Snak

Mere indhold efter annoncen
Skrevet af JuveFella
Synes du ikke et gult kort havde været ret hårdt dømt i situationen?
Skrevet af Martinovic
Måske nok. Det er en ubevidst handling, men omvendt kan man sige, at han fratager Higuain en fri scoringschance.
Mojn do!
Skrevet af JuveFella
Straffesparket kunne godt dømmes, det er jeg enig i, da Higuain ville have haft en oplagt målchance, jeg synes bare et rødt kort oven i, havde været hårdt. Der er dog set vildere ting i fodbold.
Skrevet af Martinovic
Vi har 12 mand med på bænken, og det bedste vi kan sende på banen, er Cutrone.

Der er i den grad behov for større og bedre bredde.
Mojn do!
Skrevet af Martinovic
Laxalt viser også bare, at han er et tåbeligt indkøb. Sikke en middelmådig spiller.
Mojn do!
Skrevet af Martinovic
Og nu rødt til Higuain. Så er han spærret mod Lazio. Hvilken idiot. Ham kan vi passende sende retur næste sommer.
Mojn do!
Skrevet af Pirlo21
game over

Laxalt med en børne fejl og nu taber Higuain hovedet. Forsatan så dumt, så er han ikke med mod Lazio...

Forfærdelig kamp af Higuain, misset straffespark og nu rødt kort.
Hele vores offensiv har været piv ringe i dag.

Satans
Skrevet af Martinovic
Holdet har ingen rygrad, når sådan noget sker. Giv ham en bøde svarende til en månedsløn.

Jeg håber virkelig ikke, at vi udnytter optionen på ham.
Mojn do!
Skrevet af Pirlo21
kan godt se alle Milan fans er efter Higuain nu, med rette.

Men selvfølgelig skal vi da holde fast i ham, han har haft en forfærdelig kamp. Tydeligvis ikke 100 procent fit, misser straffespark og snakker sig nu til et dumt dumt rødt.

Men han er stadig i mine øjne en verdensklasse angriber - men han kan selvfølgelig også fejle og i dag gjorde han big time.

Sikke noget pis og lort, vi var ellers bedre med efter pausen uden at være gode. Var vi kommet på 1-1 kunne kampen være blevet en hel anden, sådan gik det ikke og Juve viste desværre sin klasse igen igen. Super frustrerende, glædeligt dog at vi kun tabte et point i forhold til Lazio i dag og ingen til Inter...

Det værste ved i dag, er helt klart Higauin røde kort...
Laxalts børnefejl er også bare håbløs..


Syntes vi havde chancen i dag, vi fik et straffespark og efter pausen slap juve lidt grebet på kampen og havde laxalt ikke dummet sig. Så kunne vi måske været kommet med en slutspurt.

Alt i alt en lorte kamp, Higuain var selvfølgelig den store skurk.. men generelt kom vi ikke med meget offensivt i dag. Bekymrende at Hakan kommer med så lidt denne sæson.

Lad os håbe pausen gør os godt..

Skrevet af Gustenv@rius
Selvfølgelig køber i ham, med mindre han bliver invalid eller lignende. Man betaler ikke €18mio for et lån for at sende ham tilbage året efter.
Non rispondo a quelli che odiano la Juve, perché il loro é solo un problema psicologico. 36 ★ ★ ★
Skrevet af Martinovic
Nok ikke. Men 36 mio. euro er stadig et stort beløb at betale, hvis vi ikke kommer i Champions League.
Mojn do!
Skrevet af Rossoneri
I lyset af at vi pt ikke er et hold der kan forvente at skulle slå Juventus - selv på hjemmebane - synes jeg man skal vælge at fokusere på andre ting end resultatet.

Skal man tage det negative først, så synes jeg generelt vi er for dårlige på bolden (omend der er enkelte lyspunkter).
Igår smider vi bolden væk, mere end tre gange så ofte som vores modstander (25 gange i alt). Higuain, Suso, Cutrone og Kessíe er de store syndere.

Det er simpelthen noget vi skal blive bedre til. Der har været meget snak om manglende speed på holdet. Jeg mener at dette er et større problem.

Bakayoko skal dog fremhæves positivt her. Efter Rodriguez, er han den spiller med flest boldberøringer og kun et enkelt boldtab.
Det er alfa omega at vi kan spille bolden op på midtbanen og etablere angreb derfra. Her gør Bakayoko det igen godt, hvor han med fire succesfulde driblinger, matcher Ronaldo og Sandro med flest i kampen.

På den positive side, formår vi jo rent faktisk at sætte Juve under pres i flere perioder i løbet af kampen. Man kan gisne om hvad der var sket, hvis Higuain havde omsat straffesparket.

Da Gattuso overtog holdet sidste år, kunne han (ligesom alle os andre) konstatere at holdet faldt helt sammen når vi kom bagud. Det har vi gjort op med og jeg glæder mig over at se at vi chasede mål hele kampen igennem.

Men det er nu engang sådan at kvalitet oftest sejrer. Og Juves hold er min. en klasse over vores. At de sender Khedira og Costa på banen, mens vi sender Laxalt og Borini ind, fortæller hele historien.

Sacchi blev henover weekenden interviewet og har endog meget rosende ord til Gattuso. Han udtaler blandt andet at Gattuso har genskabt Milans identitet.
Det er jeg et godt stykke henad vejen enig i.
Skrevet af Rossoneri
Omkring Higuain, så synes jeg det et emne med mange facetter og uden en simpel konklusion.

Når man ser på hans performance over de seneste mange sæsoner, kan man næppe argumentere imod at han hører til blandt de bedste angribere i verden. Han har scoret mål overalt hvor han kommer.

Men lige præcis i Milan, synes jeg han virker ubalanceret. Hans udbrud igår, er jo ingenlunde et uvant syn i Milan-trøjen. Han har virket frustreret og irritabel i mange kampe. Faktisk meget lig hvad vi så fra Bonucci i hans første tid hos os.

Man kan jo spekulere i at hans ego ikke helt har kunne håndtere at være blevet kasseret i Juventus - hvilket selvfølgelig ikke er svært at sætte sig ind i.

Når man ved hvor meget det psykologiske betyder i topsport, må man selvfølgelig spørge sig selv om han kan finde en positiv motivation hos os. Jeg er personligt i tvivl.

Der har været lidt tale om at Higuain ikke har fået god nok "service". Det er jeg faktisk, overordnet set, uenig i.

Ser man på antallet af afslutninger, varierer det ikke i stor grad fra hans kollegaer (pånær én).
Higuain har hidtil i sæsonen haft i alt 34 afslutninger. Til sammenling; Icardi (24), Immobile (44), Belotti (37), Cutrone (8).

Man kan dog sige at Higuain har lidt flere afslutninger udenfor feltet (pånær Belotti), omend det ikke fortæller noget om "service" til ham.

Men Higuain har i denne sæson været atypisk uskarp i sine afslutninger. Ud af alle afslutninger, rammer 35% indenfor rammen. Igen til sammenligning; Icardi (50%), Immobile (48%), Belotti (38%), Cutrone (63%).

Dette har igen indflydelse på konvertering af chancer. Higuain (15%), Icardi (29%), Immobile (21%), Belotti (11%), Cutrone (25%).
I paranetes bemærket, fortæller det også historien om Belotti der ikke har kunne fortsætte sin udvikling.

Men derudover, er det væsentligt at se på at Higuain rent faktisk primært selv er skyld i den manglende succes indtil videre (hvilket måske er lidt karikeret om en mand der har scoret fem ligamål indtil videre).

Det er i øvrigt interessant at sammenligning med Ronaldo. Han har 65% afslutninger i boksen, 39% indenfor rammen og konverterer kun ca. 9% af sine chancer.
Ingenlunde imponerende - forskellen ligger dog i at han har haft 88 afslutninger. Altså dobbelt så mange som Immobile og næsten fire gange så mange som Icardi.

Hvorvidt Higuain står til en stor sæson eller et flop (og retur til Juve), synes jeg stadig er for tidligt at sige. Jeg håber selvfølgelig på det første, da Milan ikke har mange muligheder for at hente spillere af hans kaliber.

Skrevet af Rossoneri
Skal man dømme på gårsdagens præstation, ligner Benatia ingenlunde en mand der kan forstærke holdet. Med mindre vi kan hente ham på et rent lån, synes jeg det ville være en klar fejl at hente ham.
Skrevet af Flying Dutchman
@ Rosso

Lige en kort forsættelse af vores tidligere samtale.

Tænker at Baldé egentlig også indgår i det regnestykke.

Det tror jeg ikke. Det vil undre mig endog rigtigt meget, hvis vi vælger at sikre Keita permanent. Han er den eneste spiller, der ikke på noget tidspunkt har spillet på et acceptabelt niveau. Han har meget potentiale og det kan være, det kommer her i december, men det ville ikke undre mig, hvis vi sender ham til Monaco allerede i vintervinduet - og henter Karamoh hjem i stedet for.

Jeg kan i øvrigt forstå at Lautaro ikke er 100% tilfreds med tilværelsen - som det jo skal være, når man er ambitiøs og gerne vil spille.

Medierne blæser det op. Det Martinez har sagt, er at han selvfølgelig gerne vil spille mere, men at han også forstår sin rolle som reserve lige nu og bruger tiden på at blive bedre (og lignende floskler). Desuden har Lautaro fået markant mere spilletid allerede nu, end hvad vice-Icardierne i de sidste mange sæsoner har fået.

Angående nogle af de spillere, du nævner, så synes jeg, Romagnoli har taget et skridt op - eventuelt står han ikke længere i skyggen af Bonucci. Cutrone er godt nok enormt spændende. Omvendt ser jeg ikke det store lys i Kessié (og har aldrig gjort det). Om jeg fatter, Locattelli, som jeg finder noget mere interessant, er lejet ud, mens Biglia og Kessié (og Bakayoko) er at finde i klubben.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af Rossoneri
@flying
Jeg tænkte også mere på situationen i sommer, hvor man med Baldé rent numerisk også havde et alternativ til den forreste plads. Men det er klart at han er efter de to argentinere.

Locatelli er ikke blot lejet ud - der er en obligatorisk klausul i kontrakten, der gør at Sassuolo skal købe ham for €12m til sommer.

Jeg synes nu de tre nævnte midtbanefolk har gjort det godt i et overordnet perspektiv. Biglia tog - inden sin skade - et kæmpe skridt op og var virkeligt god (omend det ikke var mere end fem-seks kampe).

Det samme er gældende for Bakayoko. Det er sådan se dag og nat ift det niveau han viste da han kom til klubben. I gårsdagens kamp, synes jeg han var vores bedste mand.

Men det ændrer klart ikke på at Locatelli ville være en kærkommen tilføjelse til midtbanen i disse dage. Det var dog hans ønske at komme videre for at få fast spilletid. Så må vi se om han formår at hæve niveauet yderligere.
Skrevet af Flying Dutchman
Jeg tænkte også mere på situationen i sommer, hvor man med Baldé rent numerisk også havde et alternativ til den forreste plads.

Hmmja, på den måde. Tja, de er ikke sammenlignelige typer (Karamoh kom i overskud ved Baldé), but I catch your drift.

Locatelli er ikke blot lejet ud - der er en obligatorisk klausul i kontrakten, der gør at Sassuolo skal købe ham for €12m til sommer.

Ga-li-ma-ti-as. Intet mindre. Så man har simpelthen reelt set solgt et kæmpetalent på midtbanen, lejet en semi-duelig franskmand i Chelsea som erstatning, til en midtbane, der består af Kessié, en halvdårlig, halvgammel argentiner og en eks-kaptajn, der lige pt ikke ser ud til at kunne købe sig til spilletid.

Det giver ikke mening.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af Rossoneri
Der var heller ikke just stående applaus til Leonardo. Det skal dog siges at begge parter (altså Leonardo og Locatelli) har udtalt at det var spillerens eget ønske.

Mit bedste bud er at Locatelli har stillet nogle relativt høje krav til spilletid, som klubben ikke har kunne efterkomme.

Der er ingen tvivl om at Locatelli har et meget stort potentiale, men skiftende trænere har alligevel været lidt forbeholdne mod at bruge ham. Jeg lurer på om han måske lider af det samme som Cristante (manglende disciplin), som jo også var udråbt til det største siden brød i skiver.

Omkring Bakayoko, så er jeg ikke enig med dig i at han er "semi-uduelig". Hvis han kan fortsætte det spil han har vist de seneste kampe, tror jeg han kan blive en bærende spiller i klubben.

Jeg føler mig ikke overbevist om at Kessíe forbliver i klubben. Han kan mange ting, men han er simpelthen for dårlig i sine raids med bolden. Det er vel at mærke en nøgle-egenskab i hans nuværende rolle.

Der har været løbende historier omkring uenighed mellem Gattuso og Leonardo. En af stridspunkterne skulle netop være Kessíe, som Gattuso gerne beholder, men som Leonardo har kløen i fingrene for at skyde af. Dels fordi han mener at han ikke er dygtig nok teknisk og dels fordi hans salgsværdi skulle være markant.

Mit personlige gæt, er at Leonardo har en plan om en fransk midtbane, med Rabiot i en playmakerrolle og Bakayoko som en boks-til-boks type (altså a la den han havde i Monaco).

Det ville balancere bøgerne rigtigt fint, omend Rabiot ikke bliver billig i løn.
Skrevet af Pirlo21
Skal Kessie være rigtig god for os, skal vi gå tilbage til en 3 mands midtbane. Så han kan komme i sine rates og bruge sin fysik i det høje presspil. Kessie store problem i 2 mands midten er at det kræver meget disciplin og god teknik. Her har tydeligvis problemer.

Nå, efter Juve kampen har vi 7 liga kampe og 2 EL frem mod 29. december før der er over 3 ugers pause i ligaen. Så det er 7 kampe hvor vi skal spænde ballerne og holde os i nærheden af top 4. Også i EL.

Når vi rammer januar er Musacchio forhåbentlig klar igen, og næsten også Caldara, så ser ikke det store behov for en ny spiller på den plads med mindre man vil hente en decideret starter ind.

Så jeg ser stadig Biglias afløser som noget vi skal fokusere på samt en angriber mere, hvis Rino stadig har planer om at bruge 2 fra start.

Ellers glæder jeg mig til vores nye brasser ankommer, forhåbentlig kan han give os noget fra start af - da vi mangler kvalitet, især på midten.

Skrevet af Martinovic
Jeg håber, Paqueta kan spille offensiv midt. Vi mangler det bindeled mellem midtbanen og angrebet.

Calhanoglu har slet ikke ramt formen i denne sæson og bør ryge ud på bænken. Bonaventura er forhåbentligt snart klar.

Det er også uholdbart kun at have en 6´er i truppen, som Rino vil bruge, når vi stiller med tre på midten. Nu har han været tvunget til at skifte formation.

Som du skriver, Pirlo21, så skal vi bare være så tæt på top4 som muligt, når vi kommer til januar.
Mojn do!
annonce
0