Nå, ingen tog handsken op omkring de nye spillere og hvordan de passer ind. Så gør jeg det bare selv.
I det følgende har jeg tænkt mig at tage udgangspunkt i to primære udgangsformationer - 4-3-3 og 3-5-2 - omend der formentlig kommer flere afarter i spil.
Dette selvom at Montella nærmest påstår at vi ikke arbejder med formationer, men med filosofi.
Det har han naturligvis ret i og samtlige spillere har da også nogle tydelige instrukser der gør at man ikke bør tale om en given formation.
Omvendt så er der dog forskel på om vi spiller med tre eller fire i bagkæden, om vi stiller med en tridente en to helt fremme osv.
Folk der har fulgt lidt med i mine ytringer i denne tråd, vil vide at jeg har været ganske kritisk overfor 4-3-3 (i Milan regi).
Jeg er dog mere optimistisk op til denne sæson, primært begrundet af to forhold; det der ligner nogle taktiske justeringer og et bedre tilpasset trup.
Tager man de taktiske justeringer til at starte med, så kan de på papiret se minimale ud. Men i praksis, synes jeg faktisk der er en verden til forskel.
Nu skal jeg selvfølgelig passe på med at overfortolke på relativt få kampe. Jeg synes dog det er evident at vores wings har fået instrukser om at placere sig langt mere centralt.
Dette skifte har efter min mening, klædt Suso virkeligt godt. Dette går selvfølgelig i tråd med Montellas udtalelser om at han ser Suso gøre sig bedre når han bevæger sig ind mere centralt.
Når jeg ovenfor skriver at jeg har været modstander af 4-3-3, er det egentlig ikke rigtigt. For jeg har ikke haft et horn i siden på hverken fire-backkæden eller en tre-mands midtbane.
Det er tridenten under de gældende forudsætninger jeg har haft et problem med.
Jeg mener simpelthen det var for let at lukke vores wings ned - uden dog at de selv skal bære hele skylden.
Manglende kreativitet fra midtbanen, for dårlig opbygning fra egen forsvarszone og ikke mindst manglende fysisk tilstedeværelse i boksen, har klart været en medvirkende faktor.
Trupmæssigt mener jeg også vi har fået nogle typer ind som er langt bedre castet.
I forsvaret har vi fået to spillere ind der begge er dygtige til at spille bolden ud af egen zone - Bonucci er vel i virkeligheden en af de allerbedste til netop dette.
Vi har jo stadig til gode at se Biglia i aktion (i betydelige kampe), men jeg har en forventning om at hans rutine vil kunne bidrage med noget ro og taktisk overblik.
Jeg er stor fan af Locatelli, men han mangler at forstå sin rolle fuldt ud - mere specifik; hans mange fremadrettede løb, efterlod tit en lidt tynd defensiv på omstillinger.
@Lentini har ofte advokeret for at lade ham indgå i rotation på Kessies plads - det er jeg ikke uenig i. Snarere end at tøjle hans dynamik, kunne man med fordel i stedet bifalde den.
Det er ikke mange spillere der både besidder dynamik, god boldbehandling, overblik og godt pasningsspil.
Montella er dog meget tydeligt ikke enig i denne betragtning.
Og apropos Kessie, så ser jeg ham som en nøglefigur til at lykkes. Sidste år var det primært Kucka og Pasalic der varetog denne plads. Førstnævnte havde masser af dynamik - men manglede teknik, overblik, pasningsfærdigheder og taktisk forståelse for løb i feltet. Pasalic besidder sidstnævnte egenskab, men mangler stort set alle andre.
Det blev altså altid "hverken/eller".
Kessie har derimod hele pakken - men jeg frygter for de kampe hvor man må sidde over. Vi har simpelthen ingen i truppen der kan tage over. Jeg håber i den forbindelse at vi lykkes med at hente Rafinha.
På den anden mezalla har vi både Bonaventura og Calhanoglu - afhængigt af hvordan Montella blander kortene ift dén plads og venstre wing.
Jeg synes egentlig de to spillere minder en god del om hinanden og derfor har jeg ikke nogen synderligt religiøs holdning til hvem der spiller hvor.
Jeg vil dog tilføje at jeg ser begge som værende bedre når de har et mere centralt udgangspunkt.
Til pladsen har vi - indtil videre i hvert fald - også Sosa, som jo selvfølgelig også kan agere backup på registaen.
Det samme gør sig gældende på den anden wing, hvor det glæder mig at se Suso være mere involveret i spillet. Han har klart lidt under at være tæt pakket ind af modstanderne og ikke mindst at han sjældent havde mange andre muligheder end at spille bolden bag- eller sidelæns når han havde sat en modstander.
Og så er vi ikke mindst bedre stillet med den angrebskonstellation vi har til denne sæson. Både Kalinic og Silva kan spille med ryggen mod mål og tvinger dermed modstanderne til at give dem mere opmærsomhed.
Til trods for den fornyede optimisme om Montellas udgave af 4-3-3, så er jeg stadig større tilhænger af 3-5-2.
Det er egentlig ikke så meget udfra et taktisk perspektiv (idet jeg ikke mener at der findes ét rigtigt system der bare fungerer bedre end andre).
Snarere ser jeg på hvordan vores trup passer ind.
Der er to primære årsager til at jeg er tilhænger af et tre-mands forsvar.
Det første er at jeg ser Bonucci, Musacchio og Romagnoli som tre af vores bedste spillere. Jeg er, i den forbindelse, ikke tilhænger af for stor rotation i forsvaret. Vi har jo selv været vidne til hvordan det det kan skabe usikkerhed.
Dernæst - og bestemt ikke uvæsentligt - så opstod den uventede mulighed at hente en af verdens bedste forsvarsspillere.
Men jeg synes det er vigtigt at se nærmere på hvad der har gjort at han har fået netop dette prædikat.
Det er jo reelt i mindre grad hans (i klassisk forstand) defensive dyder - som vi har haft en dialog om her i tråden tidligere. Bonucci er stadig en ganske fin duelspiller, men hans forcer er uomtvisteligt i hans evne til at orkestrere det opbyggende spil fra egen forsvarszone.
Dén rolle udfylder han, efter min bedste overbevisning, bedre i et tre-mands forsvar.
Tre-mands forsvaret "tillader" også at vores 6er, kan tage flere løb frem i banen.
Så er der vores backs.
Jeg vil påstå at alle fem backs i truppen, er bedre i den offensive del af spillet, snarere end den defensive.
Alt andet lige, har de færre defensive pligter med en ekstra mand i bagkæden.
Midtbanen ser jeg som nogenlunde identisk i de to systemer - omend 6erens rolle ændrer sig en smule. Derfor vil jeg ikke bruge yderligere krudt på dette.
Helt fremme har jeg altid været fan af en duo.
Navnlig med en mere klassisk 9er og en mere flakkende 10er-type.
I Italien ser vi ofte de små hold stå meget dybt i deres forsvarskæde. Det har tidligere været svært for os at knække denne nød og sidste år missede vi da også alt for mange point fra den såkaldte "lette" pulje.
Her ville jeg foretrække at vi kom tættere på modstandernes mål og at den mere bevægelige type kan trække forsvaret skævt. Det giver både mere plads til 9eren og ikke mindst midtbanefolk der løber i boksen.
Uanfægtet system, sværger Montella til meget offensive backs, hvilket gerne skulle resultere i indlæg. I den forbindelse vil det også være en fordel med en ekstra spiller i boksen.
Det har vi en rigtigt fin trup til med Silva og Kalinic (med Cutrone som yderligere backup) på 9eren og Calhanolglu, Suso og Borini som secunda punta.
Silva kan også bruges på pladsen.
Montella har i dag i et interview udtalt at der skal arbejdes på 3-5-2 før det bliver taget i brug i betydelige kampe. Min egen forudsigelse er at vi vil se det flittigere og flittigere anvendt hen over efteråret.
I det følgende har jeg tænkt mig at tage udgangspunkt i to primære udgangsformationer - 4-3-3 og 3-5-2 - omend der formentlig kommer flere afarter i spil.
Dette selvom at Montella nærmest påstår at vi ikke arbejder med formationer, men med filosofi.
Det har han naturligvis ret i og samtlige spillere har da også nogle tydelige instrukser der gør at man ikke bør tale om en given formation.
Omvendt så er der dog forskel på om vi spiller med tre eller fire i bagkæden, om vi stiller med en tridente en to helt fremme osv.
Folk der har fulgt lidt med i mine ytringer i denne tråd, vil vide at jeg har været ganske kritisk overfor 4-3-3 (i Milan regi).
Jeg er dog mere optimistisk op til denne sæson, primært begrundet af to forhold; det der ligner nogle taktiske justeringer og et bedre tilpasset trup.
Tager man de taktiske justeringer til at starte med, så kan de på papiret se minimale ud. Men i praksis, synes jeg faktisk der er en verden til forskel.
Nu skal jeg selvfølgelig passe på med at overfortolke på relativt få kampe. Jeg synes dog det er evident at vores wings har fået instrukser om at placere sig langt mere centralt.
Dette skifte har efter min mening, klædt Suso virkeligt godt. Dette går selvfølgelig i tråd med Montellas udtalelser om at han ser Suso gøre sig bedre når han bevæger sig ind mere centralt.
Når jeg ovenfor skriver at jeg har været modstander af 4-3-3, er det egentlig ikke rigtigt. For jeg har ikke haft et horn i siden på hverken fire-backkæden eller en tre-mands midtbane.
Det er tridenten under de gældende forudsætninger jeg har haft et problem med.
Jeg mener simpelthen det var for let at lukke vores wings ned - uden dog at de selv skal bære hele skylden.
Manglende kreativitet fra midtbanen, for dårlig opbygning fra egen forsvarszone og ikke mindst manglende fysisk tilstedeværelse i boksen, har klart været en medvirkende faktor.
Trupmæssigt mener jeg også vi har fået nogle typer ind som er langt bedre castet.
I forsvaret har vi fået to spillere ind der begge er dygtige til at spille bolden ud af egen zone - Bonucci er vel i virkeligheden en af de allerbedste til netop dette.
Vi har jo stadig til gode at se Biglia i aktion (i betydelige kampe), men jeg har en forventning om at hans rutine vil kunne bidrage med noget ro og taktisk overblik.
Jeg er stor fan af Locatelli, men han mangler at forstå sin rolle fuldt ud - mere specifik; hans mange fremadrettede løb, efterlod tit en lidt tynd defensiv på omstillinger.
@Lentini har ofte advokeret for at lade ham indgå i rotation på Kessies plads - det er jeg ikke uenig i. Snarere end at tøjle hans dynamik, kunne man med fordel i stedet bifalde den.
Det er ikke mange spillere der både besidder dynamik, god boldbehandling, overblik og godt pasningsspil.
Montella er dog meget tydeligt ikke enig i denne betragtning.
Og apropos Kessie, så ser jeg ham som en nøglefigur til at lykkes. Sidste år var det primært Kucka og Pasalic der varetog denne plads. Førstnævnte havde masser af dynamik - men manglede teknik, overblik, pasningsfærdigheder og taktisk forståelse for løb i feltet. Pasalic besidder sidstnævnte egenskab, men mangler stort set alle andre.
Det blev altså altid "hverken/eller".
Kessie har derimod hele pakken - men jeg frygter for de kampe hvor man må sidde over. Vi har simpelthen ingen i truppen der kan tage over. Jeg håber i den forbindelse at vi lykkes med at hente Rafinha.
På den anden mezalla har vi både Bonaventura og Calhanoglu - afhængigt af hvordan Montella blander kortene ift dén plads og venstre wing.
Jeg synes egentlig de to spillere minder en god del om hinanden og derfor har jeg ikke nogen synderligt religiøs holdning til hvem der spiller hvor.
Jeg vil dog tilføje at jeg ser begge som værende bedre når de har et mere centralt udgangspunkt.
Til pladsen har vi - indtil videre i hvert fald - også Sosa, som jo selvfølgelig også kan agere backup på registaen.
Det samme gør sig gældende på den anden wing, hvor det glæder mig at se Suso være mere involveret i spillet. Han har klart lidt under at være tæt pakket ind af modstanderne og ikke mindst at han sjældent havde mange andre muligheder end at spille bolden bag- eller sidelæns når han havde sat en modstander.
Og så er vi ikke mindst bedre stillet med den angrebskonstellation vi har til denne sæson. Både Kalinic og Silva kan spille med ryggen mod mål og tvinger dermed modstanderne til at give dem mere opmærsomhed.
Til trods for den fornyede optimisme om Montellas udgave af 4-3-3, så er jeg stadig større tilhænger af 3-5-2.
Det er egentlig ikke så meget udfra et taktisk perspektiv (idet jeg ikke mener at der findes ét rigtigt system der bare fungerer bedre end andre).
Snarere ser jeg på hvordan vores trup passer ind.
Der er to primære årsager til at jeg er tilhænger af et tre-mands forsvar.
Det første er at jeg ser Bonucci, Musacchio og Romagnoli som tre af vores bedste spillere. Jeg er, i den forbindelse, ikke tilhænger af for stor rotation i forsvaret. Vi har jo selv været vidne til hvordan det det kan skabe usikkerhed.
Dernæst - og bestemt ikke uvæsentligt - så opstod den uventede mulighed at hente en af verdens bedste forsvarsspillere.
Men jeg synes det er vigtigt at se nærmere på hvad der har gjort at han har fået netop dette prædikat.
Det er jo reelt i mindre grad hans (i klassisk forstand) defensive dyder - som vi har haft en dialog om her i tråden tidligere. Bonucci er stadig en ganske fin duelspiller, men hans forcer er uomtvisteligt i hans evne til at orkestrere det opbyggende spil fra egen forsvarszone.
Dén rolle udfylder han, efter min bedste overbevisning, bedre i et tre-mands forsvar.
Tre-mands forsvaret "tillader" også at vores 6er, kan tage flere løb frem i banen.
Så er der vores backs.
Jeg vil påstå at alle fem backs i truppen, er bedre i den offensive del af spillet, snarere end den defensive.
Alt andet lige, har de færre defensive pligter med en ekstra mand i bagkæden.
Midtbanen ser jeg som nogenlunde identisk i de to systemer - omend 6erens rolle ændrer sig en smule. Derfor vil jeg ikke bruge yderligere krudt på dette.
Helt fremme har jeg altid været fan af en duo.
Navnlig med en mere klassisk 9er og en mere flakkende 10er-type.
I Italien ser vi ofte de små hold stå meget dybt i deres forsvarskæde. Det har tidligere været svært for os at knække denne nød og sidste år missede vi da også alt for mange point fra den såkaldte "lette" pulje.
Her ville jeg foretrække at vi kom tættere på modstandernes mål og at den mere bevægelige type kan trække forsvaret skævt. Det giver både mere plads til 9eren og ikke mindst midtbanefolk der løber i boksen.
Uanfægtet system, sværger Montella til meget offensive backs, hvilket gerne skulle resultere i indlæg. I den forbindelse vil det også være en fordel med en ekstra spiller i boksen.
Det har vi en rigtigt fin trup til med Silva og Kalinic (med Cutrone som yderligere backup) på 9eren og Calhanolglu, Suso og Borini som secunda punta.
Silva kan også bruges på pladsen.
Montella har i dag i et interview udtalt at der skal arbejdes på 3-5-2 før det bliver taget i brug i betydelige kampe. Min egen forudsigelse er at vi vil se det flittigere og flittigere anvendt hen over efteråret.
Svar
