I forlængelse af de vedvarende røster der påstår at Gattuso skulle have store mangler på det taktiske plan (som jeg i øvrigt mener er tåbelige), var Ancelotti ude med et yderst interessant interview igår.
Interessant fordi det jo er ham "alle" peger på som fyrtårnet for taktisk dygtige trænere.
Ancelotti selv sagde at han faktisk går mindre og mindre op i taktik og meget mere i indstilling og koncept (underforstået, højt press, spille ud af egen zone etc).
Helt konkret udtalte han at han ser mere mod Cholo og mindre mod Sarri.
Han peger på at det langt henad vejen drejer sig om at bygge noget karakter op hos spillerne - så skal resultaterne nok komme (underforstået selvfølgelig at man har spillere med kvalitet til rådighed).
Det er jo i virkelighed fuldstændig i tråd med moderne ledelse i nærmest alle andre erhverv. Det handler om at gøre den enkelte ansatte i stand til at yde sit bedste - ikke at forklare hvordan han/hun skal udføre alle sine opgaver.
Jeg er simpelthen forbløffet over den vedvarende snak om Gattusos evner. Ikke at jeg mener at han er på niveau med Ancelotti, Cholo m.fl., men hans resultater taler vel for sig selv.
Eksempelvis er der kun syv hold i alle de europæiske topligaer der har færre nederlag; Juventus (0), Liverpool (1), PSG (1), Dortmund (1), Barcelona (2), Napoli (3), Atletico Madrid (3).