har ellers rykket hurtigt, og stod klar med Pjaca, Musacchio og Zielinski, men fik en kontraordre fra Arcore. Formentlig omkring uenigheden blandt det kinesiske konsortie. Derudover kommer signingen af Lapadula til at virke forfejlet og nytteløs, når det så samtidig ikke lykkedes at komme af med bare én af Carlos Bacca og Luiz Adriano.

Jeg skrev tidligere på sommeren at Galliani virkelig skulle hive sit A-game frem. Det gjorde han ikke. Holdet er et mærkelig misk mask af underlige sammensætninger. Vores kære træner skal dog ikke slippe i den sammenhæng. Han fi Gustavo Gomez, og numerisk er vi plads – hvad skal han bruge en ekstra forsvarer til? Han har et af de to største italienske forsvarstalenter og hans egen udpegede vare, Gomez. Hvorfor pludselig en ny dertil?

Jeg rynker også lidt på næsen over hans trang til en ekstra defensiv midtbane, hvortil Galliani fejlede med at finde den rette person dertil pga. slunken klubkasse. Jeg vil næsten påstå at Montella kunne placere hvem-som-helst i den rolle, og det ville have en minimal effekt. Problemet er snarere hans koncept, som mangler balance. Pgl. spiller skal pt. være rigtig teknisk dygtig og samtidig dække et ualmindelig stort område defensivt – rent faktisk leder han efter den perfekte defensive midtbanemand. Nu må han nøjes med hvad der er – i stedet skulle han bruge store dele af sine træningspas på træne organisationen ret heftigt, så man rent kollektivt forbedrer sig markant i de perioder man ikke har bolden.

Jeg har desuden noget svært ved at tyde de sidste to signings. Hvad de skal gøre godt for, når ingen forlod os? Mario Pasalic og Matí Fernandez. Vel udset til at skulle spille nogle 8er-roller, hvor vi faktisk vil have 8(!) spillere til de to positioner; Bertolacci, Kucka, Poli, Pasalic, Locatelli, Sosa, Matí & Bonaventura. Hvis vi skulle spille en diamant kunne det give bare lidt mening, men så passer brikkerne i angrebet ikke sammen, fordi man så ville neutralisere Suso som har fået en rigtig flot start på sæsonen.

Dermed bliver det en omgang juks, hvor det er svært at finde hoved og hale i, hvad pokker de sidste to midtbanespillere egentlig skal i Milan.

Bare en lille status til illustration:

Målmænd: Donnarumma & Gabriel.
Højre back: Abate & Calabria.
Centerforsvar: Romagnoli, Gomez, Paletta, Zapata & Ely.
Venstre back: De Sciglio, Antonelli & Vangioni.
Defensiv midtbane: Montolivo.
Mezzala: Bertolacci, Kucka, Poli, Pasalic, Locatelli, Sosa, Matí Fernandez & Bonaventura.
Second strikers: Suso, Niang & Honda.
Central angiber: Bacca, Luiz Adriano & Lapadula.
0