Du svarer på indlægget:
Her i landsholdpausen fandt jeg lidt tid til at kigge på vores offensive spil. Det taget ud fra et udgangspunkt omkring xg og sandsynligheder. Det skal siges at Xg ikke giver noget definitivt billede at holdets evne til at skabe chancer, fordi der er nogle usynligheder gemt i xg-statistikken, som den helt enkelt ikke fanger.

3 eksempler til forklaring.

1) Kessiés kæmpe chance ude imod Torino er ikke talt med, fordi han i situationen blev vinket offside. I og med at Kessié (meget ringe i øvrigt) brændte den kæmpe chance, var et VAR-kald ikke nødvendigt, for at omstøde dommen. Den havde ellers bonget ganske meget ud ift. sandsynligheden for mål.

2) Som modsvar er Torregrossa noteret for at misse en kæmpe chance imod os på San Siro, fordi han i situationen ikke blev vinket offside. Den langsomme gengivelse viste at det skulle han have været, men i og med at han brændte den chance var et VAR-kald ikke nødvendigt.

3) Zaza havde en friløber imod os i slutminutterne i kampen mod Torino. Han får ikke afsluttet, da han skvatter i sit forsøg på at runde Donna. Dermed figurer den slet ikke på xg-skalaen.

Dermed sagt at Xg kan give en identifikation, men ikke noget fyldestgørende billede omkring chance-statistikken, både for og imod.

Dermed en selvbestaltet kildekritik. Videre har jeg ikke taget højde for dødbolde og blokerede skud endnu – ikke at jeg tror at det ville tale til Milans fordel at medtage to ret så væsentlige indikatorer.

Ikke desto mindre giver en sammenlægning af hvad man vil kalde mellemstore til store muligheder både for og imod, faktisk et rimeligt præcist billede af hvor klubberne ”burde” befinde sig i rækken. Der vil altid være lidt udstikkere, som fx Cagliari der er meget kyniske i modstanderens felt. Deres gennemsnit skød meget opad efter chanceorgiet imod Fiorentina, hvor de nærmest bare vadede lige igennem efter behag.

Skal vi sige at der er stor margin for ”room for improvement” i Milan, i den offensive afdeling? Ift. til hvad man vil betragte som en stor chance på xg-skalaen, omkring 0,20 < , skaber Napoli, Lazio, Roma og Atalanta alle minimum dobbelt så mange gunstige afslutningssituationer end os. I Atalantas tilfælde næsten tredobbelt(!). Inter og Juventus knap det dobbelte.

Det er kun SPAL, Udinese, Sampdoria og Brescia der scorer lavere ”point” end os (Fiorentina og Torino ligger på samme antal) på den offensive skala. De nævnte mandskaber har alle, hvis man har set nogen af deres kampe, ligeledes enorme offensive problemer.

Sidste sæson levede vi på Rinos evne til at strukturere en defensiv organisation. Den er ligeledes skudt i boven, og er sådan en mellemsuppe hvor man ikke giver oceaner væk, men samtidig ikke kan betegnes noget nær rocksolid. Vi giver en my mere væk i farlige situationer(mellemgode til store muligheder) end Roma, Napoli og Lazio, men klart mere end hhv. Inter og Juventus (derfor også et reelt Scudetto race bare mellem disse to mandskaber pga. deres overlegne defensive statistik ift. den resterende del af ligaen). Atalanta er som sædvanlig halvsløje på den defensive parametre.

Ovenstående betyder dog ikke at Pioli skal panikke, men der er grund til bekymring. Som jeg skrev for nogle uger siden, tror jeg ikke på de offensive problemer bliver løst førend Suso ikke længere er en del af den specifikke ligning. Det bliver dog ikke tilfældet imod Napoli idet både Bennacer og Hakan har karantæne. Med fuldt mandskab synes jeg egentlig ikke Pioli behøver gøre de helt store ændringer, og jeg ville også fraråde ham det, fordi holdet søger en form for tryghed og stabilitet i deres spil og positioner.

Derfor skal han dog tage fremmedlegemer i en kollektiv offensiv alvorlig. Og deraf ville jeg kyle spanieren ud og smide Rafael Leao ind, og i det rent offensive spil bede ham om at være nærmere Piatek, fordi de har vist en vis kemi hinanden imellem i. Defensivt er udgangspunktet det samme som Suso, men uden nævneværdige ændringer fordi han er ligeså lad i det defensive som Suso.

Jeg tror yderligere, i sammenspil med de verserende rygter, at der kommer en eller anden offensiv tilgang i vinter. Det eneste seriøse bud, heraf ment seriøst kilde, er Nicoló Schira der mener vi har lagt et bud på 10mio€ for San Lorenzos 20-årige angriber, Adolfo Gaich. En stor dreng på 1,90, central angriber, der har lidt i fødderne modsat Piateks cementfødder. Det kunne godt ligne en Elliott-signing.

Modsat kunne jeg se Raiola forsøge at hijacke det skifte med at smide Moise Kean, sekundært Zlatan, ind i ligningen af den marathonsforhandling klubben snart skal i gang med, involverende Raiola, omkring specielt Donnarumma, Jack, Romagnoli og måske endda Suso alt efter hvad han vælger af agent. Bliver et interessant give and take udfald. I Donnas situation virker udgangspunkterne parterne imellem, mildt sagt, til at have en gigantisk kløft, der ærlig talt virker meget uoverskueligt at overvinde.
0