Du svarer på indlægget:
I forhold til det resterende mercato har vi minimum seks afgange fra det nuværende mandskab, mens jeg forudser at der max bliver 1-2 spillere, begge til midtbanen, og allerede identificeret ved Axel Witsel(Zenit) og Roberto Soriano(Sampdoria).

Ligeså vigtigt det er at få puttet den rette ingrediens ind på den centrale midtbane, mezzala, ligeså vigtigt er det at få ryddet ud i geledderne. På nuværende tidspunkt tæller truppen 31 mand – det er ganske enkelt for meget. Truppen bliver nok på 26 mand, hvor Matri får en ekstra chance i skadesfraværet af Niang frem til midten af oktober.

Umiddelbart synes det dog ikke synderligt svært at afsætte overskudslageret, selvom det nok ikke indbringer os nogen transfersum. Agazzi har interesse fra både Middlesbrough og Málaga. Gabriel Paletta ser ud til at have valgt Atalanta fremfor Bologna. Nocerino har ligeledes interesse fra Atalanta, men også fra Bologna. Simone Verdi har både bejlere i Italien og Spanien, mens kun Zaccardo ikke har nogle bejlere. Det kan i øvrigt ikke undre i og med han konsekvent siger nej til alt. Senest et eventyr til Indien blev pure afvist.

Axel Witsel vil gå ind og sætte sig på en ”tom” plads rent numerisk. Derimod vil erhvervelse af Roberto Soriano kræve en afgang i truppen. Ikke fordi man er presset på 25-mandstruppen(vi har flere på U21-listen; Calabria, Ely, Mauri, Romagnoliog Niang), men fordi man ganske enkelt risikerer at have for mange mand til en position og dermed skaber unødvendig røre i truppen. Jeg forestiller mig ikke at Jack, grundet hans alsidighed, er i farezonen, men derimod peger pilen imod hhv. Honda og Suso. Genoa vil gerne leje dem begge, og mens Honda har interesse fra England har Suso det fra Spanien. I den optimale verden blev Honda smidt på porten, men realistisk set er Suso nok i større ”fare” end pr-japaneren.

Problemet for mig er at Soriano ikke rigtig tilfører noget som vil flytte holdet mærkbart pt., og jeg forestiller mig heller ikke at han forbedrer sig markant over tid. Witsel er derimod en opgradering, som ville kunne mærkes.
0