Du svarer på indlægget:
Ikke helt den udgang, som jeg havde håbet på efter dagens kamp på Renzo Barbera. Som jeg havde håbet, var vi klar fra start, hvilket udmønter sig i hurtigt spil fremover banen, med dertilhørende chanceskabelse og mål. Det var ligefør vi bevæger os over i begejstringens term; sprudlende – men også kun næsten.

Hvad der derimod irriterer mig grænseløst, er at vi nærmest stopper med at spille midtvejs gennem første halvleg. Vi bliver magelige, komfortable, sløve og langsomme i tanke og handling. Og når vi så begynder at smide omkring os med uprovokerede fejl, er det utrolig vigtig at den dybe playmaker tager temperaturen på kampen, sletter fejl og begynder at spille simpelt med omtanke. Det fejlede Locatelli i med et brag – han blev alt for let hevet væk fra det centrale rum foran centerforsvaret, i det defensive spil, og havde flere tossede satsede pasninger frem i banen uden adresse, hvorfor vi fik bolden lige tilbage i knolden igen. Han virkede ærlig talt en smule stresset.

Locatelli er dog ikke eneste der dumper – da vi blev passive midtvejs gennem første halvleg falder Pasalic også ud af kampen, og holder heller ikke linjen i den defensive organisation hvor han flere gange tonsede frem ovre omkring Kucka. Så bryder han symmetrien på midtbanen som skal fungere som velsmurte ventiler der pumper op og ned, satser og uden held deraf, hvorfor midtbanen lå spredt som atomer. Det var gruvækkende dårligt, som fik Bruno Henrique til at ligne et fucking unikum centralt på banen. Første halvdel af første halvleg var et godt eksempel på godt veltimet presspil. Anden halvdel af første halvleg var et godt eksempel på dårligt presspil, og når aftaler brydes i presspil, hvor let man så kan blive udstillet.

Kucka fangede heller ikke noget som helst, og sendte pasninger frem i banen til spøgelser. Nogle gange lå modtageren 5-10 meter fra den aflevering Kucka sendte frem. Det var uhørt dårligt, hvorfor Poli nærmest lignede en redningsmand da han kom ind med sin energi. Matí gjorde det egentlig okay alt taget i betragtning.

Og når vi pludselig bestemmer og for at blive ringe i boldomgangen, så bliver det heller ikke let for de tre mand i front at shine mere end tilfældet var. Jack og Suso blev jo nærmest usynlige, da midtbanefumleriet begyndte at tage ved.

Hvad der var en smule tankevækkende er, at da Palermo får scoret til 1-1, så vågner holdet pludselig op. Og her træder Suso i særlig grad i karaktér, kræver bolden, udfordrer og spiller satset, tordner pludselig på mål og får en udslagsgivende assist på en halvkikset flugter som dog finder vej til Lapadula. Men at holdet vågner op til dåd, da Palermo får udlignet er ret beset en positiv ting, fordi det viser trods alt en form for klasse. Det er bare lettere irriterende at man ikke fastholder det jerngreb man havde Palermo i.

Nu er der så landskampspause inden den står på derby og Inter.
0