@foggy
Jeg ved ikke, hvem der skrev det, men jeg vil hellere have Sabatini ind i stedet for Mirabelli.
Tror det var mig der kastede en flygtig kommentar ind ifm hans brud med Suning/Inter.
Som @lentini var inde på, er Sabatini bestemt en speciel karakter. Men han kan helt klart også sit kram.
I et ideelt univers, ser jeg Mirabelli som overordnet ansvarlig for vores scouting, mens vi havde en figur a la Sabatini som DS.
Mirabelli er en arbejdsmand - en håndværker om man vil. Jeg er faktisk ganske imponeret over de aktiviteter der foregår omkring en lang række store talenter - nogle er allerede hentet i januar (så må tiden vise om vi har ramt rigtigt og formår at udvikle dem).
Den del er en markant opgradering ift tiden med Galliani.
Omvendt, så forstår han simpelthen ikke forhandlingens spil og i det hele taget at bearbejde alle de stakeholders (for nu at bruge CBS termer) der er i gamet.
Det gør at vi formentlig udelukker os selv fra muligheder.
Eksempelvis var Bocas sportslige ledelse ude med et ret kraftig kritik ifm Gomez i vinter. Lad os håbe at det ikke har ødelagt mulighederne for at hente Pavon, som ligner en rigtigt spændende spiller.
Sikkert og vist, er det dog at den slags ikke sker så længe Li er ved roret. Det forekommer mig at han ingenlunde beskæftiger sig med den slags og da han (Mirabelli) er Fassones opfindelse, kommer det heller ikke til at ske fra den kant.
Et wildcard i den forbindelse (og i et scenarie med nye ejere), vil naturligvis altid være Maldini. Med Gattuso på bænken og den retning klubben tager i relation til kultur, tror jeg godt at han kunne være fristet til en retur.
Han er i hvert fald en mand der har masser af forbindelse i gamet stadig - og jeg synes der kunne være noget smukt i at se senatorerne have en rolle, som eksemplet i Ajax, Bayern m.fl.